Gys i skolen

I faget dansk er begrebet genrer en fast integreret del af undervisningen. På det seneste har vi arbejdet med Gys og Gru med udgangspunkt i to korte skønlitterære tekster og en faglig tekst om selve genren. Efter det indledende arbejde med genren ønskede en gruppe børn at lave deres egen gyserfilm. Med afsæt i elevernes motivation formulerede jeg læringsmål for emnet og gav en kort teoretisk gennemgang af de væsentligste begreber. Filmen har premiere i næste uge, hvor vi glæder os til at se den.