Så blev vi færdige med vores partshøringssvar på STUKs forslag til afgørelse af skolens fremtid.
Et-hundrede-fire-og-firs siders grundig, gennemarbejdet jura og fakta mod STUKs 92 siders selvmodsigende, usaglige, ufaglige og udokumenterede forslag, der ligger til grund for styrelsens pågående ulovlige tilbageholdelse af skolens tilskud.
Det fulde svar vil kunne læses her inden for de nærmeste uger.
STUK kritiserer fundamentalt set tre forhold på Skolen:
- Skolens faglige dimension står ikke mål med folkeskolen.
- Skolen er ikke uafhængig.
- Skolen giver ikke den nødvendige SPS-undervisning.
Ad 1) Den faglige dimension
Det er Skolens klare opfattelse, at Skolen står mål med folkeskolen og endda over mål.
En kort video på seks minutter lavet af børnene med hjælp af nogle forældrene kan ses her. [https://vimeo.com/390302456]
Skolens elever klarer sig bedre end gennemsnittet ved Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derudover foretager Skolen egne test af eleverne både langt hyppigere og for langt flere elever end folkeskolens nationale test. Skolens egne test giver de samme resultater som de nationale test. 90% af de elever, som Skolen har haft ansvaret for siden indskolingen, klarer sig inden for eller over norm i forhold til folkeskolens elever, heraf 46% over norm.
Skolens undervisningsplaner består af flere elementer og Skolens resultater, lærebogssystemer og STUKs egne Notater vedrørende undervisningen svarer til undervisningsplanerne, der er fastsat på ugebasis i langt de fleste tilfælde.
Skolen gør gældende, at STUK ikke har afholdt test af eleverne, hvilket er i klar strid med lovgivers ønske. Disse – manglende – test tæller med betydelig vægt vedrørende “den faglige dimension”.
STUK har endvidere ikke udstedt et påbud vedrørende STUKs kritikpunkter, hvilket er i strid med lovgrundlaget.
Skolen gør gældende, at når STUK ikke har afholdt test vedrørende den faglige dimension, så skal STUK udstede påbud, før STUK kan fratage og tilbageholde tilskud.
STUKs fremgangsmåde er åbenbart ulovlig.
STUKs vurderinger af Skolens undervisning er usaglig, fordi STUKs kritik ikke er baseret på, om opfyldelse af kritikpunktet vil nå Fælles Mål.
STUKs faglige vurderinger er udokumenterede og selvmodsigende i forhold til STUKs egne notater.
STUK overtræder også officialprincippet ved ikke at have observeret den undervisning, som STUK kritiserer.
STUKs kritik af undervisningen er sammenfattet nedenfor:
| STUKs kritik | Skolens dokumentation |
| Lavt timeantal | Blot 6% afvigelse |
| Ej undervisningstvang | STUK har fx observeret, at der deltager 7 i madkundskab, hvor der kun er 5 elever, der er omfattet af undervisningsplanen |
| Der er ikke skemaer | Der er skemaer |
| Det kan ikke kontrolleres, om eleverne har modtaget undervisning i alle tre faggrupper | Jo, via projektoversigten |
| Ingen didaktiske overvejelser vedrørende aldersintegreret undervisning | Freinetmetoden Projektarbejde |
| Undervisningsplaner viser ikke progression | Eleverne har en hurtigere progression end i folkeskolen. Der er ugedatoer i planerne. Der anvendes lærebogssystemer. Undervisningsplaner består af flere delelementer |
| Ensformig undervisning | STUK har refereret gruppearbejder, tavleundervisning, brainstorms og fremlæggelser. STUK har ikke observeret tilstrækkelig undervisning om eftermiddagen |
| Elever er inaktive | Ikke korrekt og ikke dokumenteret. De ældre elever er dog bedre til at aktivere sig end de yngre, men 46% af de yngste elever klarer sig over norm i forhold til folkeskolen |
| Begrænset mundtlighed | STUK har noteret mange eksempler på mundtlighed. 71 projekter med mundtlighed. Meget modne indlæringsmetoder |
| Manglende faglige kompetencer | Ej dokumenteret. STUKs vurderinger er ikke baseret på Fælles Mål |
| Dårlig evalueringsmetode | Skolen anvender nationale test. Skolens egen evalueringsmetode omfatter flere elever end de nationale test og afholdes hyppigere |
| Evalueringer er ikke udfyldt fuldt ud to måneder før skole-hjem-samtaler | Evalueringer udfyldes i tidsmæssig nærhed til skole-hjem-samtaler |
| Konkrete fag har udfordringer | STUK har ikke observeret fagene eller projekter for de pågældende fag |
Ad 2) Skolen er uafhængig og ikke styret af andre virksomheder
Skolen er udelukkende styret af sit værdigrundlag, der er baseret på Freinet-metoden. En sådan styring er ikke ulovlig – tværtimod.
STUKs kritikpunkter er for det første forkerte, hvilket Skolen fremlægger dokumentation for.
Derudover har Skolen afviklet et fremlejeforhold, for at undgå den mindste tvivl om uafhængigheden.
Endvidere er en ledelsesændring i 2017 netop udtryk for, at Skolen var styret af sit værdigrundlag.
Ad 3) SPS-undervisning
STUK har ikke fokuseret på SPS-elevernes trivsel og faglige resultater.
SPS-elevernes trivsel og faglige resultater udgør syretesten for, om Skolens SPS-undervisning fungerer.
Faktum er, at SPS-eleverne trives, hvilket normalt er den største udfordring for SPS-elever. Derudover ligger mange af Skolens SPS-elever fagligt over norm i forhold til folkeskolen. For at illustrere, hvor stor betydning Skolens pædagogiske rammer har haft for SPS-elevernes trivsel, har Skolen skaffet dokumentation for en række SPS-elevers situation, før og efter de begyndte på Skolen. Dokumentationen, der hidrører fra uafhængige kilder, viser, at SPS-eleverne, før de begyndte på Skolen, led under kritisk mistrivsel i deres tidligere institutioner, og at de efter deres optagelse på Skolen kom i trivsel og oplevede mærkbare forbedringer.
STUKs vurdering af Skolens SPS-undervisning er baseret på et forkert faktum. Vurderingen er ikke repræsentativ, fordi STUK fokuserer på én enkelt kategori 4-elev. Derudover inddrager STUK ulovlige hensyn og usaglige vurderinger.
STUKs mistillidserklæring
Skolen påviser i svaret, at STUK gengiver fakta i direkte modstrid med de skriftlige fakta, som STUK har kendskab til.
STUK anfører fx, at “undervisningen ikke er fagopdelt eller skemalagt”, selvom der foreligger skemaer med fagopdelinger, som også er nævnt i STUKs notater.
STUK opgiver antallet af uddannede lærere til at være langt under halvdelen af det korrekte antal, selvom Skolen 30. oktober 2018 fremsendte disse oplysninger til STUK.
STUKs gengivelse af ordlyden i undervisningsplanerne er i åbenbar modstrid med de undervisningsplaner, som STUK selv har modtaget og meget nøje gennemgået.
STUKs gengivelse af indholdet af undervisningsplanen i idræt er i direkte modstrid med undervisningsplanen, selvom STUK har modtaget og gennemgået denne undervisningsplan.
STUKs gengivelse af omfanget af undervisningsplanen i madkundskab er i direkte modstrid med undervisningsplanen, selvom STUK har modtaget og gennemgået denne undervisningsplan.
STUK gengiver, at undervisningsplanen i musik “ikke relaterer sig til færdigheds- og vidensområderne fra Fælles Mål”, selvom planen nævner flere Fælles Mål.
STUK gengiver, at Skolen kun kan låne Nørrebro Lilleskoles laboratorium 11 gange, mens STUK har modtaget og nøje gennemgået skriftlig dokumentation for, at Skolen kan låne laboratoriet 38 gange.
Alene mængden af ovenstående bevidste usandheder fører til, at det næppe er Skolen, men STUK, der kan udsættes for mistillid.
Dette skal ses i lyset af, de bevidste usandheder benyttes af STUK til at udtale generel kritik af Skolens undervisning for alle fag.
Ydermere lægger STUK faktiske oplysninger til grund i forslaget, som strider mod STUKs egne notater.
Fx at der “udelukkende” undervises på fransk, mens STUKs notater benytter ordet “skiftevis”.
Fx at læreren fører elevens hånd, mens der i STUKs eget notat observeres, at eleven selv fører blyanten.
De oplysninger, som STUK i strid med egne notater lægger til grund i forslaget, er aldrig til Skolens fordel, hvorfor STUKs opdigtede negative fakta viser, at STUK kun har ét formål med forslaget til afgørelse.
Afdækningen af STUKs reelle formål med forslaget bekræfter, at det er STUK, der har et tillidsproblem.
STUKs mistillidserklæring er også af andre grunde meget tvivlsom.
Sandsynligheden taler for, at man åbner en skole, fordi man interesserer sig for børns læring og trivsel og mener, at man her kan gøre en forskel.
Der må således generelt være en formodning for, at en skole har gode intentioner.
Hele ideen med en skole er jo ikke, at børnene ikke skal lære noget, eller at skolen ikke skal opfylde loven.
Når STUK derfor udtrykker mistillid overfor en skole, der formodningsvis ikke har ‘onde’ intentioner, skal STUK løfte en tung bevisbyrde og udvise omtanke.
Det er endvidere meget usædvanligt, at en offentlig myndighed udtaler sig om, hvorvidt de har tillid til en bestyrelse, der består af en lang række individer.
Generelt bør en offentlig myndighed være særdeles varsom med sådanne generelle udtalelser om en hel bestyrelse, og i særdeleshed når STUK ikke før den udtrykte mistillid har talt med Skolens bestyrelse.
—oOo—
Derudover må Skolen bedrøvet konstatere, at også STUKs redegørelser vedrørende mistillid er fuldstændig udokumenteret.
Hvorfor?
Vi kan kun gætte på STUKs reelle intentioner med dens dybt kritisable tilsynsforløb med Den dansk-franske Skole.
STUK har på Den dansk-franske Skole observeret undervisning, der svarer til det, den ordinære tilsynsførende har observeret. Denne skriver fx:
“Eleverne er generelt meget motiverede og der er er en rolig og behagelig arbejdsatmosfære.“
eller
“Eleverne jeg møder er livsglade og læringsparate, lærerne er engagerede og lederen er visionær.“
Skolens mange test bekræfter, at undervisningen står over mål med folkeskolens og skolens fokus på elevernes medbestemmelse opfylder uden sidestykke folkeskolelovens formålsparagraf:
“§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
Hvad angår teknologiforståelse, et emne som samfundet generelt prioriterer højt, tilbyder skolen et enestående og prisvindende undervisningskoncept.
Hvad angår forvaltning og ledelse, anvender skolen en kombination af moderne lean principper og en velfungerende motivationsorienteret pædagogik. Dette er i en skolekontekst banebrydende og burde bruges som eksempel til at reducere skoletræthed og øge inklusion i resten af skolesystemet.
Skolens inklusionsevne er uovertruffen.
Er det plausibelt, at STUKs tilsynsførende ikke har formået at se det? Det er selvfølgelig en mulighed, da kun få af dem har pædagogisk baggrund.
Eller måske kommer de bare fra en helt anden kultur? På et af tilsynsbesøgende forklarede skolen, at det forventes af eleverne, at de opponerer, hvis de bliver bedt om at gøre noget, der ikke giver mening. Dertil svarede en tilsynsførende:
“Så skal de i hvert fald ikke blive embedsmænd!”
Eller også er det noget helt andet: Måske er det gået op for STUK, at det i retsstaten Danmark næppe er lovligt at gå målrettet efter fx at lukke muslimske friskoler, hvilket nu efterfølgende forsøges “løst” ved at gå målrettet efter nogle andre.
Det bemærkes afslutningsvis, at en samlet forældregruppe bakker op om skolen, som dermed ikke står på svage økonomiske fødder og på ingen måde er lukningstruet.