Blog : Artikler på dansk

Lærer i de humanistiske fag søges

Lilleskole søger engageret og frisindet underviser til dansk, engelsk, historie, samfundskundskab o.l.

Til besættelse af deltidsstilling og på sigt heltidsstilling søges snarest en underviser med mod på at prøve sine grænser af og undervise under usædvanlige vilkår.

Om skolen

Den dansk-franske Skole og Børnehave kendetegnes ved at:

  • anvende en Freinet-inspireret pædagogik i et aldersintegreret setup
  • inddrage det omgivende samfund, også fagligt, i form af en aktiv støttegruppe
  • undervise på fransk allerede fra børnehaven

Visionen med skolen er at skabe et fagligt og personligt udviklingsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for og forventes at realisere sit fulde og alsidige potentiale.

Kandidaten

Den dansk-franske Skole søger en lærer der:

  • kan personificere en dygtighedskultur og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
  • kan arbejde selvstændigt og kreativt, en ildsjæl
  • anerkender barnets vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive læringen
  • er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik
  • er i stand til at indse og udnytte synergien mellem faglig og social udvikling
  • er fagligt og tværfagligt meget velfunderet, og er dygtig til at arbejde i et tætknyttet team

Uddannelse

  • besidder en kandidatgrad og/eller er pædagog/læreruddannet (evt. under uddannelse)
  • kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
  • er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Miljøet

Skolens personale består af en håndfuld højtuddannede og engagerede undervisere og gør ikke brug af vikarer. Den tæller ~40 elever fra 0. til 9. og en børnehave med ~20 elever.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og 6 ugers årlig ferie.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 24. september 2018

Ansættelse iht. lærernes overenskomst.

Skolen ligger på Tagensvej 188, København NV, med gode transport- og udflugtsmuligheder.

For yderligere information se skolens hjemmeside http://www.ecolefrancodanoise.dk.

Ansøgning sendes til ecolefrancodanoise@gmail.com.

Den stærke gymnasieelev

Det er oftest elevernes faglige udvikling der vægtes højst når forældre skal vælge den helt rigtige skole til deres børn, men vi burde måske vægte personlig og social udvikling lige så højt?

Hvert år i august har jeg fornøjelsen af at lære en ny gruppe søde og unge 1. g’ere at kende. Det er typisk en blanding af elever fra forskellige baggrunde, som alle på hver deres måde bidrager til klasserummet, men som alligevel ikke befinder sig på samme niveau hverken fagligt, personligt og socialt. Mit fornemmeste job som lærer er derfor at finde et fagligt udgangspunkt hvor alle kan være med, og hvor alle ligeledes bliver udfordret både fagligt og personligt. 

Det burde ikke være noget større problem, da alle elever i gymnasiet jo forinden er blevet erklæret “uddannelsesparate”, og alle har derfor et fagligt minimumsniveau og ligeledes nogle personlige og sociale forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Drømmesceneriet er selvfølgelig at eleverne er stærke på alle tre punkter, men da det sjældent er tilfældet, er der visse kvaliteter jeg som lærer sætter større pris på end andre.

Det er klart at et meget højt fagligt niveau faciliterer en rigtig god opstart, men hvis eleven hverken er selvstændig i sit arbejde, motiveret for at lære endnu mere eller tager ansvar for at opsøge ny viden og ikke kan samarbejde med andre, bliver overgangen mellem 9. klasse og 1.g en del sværere. 

Forventningen til eleverne er jo at de kan arbejde selv, selvstændigt opsøge ny viden, arbejde i grupper og dermed også lære af hinanden, og hvis alle disse kompetencer allerede er der fra start, er det ikke en lige så stor udfordring at opnå de faglige mål i gymnasiet.

Jeg oplever ofte at de elever der kommer fra skoler med undervisningsmetoder som bunder i en tro på menneskets vilje til at lære, og en tro på at eleverne bør være aktive i læringsprocessen, er mere selvstændige, ansvarlige og motiverede. Disse elever besidder, udover de intellektuelle minimumskrav, en stor samarbejdsevne, kreative kompetencer og er gode til at tænke projekt- og procesorienteret, hvilket gør at de er selvstændige i deres stillingstagen. De er både lydhøre, men formår også at tænke kritisk og at være initiativrige. Mange elever der kommer direkte fra folkeskolen har et fint fagligt niveau, men har  også svært ved at træffe valg, at arbejde selvstændigt og er meget resultatorienterede. Det lærer de selvfølgelig i løbet af gymnasietiden, men det er måske et unødvendigt benspænd.

Det er på baggrund af min erfaring med mine gymnasieelevers styrker og svagheder, at jeg har valgt en alternativ skolegang for mine børn. Her lærer de at fordybe sig i emner der interesserer dem, at reflektere, at tage ansvar og at være vedholdne. De bliver dagligt støttet i deres lyst til læring gennem trygge relationer og tillid, hvilket ikke kun styrker deres faglighed men i høj grad også de sociale og personlige kompetencer som jeg værdsætter hos mine gymnasieelever. Jeg er overbevist om at frihedsbaseret læring, som vi netop ser på Montessori-, Steiner- og Freinetskolerne spiller en stor rolle i elevernes udvikling. Friheden til arbejde, udvikling og vækst indenfor nogle klare grænser i et sundt miljø, hjælper eleverne til at kende deres styrker og svagheder, at samarbejde og at udvikle deres selvdisciplin og koncentration. Disse selvstændige elever med stor selvindsigt er, efter min mening, langt bedre rustet til ungdomsuddannelserne og i endnu højere grad også til de videregåendeuddannelser.

Mette Blicher, gymnasielærer

Coming to America

(When we landed in Boston, I was both excited and tired. Later on the evening after we had setteled in, we ate at a Mexican place. The next day we set out to find a supermarket so we could buy food and supplies for the week. Including a basketball ;)

 

(The next day, we started by playing a game called “Timeline*”. Then we went to the Museum of Science where there was a fantastic show about electricity)
There after we went for a driving in a duck but we had to wait for 30 minutes before the next duck drove. We went into the museum again and went up and looked at what we could buy. Basil  bought a key ring with LOL written on it. Was after we were in the duock and drove then was a funny lady who spoke hell time because she should say where we were and who had built what and all that. After maybe 30-40 minutes we would sail in the water. Basil, Sacha, Fouad and Lydia went on shifts and tried to steer the boat.
When we were done  we went home.
Sunday we should go for fifteen kilometers. It was hard for us  and when we came home we bought an ice cream on the way .
Monday was shopping day. We were out and shope for the day. Sacha bought some shoes for $ 100 Alix bought a shoulder bag that cost 45 $ Lydia also bought a bag for $ 60. Then we went to a store we had been before to shop a little more and because then there was more cheap clothes. It was also here that Basil bought a pair of cool red and black pants. Then we went in to the store next door.  I bought two jerseys for my little sister and a big coke .Sacha bought a celtic sweater and after we went home and ate pasta.
Around nine o’clock all the boys left and played baseball and went home after approx. 20-30 minutes. When we were home we went to sleep.
Now it was Tuesday. We were going to HARVARD. When we went over there we had to go to the office know when the tour begain.  They said that the roundabout started in fifteen minutes. We went for a walk and came back. When we went to HAVARD, the guide told us , among other things,  that Bill Gates had gone to HAVARD.  We then went to  a library that she also said she also worked in. after that should we eat in a burger resturan where I ordered a vegetarian burger that tasted really good. It was now raining me and Sacha, Basil ran home but the others took a taxi home.

 

  

the next day we were going to MIT der was a gay name krish he toll os abard MIT he was also a student in MIT he toll also some tricks to get ind MIT He said that you do not have to be smart to go in MIT They place emphasis on whether you can change the world he showed de small clasromm and the big clasroom

 


*Timeline is a game of cards with a certain discovery/invention/theory or idea on the front side and a date on the backside of the card. The point of the game is to locate the card where you think it belongs on the timeline.

Om at være til stede

Nærvær. Arkivfoto.

Lige siden vi startede i 2010, har tilstedeværelseskravet til lærerne været helt centralt hos os.

Det er der en række grunde til.

Den første er, at mennesker lærer bedst i fællesskab. De fleste har nok prøvet at kæmpe med et problem eller et spørgsmål i timevis, ja måske endda dagevis eller årevis for til sidst tilfældigvis at støde på nogen, der med en enkel forklaring kunne løse det på få minutter. De gode råd gør en kæmpe forskel og kommer ofte, når man mindst forventer det. Den vindende strategi må derfor være, at man  forbedrer sine chancer for sådanne Aha-oplevelser ved at omgive sig med dygtige, engagerede mennesker.

For voksne som for børn sker den vigtigste læring på en sådan osmostisk måde – man optager løbende viden fra det miljø man færdes i. Derfor er det afgørende at man gør hvad man kan for at færdes i et miljø, der er så rigt på viden, idéer, inspiration mm. som muligt. Her spiller de voksne en vigtig rolle, for de har som regel en del af den slags guldkorn at dele ud af, må man antage – og de har en meget strukturerende rolle for miljøet.

Den anden er, at tilstedeværelse er en forudsætning for nærvær, sjovt nok. Mennesker er som regel meget socialt anlagte, det skaber god stemning, når der er andre omkring een. Det, ens medmennesker implicit signalerer med deres tilstedeværelse, er, at de finder lige præcis dette sted så relevant og spændende lige på dette tidspunkt, at de simpelthen har valgt at være her. Det er et meget motiverende signal at sende til flokken – og meget betryggende.

Den tredje er, at det rent organisatorisk og administrativt er meget lettere at lede en gruppe, der er til stede. Fællesbeskeder kan gives og diskuteres løbende, kommunikationen lettes gevaldigt. Man kan vikariere for hinanden, og man undgår således at skulle hyre folk på ad hoc basis, folk som ikke kender børnegruppen og ikke har været med i læringsflowet.

Den fjerde er, at det at være på sin arbejdsplads i hele sin arbejdstid forstærker fokus. På arbejdspladsen kan psyken forholdsvis let forholde sig til, at det er her og nu det sker. Her er det meget lettere at være på, end hvis man er i gang med at hente børnene fra børnehave, forberede aftensmad og hvad der ellers måtte være af familiemæssige forpligtelser, som naturligt opstår, hvis man er den, der har tiden til dem.

Den femte er, at man med en fokuseret indsats kan løfte svære opgaver. Man kan fx differentiere sin undervisning, inspirere de særligt begavede og inkludere de mindre medgørlige, bruge gruppens dynamikker til at skabe en god kultur – en helt reel og anerkendelsesværdig ledelsesopgave. Når man således begynder at lykkes med en svær og meget vigtig opgave, begynder man at høste anerkendelse ude i samfundet. På sigt kunne man endda forestille sig, at lærerfaget kunne blive et tilløbsstykke for dygtige studerende, ligesom i Finland.

Derfor forstår jeg ikke, at det ikke er lærerne selv, der stiller tilstedeværelseskravet til sig selv og til hinanden. Det ville signalere engagement, fokus og styr på sagerne. Politikerne og resten af befolkningen ville klappe i deres små hænder. Lærerne ville have ryggen fri til at bygge en vision, videreuddanne sig, forske, udvikle professionen – og give børnene de bedste muligheder for at begå sig i og bidrage til morgendagens samfund.

 

On how we construct trust

Baby taking a nap outside while mom is shopping.

83%.

“Can most people be trusted?”. If you ask the Danes, they will answer yes 8.3 times out of 10, on average. This makes them the most trusting population in the world according to the OECD 2017 “How’s life” annual survey.

The probably complex historical and social context that has led to this state of affairs, the question whether the population’s homogeneity is a factor, or whether the Danes are simply too lazy to mistrust other people… will not be the subject of this article.

Nor will we address the question of whether the record high tax pressure is a prerequisite for the welfare society and a high trust score. Nor, conversely, whether the high trust level simply makes society so extraordinarily efficient that it can accommodate a large and inefficient public sector as well as a largely sub-optimal allocation of resources to tasks on a societal level, in part compensated for by undeclared work (which 40% of Danes make use of), not to mention widespread crab mentality.

This article is specifically about how – and why – we construct trust at The Danish-French School of Copenhagen.

First we will consider the importance of the main tool that we are using – relationships and the approx. 17 practical principles we use to build them. They are summarized later in the next section, but might be worthwhile a read to better understand the article.

Then we will apply an information-theoretic perspective to each of the principles in order to illustrate how the process of reducing the amount of information addresses a fundamental need, in turn strengthening relations and trust.

Finally we present a simple model that illustrates why trust deserves a very particular focus as a value in society.

Relationships and information condensation

Trust is about relations between people, hence the most important of our 17 principles, “Establish relationships”.

An important aspect that has turned out to be recurring in many of the 17 principles is the overarching idea of information reduction, or rather information condensation. The brain continuously processes enormous amounts of information and the task it accomplishes when distinguishing relevant from irrelevant – condensing the information – is a truly formidable effort. We see it as a sort of extra layer at the bottom of Maslow’s hierarchy of needs: the ability to give oneself a direction in the super-high-dimensional space of potentialities conveyed by our senses, but in essence akin to what the simplest organisms must be experiencing when following say a nutrient gradient.

From a didactical and a relationship-building perspective this also means that whenever one can help the child “find the gradient”, it is a fundamental need that is being addressed, resulting in a significant strengthening of the relationship and the trust.

This information-theoretic perspective sheds a new light on each of the 17 principles:

Principle How the principle acts as information condensing
1 Establish relationships
  1. When you have a relation, you know what to expect from each other, allowing to disregard an infinity of other options that one then doesn’t need to spend attention on.
  2. Relations create psychological safety that allows you to relax and focus on moving forward.
  3. Self-esteem results from the fact that the relation conveys recognition and reflection.
2 Agreements A clear and condensed formulation of what to expect.
3 Rules, recognizing justice and co-ownership Like in principle no. 2 but even more condensed. Also, fairness and justice imply a high degree of predictability.
4 Noise and quiet Clearly distinguish the information-carrying signals from the noise.
5 Simple explanations Information-dense nuggets.
6 High expectations A clear gradient to follow- which probably explains why they are so efficient.
7 Help others – social capital Supports in building relations, see principle no. 1.
8 Keep track of what the individual is doing / finishing things Staying focused on a gradient.
9 Children need to test Clarifying the limits of the playing field.
10 Repetition makes master Repetition is probably the most common information-condensing mechanism.
11 Set limits to the tasks, not the time spent Staying focused on a gradient.
12 Give options Reducing the high-dimensional space of possibilities to a few options.
13 Correct mistakes as early as possible – give and demand feedback Feedback condenses the vast “what-I-might-have-been-perceived-like” to the simple “what-actually-was”.
14 Do not steal the children’s play Favors relations, see principle 1.
15 Avoid “Shh!” and instead give specific messages Specific messages are obviously much more information-dense and actionable.
16 Only one adult at a time One responsible adult creates a simpler field of expectations than multiple persons.
17 Clear communication and honesty Should be self-explanatory.

 

And so it appears that information condensation is indeed a governing trait of our pedagogy.

A few aspects that are not covered by the 17 principles, but are relevant in a trust-building context:

Long-lasting relations

The multi-aged structure of the school favors long-lasting relationships. Our teachers typically follow the children for many years – potentially from when they are 2 to 15. This means that teachers and children can get to know each other very well, simply due to the sheer time they spend together. But it also means that all the group members are in it for the long run, further strengthening the incentives to construct strong relations.

Impediments to trust

A direct impediment to trust typically occurs when the members of the group need to compete for a scarce resource, be it two children wanting the same toy, or two employees wanting the same job, etc. The guiding principles we have successfully applied in those cases were:

  1. share the resource, for instance taking turns. Very often it will from a global perspective be a better solution that the two members each get ~50% of the resource, rather than splitting 0% – 100%.
  2. in case the resource is not shareable, allocate the resource according to what is most aligned with the group’s mission. Discuss what best serves the greater purpose and apply that. Sometimes you just need to take one for the team.
  3. in either case, be conscious of and open about the conflict. When the solution is fair, it is much easier to accept it even if it is not at one’s own advantage.

Another impediment to trust stems from the average human being’s relative perception of success. When you sit in a train and the train next to you starts moving, you can get the impression that you are moving backwards. That is similar to when your friend has success and you feel it as your failure. Both impressions are factually wrong, resulting from a flaw in how our perception works. Suffice to imagine that you are seeing the situations from an absolute observer position and it becomes clear that your friend’s success is in part your success, and that the winning strategy is to help your friends, to energize your network. We teach that from an early age.

The why

We have covered the question of how we construct trust at the school. The reason why should become very clear when considering the following model:

Given some relatively obvious assumptions of a somewhat mathematical nature, we will conclude that it is worthwhile to act honestly and trustingly in the sense that the growth you can expect to experience in return depends exponentially on it.

The simulation works in the following way: a population consisting of a number of individuals undergo a number of transactions (iterations). Each individual is described by its capital, its honesty and its trust in each of the other individuals. Each transaction occurs between two randomly picked individuals A and B in the following way:

  1. A invests a value in B, where value = capital of A x trust between A and B.
  2. B generates some added value from the investment.
  3. a die is rolled and is compared to the honesty of B: B either returns the investment (successful transaction) or keeps the full investment (unsuccessful transaction).
  4. in case of a successful transaction, the trust between A and B is increased. Conversely it is decreased in case of an unsuccessful transaction.
  5. pick two new individuals A and B and go to 1 (unless the intended number of iterations has been reached)

The resulting simulated relations of trust in a sample of four different populations look like this after 200 iterations (The thickness of the line expresses the trust score, between 0 and 1):

The corresponding simulated total value of the population looks like this:

That… is a semilog plot.

It turned out that the y-axis had to be logarithmic to properly express how much of a winning strategy it is for a group of individuals to adopt an honest and trustful culture.

Conclusion

We have described that constructing trust amounts to building relations and how we do it. We emphasized the information-theoretic perspective, as we are uncovering that helping the children to condense the information, or understand, is a fantastic catalyst for trust.

We then saw that, perhaps surprisingly, growth depends exponentially on trust. Few other factors, if any, have that type of positive impact on society, suggesting that trust be the dearest treasure of any nation.

Niogtyve

Vi fik den ind med modersmælken – “Otte-og-tyve skal der stå, på din mo-ars storetå!”. Otteogtyve? Det gav aldrig rigtig mening efterfølgende. Der er 26 bogstaver i det engelske (og franske) alfabet. Og var der ikke tre bogstavers forskel (æ, ø, å)?

26 + 3 ≠ 28

En lettere irriterende, uidentificeret splint i hjernen – og den sad der i mange år.

Problem solved!

Lige indtil det  ved en nærmere analyse af alfabetsangen viste sig, at man simpelthen har fjernet W. Hvorfor? Måske har nogen syntes at W i højere grad end f.eks. X eller Z er et fremmedbogstav (for ikke at nævne Q!). Men “xylofon” er vel næppe mere dansk end “wienerbrød”. De kalder det sågar “a danish (pastry)” på udenlandsk.

Og slår man op i ordbogen, er den god nok. W fremgår. Ligesom de andre bogstaver har W simpelthen et helt kapitel for sig selv (mellem V og X). Et af de kortere kapitler vel at mærke, men det er der.

Næ, forklaringen er nok ganske enkelt, at “dob-belt-V” rim- og stavelsesmæssigt ikke passede ind i sangen. Og så har man simpelthen bare fjernet det. Et grimt hack, men… Problem solved!

Eller måske er det fordi, at man med 28 bogstaver kan lave en fin 7 x 4 tabel. Eller 4 x 7. (Det kan man ikke med primtallet 29.) Der kan være mange gode grunde.

Men summa summarum: den første boglige læring de fleste danske børn modtager er… helt faktuelt forkert.

 

 

“Det er også de pædagoger, der ikke kan tælle”, tænker lærerne måske, for de er jo lidt finere end pædagogerne (ifølge lærerne), men dog ikke helt så fine som kandidaterne (ifølge kandidaterne).

Lærerne har nemlig læst Hiim og Hippe. De kan skabe læring for børnene takket være den didaktiskte relationsmodel. Bibelen. Den udenforstående kunne måske forledes til at tro, at “relation” i den sammenhæng refererer til relationen til barnet, eller mere generelt til den lærende. Den gode relation, forudsætningen for den gode undervisning…

Men nej. “Relation” hentyder her til, at der er en sammenhæng – en relation – mellem seks ligeværdige faktorer, som tegnes i en fin sekskant, hvor alt er forbundet til alt.

 

Men… hvis alt er forbundet til alt, er det jo bare en liste med seks ord.

Det er der ikke meget model over.

Derudover er faktorerne ikke ligeværdige. F.eks. vil man typisk i et projekt starte med at definere nogle mål. Disse vil være ret konstante gennem hele læreprocessen og i praksis være uafhængige af ændringer i f.eks. rammefaktorerne.

Det er hele idéen med mål.

Med det udgangspunkt kan man måske godt forstå, at klasseledelse pludselig bliver en svær kunst.

Det kan være svært at holde en kurs.

 

 

Ineffektiv løsning på et problem, man ikke har opdaget er vendt på hovedet.

Lærerne har også læst Bourdieu. Bourdieu var en fransk sociolog, uddannet på den fine École Normale Supérieure og som bl.a. gjorde et forsøg på give sociologien et videnskabeligt anstrøg ved at indføre matematik-inspirerede begreber såsom rum og felter. Men er Bourdieus beskrivelse af verdens magtdynamikker fra forrige århundrede overhovedet relevant post 2000, efter at IT-knejterne vendte det hele på hovedet?

Bourdieusianerne lader – ironisk nok – til at sidde fast i en magtdiskurs. De går op i arkaiske begreber som f.eks.  klassekamp og opererer i et politisk polariseret rum, som ikke leder til andet end indbyrdes småstridigheder i samfundet, altimens de nye (foreløbigt venligtsindede) teknologi-overlords click efter click, download efter download, akkumulerer klodens kapitaler.

Hvor det tidligere var tilstrækkeligt at kunne læse og skrive, er barren for reelt at kunne agere i den nye verdensorden hævet en smule – den nye alfabetisering hedder “programmering”.

I denne fagre nye teknologiverden er det nye regler, der gælder:

  • Man deler information: Viden er stadig magt, men informationen er blevet let tilgængelig og dette til overflod. Akkumuleret viden – og andre kapitaler – er blevet kraftigt devaluerede. Den afgørende færdighed er nu at mestre kunsten at adskille væsentligt fra uvæsentligt.
  • Dygtighed belønnes: I et miljø, hvor idéer og fortællinger har mulighed for at udbrede sig med eksponentiel fart, har det enkelte individ mulighed for at gøre en forskel – det afhænger udelukkende af kompetencer. I et erhvervsliv, hvor disruption er hverdagskost, er det ikke længere den store fisk, der spiser den lille, men den hurtige, der spiser den langsomme.
  • Sjovt skal det være: inden for softwareverdenen har det vist sig, at de teknologier, der i sidste ende vinder udbredelse er dem, udviklerne kan lide. Enkelthed, overholdelse af standarter, kritisk masse i community’et er her afgørende.
  • Der kan bygges i en uendelighed: mængden af systemer der kan bygges, opdagelser der kan gøres, ting der kan opfindes, universer der kan udforskes ser ud til at være uendelig. Der er arbejde i overflod til alle.

Vi må nok se i øjnene, at det ligger et par dekader ude i fremtiden, at vi får tilpasset undervisningssystemet til disse nye realiteter og dermed giver børnene de bedste muligheder for at begå sig i dagens videnssamfund.

Dekaders sludderkultur at få ryddet op i.

Man kunne starte i det små – og blive enige om, at “niogtyve skal der stå”.

 

 

 

Differentialligninger

Det handler om at udregne svære problemer ved at tage det i små bidder ad gangen. Lad mig illustrere det med et eksempel. Forestil dig, at du gerne vil udregne jordens bane rundt om solen. Den her tegning den viser hvordan jorden roterer rundt om solen. Nu vil jeg gerne forklare hvordan det virker. Afstanden fra solen til jorden kalder man “d”, så når man har ganget “d” med sig selv bliver det til “d2“, så skal man dividere 100000 med “d2” hvilket giver accelerationen “a”.

Så først skal man tegne solen midt i papiret. I dette eksempel tegner vi jorden d= 100 mm væk fra solen. Og derudover tegner du jordens hastighed, for eksempel med en blå pil. I dette eksempel er den 30 mm lang og er vinkelret på retningen ind mod solen. Så nu skal  du udregne “a” som beskrevet ovenfor. Her giver det for eksempel a = 100000 ÷ 10000 = 10 mm. Accelerationen tegnes med for eksempel en rød pil ind mod solen. Hvis man tegner den røde pil ude for enden af den blå pil får man jordens nye position og dens nye hastighed.

Jordens bane rundt om solen

Og dette skal man gentage nogle gange og til sidst får man jordens bane :D

I næste artikel vil vi se hvordan dette kan gøres meget lettere ved hjælp af for loops.

 

Alix, 11 år