Den 16. maj besluttede vi at tage på en tur til nogen af de omkringliggende seværdigheder. først gik turen til Marmorkirken, der var næsten ingen mennesker derinde i det store, stille rum.
“Hvor højt mon der er op til det øverste af kuplen”? En gætter på 150m.
Så gik turen videre til kastellet hvor vi så på kanoner.
“Hvor meget mon en kanon vejer”? Der var i hvert fald enighed om, at det måtte være mere end et spisebord, for det var der en der allerede havde prøvet og det kunne lade sig gøre for en person.
Der kom en soldat hen til os og sagde at vi ikke måtte gå på græsset, alle var herefter meget påpasselige med kun at gå på stierne.
Vi fulgte langelinjekajen på vej hjem, her så vi en masse turister stige ud af store busser for at komme ned og se Den Lille Havfrue. Hvorfor mon så mange mennesker kommer langvejsfra for at se den lille figur?
Vi talte om H.C. Andersen og denne lille tur gav inspiration, til at lære noget mere om denne berømte forfatter og hans liv og eventyr.