Besøg på Orlogsmuseet

Det blev en noget stille efterårsferiedag, med 3 børn.

Vi tog som planlagt til Orlogsmuseet, og da de 2 store er ret erfarne i trafikken, fik de lov at cykle selv.

Museet er rigtig godt lavet. Vi endte med at bruge det meste af tiden på 2. sal, i 1:1 modellerne af et torpedobådsstyrhus og det indvendige af en u-båd.

Jeg var imponeret over, at det var muligt for de besøgende rent faktisk at røre ved nogle af 1:1 modellerne. Selvfølgelig er det noget solidt kram (indmaden lader til at være det originale militære grej fra skibene), men det er ikke småting det må skulle holde til når “der kommer en hel børnehave rendende”, som en af kustoderne sagde.

Det må være en fin balancegang for museet, at begrænse tilgangen lige tilpas til, at det også vil være muligt i fremtiden at kunne udforske alt udstyret med fingrene. Jeg håber at det lykkes, for det var virkelig spændende.

Da vi kom hjem spillede vi lidt computerspil (http://echosdecole.pagesperso-orange.fr/) og præsenterede derefter gårsdagens projekter fra værkstedet på Statens Museum for Kunst.

Jeg konstaterede, at de er blevet ganske dygtige til at præsentere, stille spørgsmål, respektere hinandens taletid. Jeg blev sat på plads et par gange – “spørgsmålene kommer først efter præsentationen!”, “det er den, der præsenterer, der bestemmer hvem der kan stille spørgsmålet!”, ups, ok.

Værkstedsbesøg på Statens Museum d.19/10

Kære alle børn og forældre !

Vores dag sammen går til Statens Museum for kunst, hvor vi har mulighed for at lave en masse kreative aktiviteter sammen.

Vi tager afsted fra skolen ca. kl. 09.30 hvor vi vil gå hen til Statens Museum for kunst (derfor husk godt fodtøj) Vi forventer at være fremme ved 10 -10.30 tiden hvor museets værksted åbner. Inden vi går i værkstedet spiser vi lidt frugt og boller. Hvis vejret arter sig, vil vi efter besøget gå en tur i Kongens Have og opleve de smukke omgivelser.  Medbragte madpakker spiser vi på museet – husk drikkedunk med vand til turen.

Det vil blive en fantasifuld dag udfordret af ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler, skrald og pensler og I kan skabe jeres egne værker i samarbejde med kunstnere, der arbejder og underviser i værkstederne.

Før afgang vil vi se på børneudstillingen samt få en hoppetur på den kæmpe luftmadras samt tegne på gulvet og væggen….jo det må man godt :-)

Vi vil blive ledsaget af to fransktalende familiemedlemmer på turen, og forventer at være retur ca 14.30-15.00

Vi ses

Venlig hilsen

Frøjdis

Billederne siger vist alt :-) fra en dejlig og inspirerende dag !

 

 

 

 

 

Kaffemik

Kære alle forældre,

Kaffemik i denne måned bliver tirsdag d. 2. november, hvor Caroline er “værtinde” :-) Tidspunktet er 16-17 hvor kaffe, te, bagværk og gnavegrønt vil være til både børn og voksnes nydelse – alle interesserede er velkommen, og tag gerne hele familien med :-)

 

 

Grandir, c’est grand

Les nôtres sont arrivés à l’école en dernier, il y a un mois. Deux frères nés le même jour, ils sont les plus jeunes du groupe des enfants. Leur complicité de jumeaux les encourage pour franchir le pas dans ce nouveau lieu, au milieu de tous ces grands. Depuis le premier jour, ils sont si fiers d’aller à l’école et de pouvoir enfin faire des choses que les bébés ne peuvent pas encore faire.

Du haut de leurs trois ans, en phase super active de l’acquisition du langage, c’est juste épatant comme ils ont réussi à développer leurs capacités de s’exprimer en français. Pourtant, nos enfants sont exposés simultanément à plusieurs défis du point de vu langage. Nous sommes une famille multiculturelle, la langue maternelle de Karl et de Ruhi est l’allemand (je suis quasi bilingue allemand-français), tandis que la langue paternelle est le turc, qui sert aussi comme langue familiale. Ils viennent de déménager de la Suisse romande, où le français les entourait en crèche et par nos amis.

Quand nous nous sommes posés la question pour savoir quel type de structure éducative nous aimerions pour nos enfants en arrivant à Copenhague, nous nous sommes vite dit que nous ne voulons pas les exposer d’emblée au danois. Tout en souhaitons qu’ils l’apprennent progressivement, il nous semblait important qu’ils puissent déjà mieux consolider les trois langues dans lesquelles ils ont baignés jusqu’à lors.

Quelle aubaine alors d’avoir trouvé l’école franco-danoise. Non seulement que le fait de parler plusieurs langues au sein d’une même famille n’a pas été perçu comme un obstacle pour y être admis, au contraire, cela a tout de suite été accueilli comme une grande source de richesse.

Cela fait maintenant un mois que Karl et Ruhi fréquentent l’école et ils sont tellement épanouis, qu’ils demandent même à y aller le dimanche. Quand je vais les chercher, ils adorent me raconter des anecdotes vécues la journée et surtout bien sûr leurs exploits. Ruhi m’a montré avec tant de fierté qu’il sait maintenant tenir un crayon comme il le faut pour l’écriture et a tout de suite fait une démonstration avec une ligne ondulée : »Maman, Ruhi sait écrire ».

Au départ, les plus grands les cajolent, leur font des bisous et tout d’un coup je vois mes « grands » garçons devenus les petits frères de la classe unique.