Teaterudflugt: Min farmors spøgelse

Den dansk-franske skole ligger i hjertet af København og dette betyder, at vi nemt kan benytte mange af de kulturelle tilbud som byen byder på. Vi ønsker, at børnene får kendskab til forskellige måder at fremføre tanker og emner på fx gennem drama, musik, billledkunst osv.

I sidste uge tog vi i musikteatret, der viste et fantasifuldt teaterstykke om døden. Da målgruppen var børn i alderen 3-7 år var det en god mulighed for at arrangere en udflugt med skolen. Formålet med turen var at få børnene til at høre og tale om døden, som ofte er et tabubelagt og uhyggeligt emne.

Som oplæg til teaterstykket læste vi billedbogen “Så blev farfar et spørgelse” af forfatteren Kim Fupz Aakeson, der omhandler den lille dreng Esben, som mister sin farfar. Han er ked af det, men hans farfar besøger ham som spøgelse. Han har nemlig glemt en ting; at sige farvel til sin egen lille elskede Esben.

“Min farmors spøgelse” er en lignende historie omhandlende en lille pige, hvis farmor er død. Pigen savner hende, men pludselig en dag dukker farmoren op som spøgelse og bevæger sig ud af en billedramme. I baggrunden spilles der både dyster og munter cello-musik og muntre skeletter danser rundt på scenen. Hun tager hende med til “Dødsplaneten”, som er farmorens nye hjem med flyvende konkylier, undervandsleg, pudekampe, strikkehygge og vanillekranse. Til sidst må pigen sige farvel til sin farmor igen og lade hende kravle tilbage i rammen.

Efter teaterstykket og som afslutningen på dagen samledes vi omkring lærebordet og talte om børnenes opfattelse af stykket. Børnene udviste stor begejstring for teaterstykket og beskrev det som “lidt uhyggeligt, trist, men også ret morsomt.” Disse tanker blev derefter udtrykt gennem tegninger, som de blev bedt om at lave og som ses nedenfor.

Vi konkluderede herefter, at selvom savnet og sorgen er tilstede, kan vi gennem minder besøge hinanden og glædes over de oplevelser, vi har delt sammen. Ligesom en af pigerne fra skolen udtrykte meget klart: “min bedstefar vil aldrig helt forsvinde, så længe jeg husker og drømmer om ham…”