Punktevaluering af skolens motivationscentrerede undervisningskoncept
På Den dansk-franske Skole udspringer vores pædagogiske praksis af, at vi mener, at man lærer bedst, når man er motiveret for at lære. Den bedste motivation mener vi opstår, når man føler et ejerskab for læringen, når det er ens egen idé, man arbejder med – givetvis inspireret af andre.
Formålene med at anvende denne pædagogiske indfalsvinkel er at:
- opretholde og nære børnenes lyst til læring
- tillade hvert barn at udvikle sig fagligt og socialt i det individuelt optimale tempo
- højne undervisningens relevans ved at lade den udspringe af relevante problemstillinger
De forventede risici ved fremgangsmåden er at:
- undervisningen kan komme til at savne struktur, da der ikke på forhånd findes en detaljeret køreplan.
- underviseren kan komme ud på tynd is rent fagligt, da reelle problemstillinger kræver en del reel erfaring at håndtere og ofte går på tværs af fag.
Risiciene afbødes dels ved at introducere en række strukturerende principper, dels ved at organisere lærerfunktionen på en sådan måde, at den ene undervisers svagheder kompenseres af andres styrker.
Eksempler på strukturerende principper:
- et projekt afsluttes før et nyt påbegyndes. Et projekt kan være noget så enkelt som en tegning.
- individuelle dynamiske læreplaner anvendes i det daglige, både for faglige og for sociale kompetencer
- faste tider for “vedholdenheds”-træning, f.eks. 9-11 etableres. Et alternativ til faste tider er fast mængde, helst med en valgmulighed (jf. Freinets invariant nr. 7 “Enhver ønsker at vælge sit arbejde, også selvom valget ikke er til ens fordel”).
Eksempler på tiltag mhp. at sikre den påkrævne evne til improvisering og tværfaglighed
- rekruttér udmærkede undervisere
- lad lærerne undervise klassen i hold. Dels øger det det tværfaglige spænd og dels er det så meget desto mere personligt udviklende for lærerne at arbejde sammen med andre voksne
Følgende eksempel fra fredag 2. marts 2012 illustrerer et sådant motivationsbaseret forløb.
Et af børnene havde dagen forinden fundet på at lave et brætspil og ville spille det med sine kammerater. Spillet blev spillet, og kammeraterne ville nu lave deres eget spil. Tre af spillene er beskrevet nedenfor med børnenes egne ord, og flere var på vej da dagen var omme.
Sacha, 7 år:
“spillet er for to eller flere spillere.
det gælder om at samle våben og når du kommer til 1, så får du øksen når du kommer til 2 får du pistolen, når du kommer til 3 så får du lyssværdet ,ved 4 får du stenkøllen.
når man har samlet våben skal man dræbe den anden, man spiller med.
man spiller med terningen og kæmper med mønt.”
Martha, 8 år:
“Man spiller med en terning og hvis man kommer til et T.B betyder det “tilbage”
og siger 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10 for det er nødvendigt, at man ikke bliver forvirret.”
Alix, 6 år:
“hvis man falder ned på 4, mister man 1 liv.
hvis man falder på 5, får man 1 liv.
hvis man falder på 1, har man vundet.”
Fra undervisernes side krævedes mest af alt at der vistes interesse for spillene, f.eks. ved at spille et parti.
Nogle dage senere fandt et af børnehavebørnene spontant på at lave sit eget hestevæddeløbsspil i Lego.
Læringsmæssigt var der en del at hente:
- at skulle formulere et sæt regler for et spil er en noget abstrakt øvelse. Det klarede de fint, så fint at spillene faktisk var spændende at spille.
- at formidle og dernæst holde sig til et sæt regler har en socialiserende effekt. Blandt andet oplevede vi det som selvværdsstyrkende, at barnet oplevede, at de andre spillere indordnede sig under de regler, det havde opfundet.
- alle spillene indeholdt et element af terninger og tal. At finde ud af, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer ift. spillets interne mekanik er en effektiv måde at skaffe sig erfaring med og forståelse af tal og sandsynligheder.
- vi fik også klemt en dansk-øvelse ind: det ville jo være rigtig praktisk med en manual til spillet, kunne de ikke skrive en sådan? det gjorde de med stort engagement.