Det er egentligt ret enkelt: Bruger man AI pædagogisk hensigtsmæssigt, er det en fantastisk læringskatalysator. Bruger man det med hovedet under armen, bliver det en fordummende sovepude. Anekdotisk evidens for sidstnævnte, bl.a. i form af alarmerende opråb fra bekymrede gymnasielærere og forskning udført i en klassisk skolekontekst, er mest et udtryk for, at de voksne i skolesystemet er blevet taget på sengen ift. den pågående AI-revolution.
Det er ikke første gang, at kompetenceunderskuddet på tech-området i skolesystemet kommer til udtryk: i 2010’erne introducerede man iPads til alle elever med det resultat, at vi i dag har fået skabt en generation af big tech-afhængige digitale analfabeter, der ikke mestrer basale færdigheder såsom at flytte en fil rundt i filsystemet. Denne gang er genistregen fra ministeriel side så at udrulle en strakspakke efter sommerferien, som yderligere skal begrænse elevernes brug af AI… mens alle andre i samfundet i et rasende tempo oplever en af de mest kognitivt frigørende revolutioner nogensinde. Mon ikke skolevægringen og fraværsprocenten i efteråret får endnu et nyk opad.
Det burde ellers ikke komme som en overraskelse. Allerede i 2023 advarede en af Undervisningsministeriet nedsat ekspertgruppe imod at fokusere diskursen på snyd og i stedet aktivt udnytte i potentialet i AI. Eksamensformerne skal i nogen grad gentænkes, bevares. Men vi har et samfund, der fundamentalt er succesfuldt pga et højt tillidsniveau og lavt behov for kontrol – det barn skal vi ikke skylle ud med badevandet fordi boomergenerationen igen igen er teknologirundtosset. Vi skylder børnene at hjælpe dem med at blive dygtige til at bruge de værktøjer, der allerede nu er relevante for dem. Og hvis det betyder, at vi skal have efteruddannet lærerkorpset, så må lærerkorpset se at komme igang med det.
På Den dansk-franske Skole har eleverne arbejdet eksperimenterende og struktureret med AI siden 2023, helt fra indskolingen. Barren for, hvad børn kan og bør kunne er således blevet markant hævet. De skriver bøger, under kyndig vejledning. Løser Lotka-Volterra ligninger. Opfinder rollespil med AI’en som game master. Laver film med vilde special effects. I processen får de læst og skrevet. Og meget mere. Udforsker mulighederne og forstår begrænsningerne. Oplever, at maskinen kan hallucinere, at referencer skal valideres. At førstehåndskilder har stor værdi. At det autentiske bliver særligt værdifuldt.
I vores “lille laboratorie” på skolen studerer vi til daglig i reel tid, hvordan AI muliggør reelt innovativt arbejde helt fra indskolingen i en meget fin synergi med de åbne børnehjerner – som en slags ekstra cortex, der også er i rivende udvikling. Hvor ville det være synd at afskære dem fra den læring og de muligheder.
OBS: Skrevet 100% uden AI 🙂