På Den dansk-franske Skole arbejder vi med en børnegruppe, der i øjeblikket tæller børn i alderen  3-10 år. Under lockouten i foråret 2013 lagde vi en række tips ud til forældre, der pludselig stod overfor at skulle tumle børn i netop den aldersgruppe. Meningen med disse tips var at videregive de positive erfaringer, vi har med børnene i det daglige.

Som nyansat lærer på skolen (startede i august 2013) har jeg efter de første tre måneder gjort mig nogle erfaringer omkring den pædagogiske praksis på stedet, og jeg vil i det følgende videregive mine erfaringer i form af en gengivelse af de principper og teknikker, vi arbejder efter her på skolen. Ved hjælp af disse, og ved at være konsekvent omkring dem, har vi erfaret, at man relativt hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. For mig som lærer med ti års undervisiningserfaring fra både folkeskolen og privatskole, har det været en gave og en øjenåbner at se en børnegruppe, der bliver selvkørende og velfungerende på baggrund af disse enkle teknikker.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

Skab et roligt miljø: At færdes i et miljø, hvor der er ro til at tænke og til at mærke sig selv, virker gunstigt på både børn og voksne. Derfor har vi på Den dansk-franske Skole skabt et miljø, hvor alle taler naturligt dæmpet og uden at hæve stemmerne. Hvis den voksne oplever, at det er nødvendigt at irettesætte et barn, er det her vigtigt, at den voksne ligeledes ikke hæver stemmen, men taler roligt og bestemt til børnene. Ved at holde stemmelejet nede bliver børnene mere rolige, og det er nemmere for alle at udtrykke sig både fagligt og socialt. Hæver den voksne stemmen for at overdøve børnene, spiller den voksne på sin vis fallit, og børnene vil typisk reagere ved at gøre det samme, hvorefter alle træder ind i en ond spiral bestående af et eskalerende støjniveau og et ringere arbejdsmiljø.

På Den dansk-franske Skole er fællesskabet et af de bærende elementer for en velfungerende hverdag, og for at fællesskabet skal kunne fungere, er det vigtigt at arbejde aktivt med den regerende støjkultur og udvikle børnene i en retning, hvor de erfarer, at det ikke er nødvendigt at råbe for at blive hørt eller at larme for at blive set. Støj virker stressende og mindsker koncentrationsevnen.  I vores samfund har der gennem mange år været en stigende tendens til at acceptere et højt støjniveau – fuldstændig i trit med den fremherskende trang til at blive set og hørt og den evige kamp for at individualisere sig og gøre sig gældende i et samfund, hvor der er rundsave på albuerne og hvor individualismen har gunstige kår.

Tillidsfulde relationer: Kontakten til eleverne er altafgørende for et udviklende og velfungerende arbejdsmiljø, som alle kan føle sig tilpasse i. Hver enkelt elev skal føle sig set og anerkendt for den, han/hun er. Relationsarbejde er en kontinuerlig proces, som aldrig bliver afsluttet, og man skal være indstillet på at arbejdet tager tid. Man skal så at sige lære at elske hvert enkelt barn. Nogle børn er åbne og tillidsfulde fra første færd, mens andre har brug for mere tid til at lære den voksne at kende. Først når en god og stærk relation er opbygget, er det muligt at få optimalt udbytte af både undervisning og samvær. Den gode, stærke relation befordrer, at konflikter hurtigere lader sig løse, og at uoverensstemmelser er nemmere at overkomme for både børn og voksne.

Gør opgaven færdig: Som voksne skal vi støtte børn i at opbygge gode og sunde arbejdsvaner, derfor er det hos os et princip, at man gør det færdigt, man er i gang med. På den måde kan man bedre fastholde barnets interesse for emnet, og barnet erfarer herigennem, at hans/hendes arbejde er betydningsfuldt, og at det bliver respekteret af den voksne. Er man eksempelvis i gang med et forløb om historieskrivning, skal man sørge for, at alle historier bliver skrevet færdige, så der ikke er uafsluttede historier, der ligger og roder i bunden af barnets kasse.  Ligeledes regner man en opgave helt færdig, før man holder pause, eller man laver en aftale om, hvor meget der skal arbejdes med, før det er tid til pause.

Tydelige rammer og tydelige voksne: En tydelig voksen giver børn ro og tryghed. Det er derfor vigtigt, at den voksne er tydelig i sin kommunikation og sin person og ikke optræder laissez faire i forhold til fagligt samvær og børnenes indbyrdes relationer. Mange lærere har begået den klassiske fejl at sige den sidste dag inden ferien: ” I dag skal vi hygge – I må selv bestemme, hvad I vil lave”. Virkeligheden er dog ofte en helt anden, for de manglende rammer for arbejdsindholdet er sjældent hyggeligt for eleverne, da de har brug for struktur og en voksen, der giver dem rammer at udfolde sig inden for. Skal man have en hyggelektion eller en hyggestund derhjemme, er det derfor en god ide på forhånd at have gjort sig tanker om rammerne ved evt. at have medbragt spil, edugames på nettet eller have kopieret labyrinter eller andre ting, som man ved eleverne kan lide at lave.

Forventninger: Som mennesker trives vi bedst, hvis der bliver krævet noget af os. Det samme gælder i undervisningen og i samværet med børn i det hele taget. Oplever et barn, at der er en mangel på krav og forventninger fra den voksnes side, kan barnet føle sig mindre værdifuld og som konsekvens heraf ikke selv føle lyst og engagement til at udvikle sig og løse opgaver. Viser den voksne derimod tillid til barnets evner og støtter barnet i at løse en krævende opgave, vil barnet få en succesoplevelse og opleve et fagligt spring i udviklingen. Det kan naturligvis ske, at en stillet opgave er for vanskelig for barnet. I en sådan situation er det vigtigt, at læreren ikke bare pakker opgaven væk med et ”den er for svær”, men i stedet tager sig tid til at differentiere opgaven til et for barnet passende niveau.

At lytte: At være i stand til at lytte og at kunne modtage en besked er essentielt for den gode kommunikation. Mange børn har en vane med at sige ”ja ja”, selvom de ikke har hørt beskeden, og den voksne bliver nødt til at gentage sig selv. Det er både spild af tid og et irritationsmoment. Her er det en god ide at indlede med at sige: ”Hør godt efter, for jeg beder dig om at gentage.” Børnene lytter, og når de efterfølgende selv skal gentage beskeden, rodfæster det sagte sig, netop fordi de selv har prøvet at ytre det.

Formuler spørgsmål fremfor anvisninger og formaninger: I stedet for at være den voksne der uafladeligt kommer med formaninger og anvisninger, er det meget mere gavnligt at henvende sig spørgende til eleverne.

Et eksempel: Vi skal på tur til Københavns Bymuseum. Inden vi går hjemmefra, spørger den voksne: ”Hvordan opfører man sig, når man er på museum? Hvordan færdes man i trafikken? Hvordan taler man inde på museet?” Ved at blive stillet spørgsmål skal eleverne selv reflektere og tage stilling, og de er ofte mere interesserede at høre reglerne fra en skolekammerat end fra læreren.

Ovenstående tips kan måske virke indlysende, mens andre kan virke nyskabende. Uanset hvordan man ser dem, er det tips, der bidrager til at skabe en børnegruppe, der trives og lærer at omgås hinanden med respekt.