Blog : Artikler på dansk

Om at være til stede

Nærvær. Arkivfoto.

Lige siden vi startede i 2010, har tilstedeværelseskravet til lærerne været helt centralt hos os.

Det er der en række grunde til.

Den første er, at mennesker lærer bedst i fællesskab. De fleste har nok prøvet at kæmpe med et problem eller et spørgsmål i timevis, ja måske endda dagevis eller årevis for til sidst tilfældigvis at støde på nogen, der med en enkel forklaring kunne løse det på få minutter. De gode råd gør en kæmpe forskel og kommer ofte, når man mindst forventer det. Den vindende strategi må derfor være, at man  forbedrer sine chancer for sådanne Aha-oplevelser ved at omgive sig med dygtige, engagerede mennesker.

For voksne som for børn sker den vigtigste læring på en sådan osmostisk måde – man optager løbende viden fra det miljø man færdes i. Derfor er det afgørende at man gør hvad man kan for at færdes i et miljø, der er så rigt på viden, idéer, inspiration mm. som muligt. Her spiller de voksne en vigtig rolle, for de har som regel en del af den slags guldkorn at dele ud af, må man antage – og de har en meget strukturerende rolle for miljøet.

Den anden er, at tilstedeværelse er en forudsætning for nærvær, sjovt nok. Mennesker er som regel meget socialt anlagte, det skaber god stemning, når der er andre omkring een. Det, ens medmennesker implicit signalerer med deres tilstedeværelse, er, at de finder lige præcis dette sted så relevant og spændende lige på dette tidspunkt, at de simpelthen har valgt at være her. Det er et meget motiverende signal at sende til flokken – og meget betryggende.

Den tredje er, at det rent organisatorisk og administrativt er meget lettere at lede en gruppe, der er til stede. Fællesbeskeder kan gives og diskuteres løbende, kommunikationen lettes gevaldigt. Man kan vikariere for hinanden, og man undgår således at skulle hyre folk på ad hoc basis, folk som ikke kender børnegruppen og ikke har været med i læringsflowet.

Den fjerde er, at det at være på sin arbejdsplads i hele sin arbejdstid forstærker fokus. På arbejdspladsen kan psyken forholdsvis let forholde sig til, at det er her og nu det sker. Her er det meget lettere at være på, end hvis man er i gang med at hente børnene fra børnehave, forberede aftensmad og hvad der ellers måtte være af familiemæssige forpligtelser, som naturligt opstår, hvis man er den, der har tiden til dem.

Den femte er, at man med en fokuseret indsats kan løfte svære opgaver. Man kan fx differentiere sin undervisning, inspirere de særligt begavede og inkludere de mindre medgørlige, bruge gruppens dynamikker til at skabe en god kultur – en helt reel og anerkendelsesværdig ledelsesopgave. Når man således begynder at lykkes med en svær og meget vigtig opgave, begynder man at høste anerkendelse ude i samfundet. På sigt kunne man endda forestille sig, at lærerfaget kunne blive et tilløbsstykke for dygtige studerende, ligesom i Finland.

Derfor forstår jeg ikke, at det ikke er lærerne selv, der stiller tilstedeværelseskravet til sig selv og til hinanden. Det ville signalere engagement, fokus og styr på sagerne. Politikerne og resten af befolkningen ville klappe i deres små hænder. Lærerne ville have ryggen fri til at bygge en vision, videreuddanne sig, forske, udvikle professionen – og give børnene de bedste muligheder for at begå sig i og bidrage til morgendagens samfund.

 

On how we construct trust

Baby taking a nap outside while mom is shopping.

83%.

“Can most people be trusted?”. If you ask the Danes, they will answer yes 8.3 times out of 10, on average. This makes them the most trusting population in the world according to the OECD 2017 “How’s life” annual survey.

The probably complex historical and social context that has led to this state of affairs, the question whether the population’s homogeneity is a factor, or whether the Danes are simply too lazy to mistrust other people… will not be the subject of this article.

Nor will we address the question of whether the record high tax pressure is a prerequisite for the welfare society and a high trust score. Nor, conversely, whether the high trust level simply makes society so extraordinarily efficient that it can accommodate a large and inefficient public sector as well as a largely sub-optimal allocation of resources to tasks on a societal level, in part compensated for by undeclared work (which 40% of Danes make use of), not to mention widespread crab mentality.

This article is specifically about how – and why – we construct trust at The Danish-French School of Copenhagen.

First we will consider the importance of the main tool that we are using – relationships and the approx. 17 practical principles we use to build them. They are summarized later in the next section, but might be worthwhile a read to better understand the article.

Then we will apply an information-theoretic perspective to each of the principles in order to illustrate how the process of reducing the amount of information addresses a fundamental need, in turn strengthening relations and trust.

Finally we present a simple model that illustrates why trust deserves a very particular focus as a value in society.

Relationships and information condensation

Trust is about relations between people, hence the most important of our 17 principles, “Establish relationships”.

An important aspect that has turned out to be recurring in many of the 17 principles is the overarching idea of information reduction, or rather information condensation. The brain continuously processes enormous amounts of information and the task it accomplishes when distinguishing relevant from irrelevant – condensing the information – is a truly formidable effort. We see it as a sort of extra layer at the bottom of Maslow’s hierarchy of needs: the ability to give oneself a direction in the super-high-dimensional space of potentialities conveyed by our senses, but in essence akin to what the simplest organisms must be experiencing when following say a nutrient gradient.

From a didactical and a relationship-building perspective this also means that whenever one can help the child “find the gradient”, it is a fundamental need that is being addressed, resulting in a significant strengthening of the relationship and the trust.

This information-theoretic perspective sheds a new light on each of the 17 principles:

Principle How the principle acts as information condensing
1 Establish relationships
  1. When you have a relation, you know what to expect from each other, allowing to disregard an infinity of other options that one then doesn’t need to spend attention on.
  2. Relations create psychological safety that allows you to relax and focus on moving forward.
  3. Self-esteem results from the fact that the relation conveys recognition and reflection.
2 Agreements A clear and condensed formulation of what to expect.
3 Rules, recognizing justice and co-ownership Like in principle no. 2 but even more condensed. Also, fairness and justice imply a high degree of predictability.
4 Noise and quiet Clearly distinguish the information-carrying signals from the noise.
5 Simple explanations Information-dense nuggets.
6 High expectations A clear gradient to follow- which probably explains why they are so efficient.
7 Help others – social capital Supports in building relations, see principle no. 1.
8 Keep track of what the individual is doing / finishing things Staying focused on a gradient.
9 Children need to test Clarifying the limits of the playing field.
10 Repetition makes master Repetition is probably the most common information-condensing mechanism.
11 Set limits to the tasks, not the time spent Staying focused on a gradient.
12 Give options Reducing the high-dimensional space of possibilities to a few options.
13 Correct mistakes as early as possible – give and demand feedback Feedback condenses the vast “what-I-might-have-been-perceived-like” to the simple “what-actually-was”.
14 Do not steal the children’s play Favors relations, see principle 1.
15 Avoid “Shh!” and instead give specific messages Specific messages are obviously much more information-dense and actionable.
16 Only one adult at a time One responsible adult creates a simpler field of expectations than multiple persons.
17 Clear communication and honesty Should be self-explanatory.

 

And so it appears that information condensation is indeed a governing trait of our pedagogy.

A few aspects that are not covered by the 17 principles, but are relevant in a trust-building context:

Long-lasting relations

The multi-aged structure of the school favors long-lasting relationships. Our teachers typically follow the children for many years – potentially from when they are 2 to 15. This means that teachers and children can get to know each other very well, simply due to the sheer time they spend together. But it also means that all the group members are in it for the long run, further strengthening the incentives to construct strong relations.

Impediments to trust

A direct impediment to trust typically occurs when the members of the group need to compete for a scarce resource, be it two children wanting the same toy, or two employees wanting the same job, etc. The guiding principles we have successfully applied in those cases were:

  1. share the resource, for instance taking turns. Very often it will from a global perspective be a better solution that the two members each get ~50% of the resource, rather than splitting 0% – 100%.
  2. in case the resource is not shareable, allocate the resource according to what is most aligned with the group’s mission. Discuss what best serves the greater purpose and apply that. Sometimes you just need to take one for the team.
  3. in either case, be conscious of and open about the conflict. When the solution is fair, it is much easier to accept it even if it is not at one’s own advantage.

Another impediment to trust stems from the average human being’s relative perception of success. When you sit in a train and the train next to you starts moving, you can get the impression that you are moving backwards. That is similar to when your friend has success and you feel it as your failure. Both impressions are factually wrong, resulting from a flaw in how our perception works. Suffice to imagine that you are seeing the situations from an absolute observer position and it becomes clear that your friend’s success is in part your success, and that the winning strategy is to help your friends, to energize your network. We teach that from an early age.

The why

We have covered the question of how we construct trust at the school. The reason why should become very clear when considering the following model:

Given some relatively obvious assumptions of a somewhat mathematical nature, we will conclude that it is worthwhile to act honestly and trustingly in the sense that the growth you can expect to experience in return depends exponentially on it.

The simulation works in the following way: a population consisting of a number of individuals undergo a number of transactions (iterations). Each individual is described by its capital, its honesty and its trust in each of the other individuals. Each transaction occurs between two randomly picked individuals A and B in the following way:

  1. A invests a value in B, where value = capital of A x trust between A and B.
  2. B generates some added value from the investment.
  3. a die is rolled and is compared to the honesty of B: B either returns the investment (successful transaction) or keeps the full investment (unsuccessful transaction).
  4. in case of a successful transaction, the trust between A and B is increased. Conversely it is decreased in case of an unsuccessful transaction.
  5. pick two new individuals A and B and go to 1 (unless the intended number of iterations has been reached)

The resulting simulated relations of trust in a sample of four different populations look like this after 200 iterations (The thickness of the line expresses the trust score, between 0 and 1):

The corresponding simulated total value of the population looks like this:

That… is a semilog plot.

It turned out that the y-axis had to be logarithmic to properly express how much of a winning strategy it is for a group of individuals to adopt an honest and trustful culture.

Conclusion

We have described that constructing trust amounts to building relations and how we do it. We emphasized the information-theoretic perspective, as we are uncovering that helping the children to condense the information, or understand, is a fantastic catalyst for trust.

We then saw that, perhaps surprisingly, growth depends exponentially on trust. Few other factors, if any, have that type of positive impact on society, suggesting that trust be the dearest treasure of any nation.

Niogtyve

Vi fik den ind med modersmælken – “Otte-og-tyve skal der stå, på din mo-ars storetå!”. Otteogtyve? Det gav aldrig rigtig mening efterfølgende. Der er 26 bogstaver i det engelske (og franske) alfabet. Og var der ikke tre bogstavers forskel (æ, ø, å)?

26 + 3 ≠ 28

En lettere irriterende, uidentificeret splint i hjernen – og den sad der i mange år.

Problem solved!

Lige indtil det  ved en nærmere analyse af alfabetsangen viste sig, at man simpelthen har fjernet W. Hvorfor? Måske har nogen syntes at W i højere grad end f.eks. X eller Z er et fremmedbogstav (for ikke at nævne Q!). Men “xylofon” er vel næppe mere dansk end “wienerbrød”. De kalder det sågar “a danish (pastry)” på udenlandsk.

Og slår man op i ordbogen, er den god nok. W fremgår. Ligesom de andre bogstaver har W simpelthen et helt kapitel for sig selv (mellem V og X). Et af de kortere kapitler vel at mærke, men det er der.

Næ, forklaringen er nok ganske enkelt, at “dob-belt-V” rim- og stavelsesmæssigt ikke passede ind i sangen. Og så har man simpelthen bare fjernet det. Et grimt hack, men… Problem solved!

Eller måske er det fordi, at man med 28 bogstaver kan lave en fin 7 x 4 tabel. Eller 4 x 7. (Det kan man ikke med primtallet 29.) Der kan være mange gode grunde.

Men summa summarum: den første boglige læring de fleste danske børn modtager er… helt faktuelt forkert.

 

 

“Det er også de pædagoger, der ikke kan tælle”, tænker lærerne måske, for de er jo lidt finere end pædagogerne (ifølge lærerne), men dog ikke helt så fine som kandidaterne (ifølge kandidaterne).

Lærerne har nemlig læst Hiim og Hippe. De kan skabe læring for børnene takket være den didaktiskte relationsmodel. Bibelen. Den udenforstående kunne måske forledes til at tro, at “relation” i den sammenhæng refererer til relationen til barnet, eller mere generelt til den lærende. Den gode relation, forudsætningen for den gode undervisning…

Men nej. “Relation” hentyder her til, at der er en sammenhæng – en relation – mellem seks ligeværdige faktorer, som tegnes i en fin sekskant, hvor alt er forbundet til alt.

 

Men… hvis alt er forbundet til alt, er det jo bare en liste med seks ord.

Det er der ikke meget model over.

Derudover er faktorerne ikke ligeværdige. F.eks. vil man typisk i et projekt starte med at definere nogle mål. Disse vil være ret konstante gennem hele læreprocessen og i praksis være uafhængige af ændringer i f.eks. rammefaktorerne.

Det er hele idéen med mål.

Med det udgangspunkt kan man måske godt forstå, at klasseledelse pludselig bliver en svær kunst.

Det kan være svært at holde en kurs.

 

 

Ineffektiv løsning på et problem, man ikke har opdaget er vendt på hovedet.

Lærerne har også læst Bourdieu. Bourdieu var en fransk sociolog, uddannet på den fine École Normale Supérieure og som bl.a. gjorde et forsøg på give sociologien et videnskabeligt anstrøg ved at indføre matematik-inspirerede begreber såsom rum og felter. Men er Bourdieus beskrivelse af verdens magtdynamikker fra forrige århundrede overhovedet relevant post 2000, efter at IT-knejterne vendte det hele på hovedet?

Bourdieusianerne lader – ironisk nok – til at sidde fast i en magtdiskurs. De går op i arkaiske begreber som f.eks.  klassekamp og opererer i et politisk polariseret rum, som ikke leder til andet end indbyrdes småstridigheder i samfundet, altimens de nye (foreløbigt venligtsindede) teknologi-overlords click efter click, download efter download, akkumulerer klodens kapitaler.

Hvor det tidligere var tilstrækkeligt at kunne læse og skrive, er barren for reelt at kunne agere i den nye verdensorden hævet en smule – den nye alfabetisering hedder “programmering”.

I denne fagre nye teknologiverden er det nye regler, der gælder:

  • Man deler information: Viden er stadig magt, men informationen er blevet let tilgængelig og dette til overflod. Akkumuleret viden – og andre kapitaler – er blevet kraftigt devaluerede. Den afgørende færdighed er nu at mestre kunsten at adskille væsentligt fra uvæsentligt.
  • Dygtighed belønnes: I et miljø, hvor idéer og fortællinger har mulighed for at udbrede sig med eksponentiel fart, har det enkelte individ mulighed for at gøre en forskel – det afhænger udelukkende af kompetencer. I et erhvervsliv, hvor disruption er hverdagskost, er det ikke længere den store fisk, der spiser den lille, men den hurtige, der spiser den langsomme.
  • Sjovt skal det være: inden for softwareverdenen har det vist sig, at de teknologier, der i sidste ende vinder udbredelse er dem, udviklerne kan lide. Enkelthed, overholdelse af standarter, kritisk masse i community’et er her afgørende.
  • Der kan bygges i en uendelighed: mængden af systemer der kan bygges, opdagelser der kan gøres, ting der kan opfindes, universer der kan udforskes ser ud til at være uendelig. Der er arbejde i overflod til alle.

Vi må nok se i øjnene, at det ligger et par dekader ude i fremtiden, at vi får tilpasset undervisningssystemet til disse nye realiteter og dermed giver børnene de bedste muligheder for at begå sig i dagens videnssamfund.

Dekaders sludderkultur at få ryddet op i.

Man kunne starte i det små – og blive enige om, at “niogtyve skal der stå”.

 

 

 

Differentialligninger

Det handler om at udregne svære problemer ved at tage det i små bidder ad gangen. Lad mig illustrere det med et eksempel. Forestil dig, at du gerne vil udregne jordens bane rundt om solen. Den her tegning den viser hvordan jorden roterer rundt om solen. Nu vil jeg gerne forklare hvordan det virker. Afstanden fra solen til jorden kalder man “d”, så når man har ganget “d” med sig selv bliver det til “d2“, så skal man dividere 100000 med “d2” hvilket giver accelerationen “a”.

Så først skal man tegne solen midt i papiret. I dette eksempel tegner vi jorden d= 100 mm væk fra solen. Og derudover tegner du jordens hastighed, for eksempel med en blå pil. I dette eksempel er den 30 mm lang og er vinkelret på retningen ind mod solen. Så nu skal  du udregne “a” som beskrevet ovenfor. Her giver det for eksempel a = 100000 ÷ 10000 = 10 mm. Accelerationen tegnes med for eksempel en rød pil ind mod solen. Hvis man tegner den røde pil ude for enden af den blå pil får man jordens nye position og dens nye hastighed.

Jordens bane rundt om solen

Og dette skal man gentage nogle gange og til sidst får man jordens bane :D

I næste artikel vil vi se hvordan dette kan gøres meget lettere ved hjælp af for loops.

 

Alix, 11 år

 

Spilhacking

Hej jeg hedder Vilhelm og jeg elsker at spille spil og finde ud af hvordan de fungerer

Jeg vil vise jer hvordan I kan hacke selv de store spil derude men husk at du kan blive banet.

Også en lille disclaimer er at jeg bruger linux men du kan følge de samme steps på windows bare brug noget som hedder CheatEngine

  1. Jeg bruger et test‐spil som hedder AssaultCube

  1. Åben gameconqueror

3. Vælg processen som matcher spillet som du vil hacke

3,5. Søg efter det tal som du vil ændre ( lige her ændre jeg mit ammo )

  1. Få tallet som du vil ændre til at ændre sig ( med det mener jeg for eksempel jeg vil ændre mit ammo så jeg skyder en gang til ) og så søg efter hvad det har ændret sig til

  1. Du vil nu se nogle “adresser” ( hvis der er mange så fortsæt processen i noget tid til du har omkring 2 / 3  adresser)

5,5. Nu skal du bare ændre adressens tal og BOOOM!!! så har du masser af ammo

Men husk det er sjovere at spille spillet som det er lavet:-)

TIP: Hvis nu at du vil være sikker kan du trykke på lock knappen som konstant vil sætte tallet til hvad du har ændret det til så har du UNLIMITED AMMO!!!

Bricolage & robotique, projets et liens

Voici quelques idées de projets et liens utiles suite à la session d’aujourd’hui. Tranche d’âge visée: 6-99 ans.

Les drones que nous utilisons sont les X5C-1 (Syma ou Bayang) et des Syma X11. Il sont légers (=inoffensifs), robustes, assez grands pour être stables et précis, utilisables en intérieur et surtout, nous pourrons nous reservir de leurs composantes pour en faire d’autres jouets, par exemple pour les reprogrammer et faire d’autres robots téléguidés.

Ils sont disponibles par exemple sur amazon.co.uk, banggood.com, alibaba.com, dx.com, ebay.com et coûtent généralement 250-500 dkk.

Suite à l’évaluation de notre session précédente, nous avons décidé de simplifier les missions et avons aujourd’hui travaillé sur des vols en une dimension à la fois (haut-bas, vol au ras du sol avant-arrière, gauche-droite).

Une nouveauté introduite à la journée francophone hier (dimanche 26/02/17) était la table de bricolage. Elle est constituée de quatre ateliers (aérographe, soudure, pistolets à colle, électronique).

Le rover sur lequel nous avons travaillé est le Mini Tank Robot de Keyestudio et le code se trouve sur https://github.com/raisoman/arduino-efd. Le code de véhicule autonome souffre aujourd’hui de l’inexactitude du senseur ultrasonique et il faudra donc rendre le processus de mesure plus robuste. Aussi, les enfants aimeraient pouvoir téléguider le rover, soit par ordinateur, soit par la télécommande (nRF24).

 

Le rover de chez http://www.olimex.com est basé sur le chassis ROBOT-2WD-KIT2, un driver de moteur BB-L298 et un nRF24L01+. Le rover est téléguidable avec une télécommande Syma, mais les moteurs des roues (ou le driver) a un problème d’assymétrie dans la puissance.

Le matériel FPV utilisé aujourd’hui est le Eachine VR007 avec une caméra tout-en-un, également Eachine (le tout à ~70 $), très bon rapport qualité-prix.

Nous attendons actuellement un module pour enregistrer le signal envoyé au casque de VR – petit projet de soudage/bricolage à l’horizon.

Également à l’horizon (les chiffres difficulté/durée indiquent la difficulté et la durée estimée de chaque projet) :

  • configurer Devo/Taranis pour pouvoir lancer l’enregistrement de films (Syma et Bayang) 2/3
  • mesurer degré d’humidité du sol des plantes de l’école (Arduino) 4/2
    • envoyer email à Stefan quand le sol est trop sec 4/2
  • finir rover Octanis 4/4
    • concevoir et imprimer roues avec axe intégré 4/2
    • concevoir/imprimer boitier principal 4/2
  • bras robotique (à imprimer + servos + arduino) 5/5
  • réparer voiture téléguidée cassée (imprimer nouvel axe hexagonal pour roues arrières)
  • configurer drone APM pour vol GPS 4/4
  • configurer encore un Devo 7E avec deviationtx (soudage, firmware flashing) 2/3
  • souder un fantôme OSHW 1/1
  • trouver pourquoi le fantôme OSHW de Stefan ne marche pas (besoin de reprogrammer?) 3/1
  • peindre les hélices (aérographe) 1/1
  • peindre les fuselages (aérographe) 1/3
  • construire un 250 en kit 3/3
  • construire un 250 à partir de pièces détachées 4/3
  • transformer un X5C en moteurs brushless (+ESC et flight controller) 4/4

D3 uden data binding

Man plejer som regel at bruge D3 data binding for at lave koden afkoblet.

Data binding er vigtig fordi:

  1. Det gør koden mindre. For eksempel som der blev vist i forrige artikel kan man lave en cirkel men en ligne. Uden data binding bruger man 4 ligner for en cirkel(Se eksempel nedenfor)
  2. Når man han data ligende et sted dkal man kun ændre et sted, i stedet for alle mulige steder i koden
  3. Hvis man har al funktionalitet liggende i et program har fejl støre sansynlighed for at trække det hele ned.

Uden data binding behøves man ikke at starte en python server.

Introduktion til D3

I denne artikelserie vil jeg vise jer hvordan D3 fungerer.

D3 er et Javascript bibliotek som bliver brugt til at lave visuailseringer.

Visualiseringer af data er vigtige, fordi det gør det lettere at forstå sammenhæng, som dataene viser.

D3 er et godt værktøj, fordi man let kan læse data ind og derefter lave grafer og illustrationer .

Koden nedenfor viser et simpelt lille program, som tegner cirkler ud fra de data, som  findes i csv filen circles.csv

Indhold af circles.csv

Her er det endelige resultat:

D3Circles

For at eksekvere koden skal man starte en python server i en terminal. Her er kommandoen:

Og pege browseren på localhost:8000

Det her er påkrævet får at html-filen skal have adgang til csv-filen.

Laver man ren html og Javascript, kan man åbne filen direkte fra browseren.