Børnestavning er et pædagogisk begreb, der udspringer af Kjeld Fredens og Jørgen Frosts forskning om læring og sprogudvikling. Vi har god erfaring med at lade begynderlæsere arbejde med denne metode, som består i, at børnene skriver løs uden at tænke på stavefejl eller grammatik. Essensen er, at de skriver det, de hører. Med denne metode fastholder man barnets motivation og lyst til at udtrykke sig skriftligt. Moa, der går i 0. klasse, har skrevet en historie om en pige, der er en fe. De første linjer lyder sådan her:
Ienbyvadaen pijyehunvaenfe hunvsdekhunfe davamånsdåhunmåde ekgouænfåendavahunalenejme
For en udenforstående kan det være svært at læse:
I en by var der en pige. Hun var en fe. Hun vidste ikke hun var en fe. Der var monstre. Hun måtte ikke gå udenfor. En dag var hun alene hjemme.
Efterhånden som barnet udvikler sine læsekompetencer, vil stavningen gradvist ændre sig i retning af voksenstavning. Hele Moas historie kan ses herunder. Nederst findes læsning om emnet.
