Vi er en tidligere friskole, som i 2020 mistede vores tilskud, fordi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderede, at vores undervisning ikke stod mål med folkeskolens. De fratog i forbindelse med partshøringen skolens tilskud med øjeblikkelig virkning, uden forudgående påbud og med tilbagevirkende kraft. Vi har siden da kørt videre under en “hjemmeskoleordning”, i praksis på samme måde som tidligere, men tilsynet foretages af kommunen. I 2020 tog vi sagen til ombudsmanden, som efter lang tids betænkning i vævende vendinger kritiserede STUK, som var ligeglade. I 2022 stævnede vi STUK ved byretten, fik ikke medhold, hvorefter vi ankede sagen til landsretten, hvor hovedforhandlingen fandt sted tirsdag d. 12. august 2025.
Det er ikke hverdagskost i landsretten, at man skal tage stilling til grundlovens paragraffer, og da slet ikke undervisningsfrihedsparagraffens stå mål med-krav (§76), som er grundlaget for friskoleloven.
STUK havde da også oppet sig og denne gang fået kammeradvokaturets top dog – Sune Fugleholm – på banen. I modsætning til den usammenhængende juniorjurist, de havde stillet med i byretten, leverede Sune et brag af en performance. Hans hovedpointe var, at vi ikke har bestridt STUKs faktum, dvs. de observationer, de har foretaget under deres tilsyn. Det har vi dog udførligt gjort i vores ca. 200 siders lange partshøringssvar, men strategien i retssagen har været at gå efter det principielle i, at skal man lukke en friskole, skal man følge lovens anvisning om, at den faglige dimension vægter højt, hvorfor en lukningsbeslutning skal underbygges af testresultater. Det siger lidt sig selv, at hvis STUK ikke behøver at forholde sig til data og dermed kan udstyre sig selv med et subjektivt vurderingsgrundlag, får de de facto hoved- og halsret over enhver skole i systemet, hvilket retssikkerhedsmæssigt er et problem.
STUK har eksplicit afstået fra at teste, endsige vurdere, elevernes faglige niveau, dette med stråmandsargumentet om, at der var for få (40) elever. STUKs argument er, at det har været tilstrækkeligt at vurdere undervisningsmetoden og at man bare ud fra den kunne konkludere, at undervisningen ikke opfyldte stå mål med-kravet.
Helt centralt bragte kammeradvokaten metoden “sprogbad” på banen, som ifølge STUK ikke skulle være en “anerkendt didaktik”. Om sprogbad skriver Jan Lindschouw, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet:
“Sprogbadsmodellen er en fuldt ud anerkendt didaktik, nationalt såvel som internationalt. Den har især været anvendt på flersprogede skoler, bl.a. i Canada, og der er også forskning, der dokumenterer de positive effekter ved den. Jeg stiller mig undrende over, at man kan beslutte at lukke en skole på baggrund af en didaktisk metode som sprogbad/immersion.”
Kammeradvokaten fantaserede lidt over, hvordan det mon foregik, “når man på Den dansk-franske Skole tog sprogbad … sammen”, hvorefter han tordnede mod, at når vi anfægter STUKs tilsynsførendes kompetencer og kritiserer STUKs beslutning, underskrevet af deres direktør, er det STUK som institution vi angriber.
Det er helt korrekt. Når STUKs halvstuderede røvere med deres bøllemetoder forgriber sig på små friskoler, er det et lokalt problem, omend et stort et af slagsen. At STUK som samfundets kvalitetsudviklingsorgan på det måske vigtigste område inden for innovation – skolesystemet – decideret modarbejder sin tiltænkte funktion ved at hæmme innovation på det pædagogiske område, kan det med rette betragtes som det største problem, nationen står overfor. Det er vores fremtidige konkurrenceevne og plads i verdenssamfundet, der er på spil.
Der er lagt i ovnen til en sag ved Højesteret.
I mellemtiden arbejder vi i vores innovationsintensive, transdisciplinære miljø videre på vores seneste opfindelse, en ny revolutionerende samleteknik for rumstrukturer i vægtløshed, som vi skal præsentere på konferencen om rumfartsteknologi AIAA Scitech i Orlando i januar.