Junior på 6 har lige lært at cykle på 2 hjul. Vi havde prøvet at overbevise ham om at slippe støttehjulene i efterhånden flere år, uden at det rigtigt havde fænget. Til den årlige gårdfest cyklede de store piger på 9 rundt og Junior blev straks overbevist. Da aftenen var gået, var han en del hudafskrabninger og kundskaben at cykle på 2 hjul rigere.

Siden da er det gået stærkt. Dagen efter gårdfesten fik Junior af pigerne at vide, at han ikke kunne komme med på cykeltur, før han havde lært at begå sig i trafikken. Morgenen derpå cyklede vi til skole, Junior på sin egen lille cross-cykel.

De første par ture var en anelse nervepirrende for den medfølgende forælder. En 6-årigs opmærksomhed er noget begrænset i tid og rum. Det kan være svært at koncentrere sig længere end et kvarters tid ad gangen, og trafikken er en kompleks størrelse at forholde sig. Der er farlige biler og cykler, uopmærksomme fodgængere, forræderiske fortovskanter, og derudover alt muligt spændende at bruge sin opmærksomhed på.

Men vi tog det i små bidder, tog altid samme rute i starten, holdt ofte pauser og tog os tid til grundige forklaringer.

Vi lavede en del øvelser: “hold hovedet højt og se langt frem”, “hold samme fart og undgå overraskelser”, “altid se sig for, selv”, “hvor kommer bilerne fra?”, “hvornår er næste vejkryds?”, “hvad vil en bil der blinker” osv.

Nu er vi så begyndt at lægge vores ruter på et kort og følge med på GPS’en (vi holder pauser og ser, hvor vi er). Det har også givet anledning til at læse vejnavne.

En dag snuppede vi en “fransk” hot dog på Dronning Louises Bro, og rokke-fortand nummer 2 faldt ud – nu helt uden fortænder :)