I december ’13 overtog vi vores nuværende lokaler på Tagensvej 188 i Nordvest og med dem fulgte 8 børnehavebørn. Det indebar blandt andet, at vores børnegruppe næsten fordobledes, og det med børn i den lave ende af aldersspektret.
Følgeligt har vi som fokuspunkter haft dels at integrere de nye børn, dels at nå tilbage til den grad af selvstændighed, som gruppen besad inden fusionen.
Vi vil her beskrive en måde at evaluere det sidstnævnte fokuspunkt på – opbygning af gruppens selvstændighed.
En selvstændigt fungerende børnegruppe ville per definition i ekstremen ikke have behov for indblanden/regulering fra en voksen. Børnene ville f.eks. være i stand til selv at
* indgå aftaler inden de gik i gang med en leg eller anden aktivitet
* foregribe og løse konflikter
* finde på og organisere udviklende aktiviteter
* formulere egne behov og kunne bede om hjælp
* opfatte andres behov og hjælpe andre proaktivt
Evalueringsmetoden går ud på at lade gruppen fungere i et fastsat tidsrum, f.eks. en dag, med minimal voksendeltagelse. På den måde forventes det, at svagheder i børnegruppens kultur og selvorganiseringsformåen vil blive eksponeret, eller at man med andre ord vil kunne stille det specifikke spørgsmål
“Hvad skal gruppen kunne, for at løse [indsæt konkret problem/udfordring] en anden gang?”
Graden af voksendeltagelse og regulering afhænger af, hvor selvstændigt børnegruppen forventes at kunne fungere og af de relationer, den/de voksne har til børnene.
Konkret gennemførte vi således d. 5. og d. 7. februar ’14 to evalueringer eller “systemtests”. Systemtestene gik her ud på, at en enkelt voksen, testeren, tog sig af den samlede børnegruppe gennem en hel dag. Det øvrige personale fulgte med på sidelinjen og var klar til at træde til, I fald testeren på et tidspunkt måtte føle, at han/hun ikke kunne håndtere en given situation.
Om børnegruppen
—————
Børnegruppen bestod af 18 børn i alderen 2-10, aldersmæssigt spredt jf. nedenstående histogram:
Den sociale sammensætning af gruppen er præget af, at børnehaven ligger i København NV, dvs. med stor social spredning og 2/3 tosprogede.
Krav til undervisningen
———————–
Pasnings-/undervisningstilbuddet skal under testen stå mål med det, der sædvanligvis praktiseres i skolen/børnehaven. I praksis betyder det, at der organiseres varierede og individuelt målrettede aktiviteter for alle børnene.
For skolebørnene færdighedsmæssige udvikling udmønter dette sig i såkaldte tickets, dvs. øvelser af 20-45 minutters varighed. Disse registreres i skolens elektroniske ticketstyringssystem og danner således basis for en løbende og detaljeret kvantitativ evaluering af undervisningstilbuddet.
Den sociale og personlige udvikling vurderer vi primært kvalitativt i forhold til vores referencemodeller. I den daglige praksis forholder vi os desuden til kvantitative indikatorer for gruppens indre harmoni såsom antallet af konflikter, antallet af tilfælde af gråd, irettesættelser, støjniveau o.l. . En praktisk standard for, hvor interessant børnene opfatter tilbuddet, er den mængde tid, som børnene opholder sig i puderummet. Hvis børnene keder sig, vil de som regel diffundere over i puderummet og lege der. Hvis et barn således bruger en væsentlig del af sin tid i puderummet, opfatter vi det som et signal om, at pågældende muligvis ikke trives.
Forberedelse
————
Mhp. på at forberede dagen formulerede vi en dagsplan. Meningen med planen er, at testeren ikke kommer til at glemme vigtige detaljer: glemmer man f.eks. at sætte vandet over til kogning i tide, kan man let komme til at rykke frokosten med en halv time, hvilket igen betyder at børnene bliver sultne, og dermed pirrelige, hvilket igen danner en unødig grobund for konflikter, osv.
Påklædningen før eftermiddagsturen til legepladsen har tidligere krævet, at flere voksne var involveret, fordi børnene tager overtøjet på i forskellige tempi. I og med at vi på testdagen kun havde een voksen til rådighed, var vi nødt til at tænke i nye baner – og fandt på at de børn, der blev først færdige, kunne hjælpe de langsommere i tøjet.
Frokosten blev mestendels forberedt dagen før, således at der kun skulle skæres grøntsager til forretten og hovedretten kun skulle varmes.
Undtagelsesvis opholdt alle børnene sig i samme lokale – igen mhp. at den voksne skulle kunne holde fingeren på pulsen med alle børnene samtidigt.
Forløb
——
Testdagene forløb planmæssigt. Som forventet var tidsrummet omkring madlavning og servering det mest pressede.
Den nye fremgangsmåde ifm. påklædningen inden turen på legepladsen levede op til forventningerne: de 6-årige, der var blevet bedt om at hjælpe de små i tøjet, tog opgaven alvorligt. Det gav ro, og alle børnene blev færdige omtrent samtidigt.
Der opstod kun een episode, hvor testeren var nødt til at bede om assistance: I børnegruppen fandtes en lille pige på 2½, som kun havde været i børnehaven en lille uge. Hun krævede den ene af dagene, at en af de ikke-deltagende pædagoger trådte til. Det skyldtes primært, at pigen ikke kan dansk og at testeren derfor ikke kunne kommunikere med hende på hendes modersmål.
Den anden af dagene viste børnegruppen sig at være særdeles god til at tage sig af hende. To af de store på resp. 6 og 8 tog sig skiftevis af hende. Hun endte således med at få en stort set grådfri dag og det takket være de relationer, hun fik etableret i børnegruppen – en styrkelse af gruppens sociale kapital.
Skolebørnene nåede deres planlagte øvelser og generelt fandt alle børnene dagene interessante – puderummet anvendtes kun ganske lidt.
Konklusion
———-
Til næste systemtest overvejer vi at overlade madlavningen til en anden deltager i testen, da det ville afstedkomme en decideret afslappet dag. På den anden side får man også, ved at tage udfordringen op, mulighed for at forbedre den rutine.
Systemtesten tjente sit formål: at få dokumenteret gruppens grad af selvstændighed.
Dertil kommer en del andre bidrag:
– vi fik forbedret påklædningsrutinen
– vi fik styrket relationerne i gruppen
– testerne fik styrket deres selvopfattelse af, hvad de kan.
– vi fik muliggjort, at vi kan begynde at arbejde på en systemtest helt uden voksendeltagelse.