Skolen har siden oktober 2018 været under ekstraordinært tilsyn. Tilsynet skulle have været afsluttet i september 2019, blev forlænget til december og nu forventeligt til sidst i januar 2020 – en ressourcekrævende proces for skolen.
Tilsynet består af to dele:
1) Det pædagogiske tilsyn: Styrelsen er særligt skeptisk overfor idéen om, at børn kan forvalte selvbestemmelse. Det clasher lidt med skolens pædagogik, som tager udgangspunkt i, at selvbestemmelse fremmer motivation, som igen fremmer læring. Derudover er de meget obs på, at der ikke må tales fransk udenfor fransktimerne (engelsk er til gengæld ok). Endelig er de i tvivl om, hvorvidt vores indsats overfor børnene med særlige behov er fyldestgørende og har foreløbigt sløjfet det såkaldte SPS-tilskud, dette på trods af, at vi med succes inkluderer børn, som selv ikke specialskoler har kunne rumme.
2) Det økonomisk-administrative: Vi er indtil videre blevet påbudt at skifte revisor baseret på fire kritikpunkter, som vi mener, er klart forkerte samt udtryk for manglende viden om revisors opgaver. Vi har derfor klaget over styrelsens påbud til Folketingets Ombudsmand og et af punkterne er allerede frafaldet.
Og hvorfor gør vi så ikke bare som alle andre, der har overlevet et skærpet tilsyn: siger javel, lægger os ned og håber, det bare går over? Vi står trods alt overfor en organisation, der er finansieret af nær-uendelige offentlige midler og som med et pennestrøg kan få slettet skolens økonomiske eksistensgrundlag, i hvert fald for en periode.
Fordi det ville være uretfærdigt. Vi har kæmpet i ti år for, at børnene i samfundet skal få de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling, for relevant og motiverende undervisning, kæmpet for at komme den allestedsnærværende skoletræthed til livs – den vigtigste sag, vi kan forestille os. Vi viser hver dag, hvordan autentiske relationer, selvbestemmelse samt mageløs faglighed og alsidighed i personalestaben løfter børnene langt over norm, lav som høj, uagtet om de har særlige behov, særlige evner, bare er helt normale eller en blanding af det hele.
Dette er solidt understøttet af fakta i form af testresultater – folkeskolens afgangsprøve, nationale tests samt egne testprocesser, er dokumenteret i form af omfattende videomateriale og kan derudover bevidnes af dusinvis af forældre og andre eksperter, der sammenlagt set har observeret skolen indefra i årevis.
Alt dette taget i betragtning, kan vi ikke have siddende på os, at der skulle kunne være bare den mindste snert af tvivl om, at vores undervisning til fulde står mål med det, der sædvanligvis kræves af folkeskolen. Skolen udlever i det daglige de danske demokratiske værdier og vi er så heldige at leve i en retstat baseret på frihed og folkestyre, hvor selv statslige instanser i sidste ende er nødt til at holde sig inden for gældende lovgivning, også selvom de ikke er vant til at få modspil.