Blog : Les parents ont la parole

Join us for the first Kaffemik on 23 February

We have the pleasure to invite you to a Kaffemik…

… a what?! A hyggelige monthly gathering with coffee and a nice chat.

The place to be: DEN DANSK-FRANSKE SKOLE OG BØRNEHAVE

When: the last Friday of the month (or one week before, if this coincides with a holiday)

Dates in 2018: 23 February, 23 March, 20 April, 25 May, 22 June, 27 July, 31 August, 28 September, 26 October, 30 November, 21 December

Time: when you pick up your child(ren), until 17:30.

Who: parents, grandparents, nannies, aunts, uncles, handyman & -woman

See you on 23rd of February?! Vi ses?! A la prochaine?!

Bestyerelsen

I love to play the piano!

Første beretning i en serie om brugen af computerspil i undervisningen, både i skolen og hjemme.

Det hele begyndte med at junior en aften udbrød “Far, jeg elsker musikken i Battle for Wesnoth. Kan vi ikke brænde en CD med den, som vi kan høre i bilen?”. Battle for Wesnoth er et open source strategispil, og jo, det kunne vi da godt.

 

Vi fandt frem til mp3’erne (.ogg’erne) og spillede et par af dem.

 

Musikken er komponeret af forskellige professionelle komponister, som har taget computerspillet til sig og bidrager til det på den måde. Vi fandt nogle af komponisterne på nettet, og skrev til en af dem, Doug Kaufmann. Junior dikterede, jeg oversatte til engelsk, hvorefter han tastede ordene ind.

Doug var hurtig til at svare, om morgen kunne vi i min indbakke læse:

Thank you Junior (and Nicolas). I’m glad you enjoy the Wesnoth music – thanks for taking the time to send me a note!

Are you learning to play music yourself? -Doug

Hm, næ, vi spiller ikke så meget musik hjemme hos os. Vi synger lidt, men det er det bliver til. Da jeg senere på dagen hos min svigerinde opdagede, at hun havde pakket sit elektroniske keyboard sammen, spurgte jeg hende om vi ikke kunne låne det. Joda, gerne. Vi satte vores nye “klaver” op midt i stuen, og begyndte at lege med noderne.

Et par dage senere foreslog min hustru, at Junior kunne spille “Happy Birthday” til sin farfars 60 års fødelsdag. Yes! Hver aften øvede han sig, og 5 dage senere spillede han for første gang på et koncerflygel. Farfar var rørt til tårer. Juniors oplevelse af det var “Papa, j’adore jouer au piano!”.

Til Doug skrev han:

Dear Doug,

I am very happy :-D that you gave me the idea to play the piano. I love :-D to play the piano.

Thank you.

Og nu er det snart tid til julesange

Se far, uden tænder!

Junior på 6 har lige lært at cykle på 2 hjul. Vi havde prøvet at overbevise ham om at slippe støttehjulene i efterhånden flere år, uden at det rigtigt havde fænget. Til den årlige gårdfest cyklede de store piger på 9 rundt og Junior blev straks overbevist. Da aftenen var gået, var han en del hudafskrabninger og kundskaben at cykle på 2 hjul rigere.

Siden da er det gået stærkt. Dagen efter gårdfesten fik Junior af pigerne at vide, at han ikke kunne komme med på cykeltur, før han havde lært at begå sig i trafikken. Morgenen derpå cyklede vi til skole, Junior på sin egen lille cross-cykel.

De første par ture var en anelse nervepirrende for den medfølgende forælder. En 6-årigs opmærksomhed er noget begrænset i tid og rum. Det kan være svært at koncentrere sig længere end et kvarters tid ad gangen, og trafikken er en kompleks størrelse at forholde sig. Der er farlige biler og cykler, uopmærksomme fodgængere, forræderiske fortovskanter, og derudover alt muligt spændende at bruge sin opmærksomhed på.

Men vi tog det i små bidder, tog altid samme rute i starten, holdt ofte pauser og tog os tid til grundige forklaringer.

Vi lavede en del øvelser: “hold hovedet højt og se langt frem”, “hold samme fart og undgå overraskelser”, “altid se sig for, selv”, “hvor kommer bilerne fra?”, “hvornår er næste vejkryds?”, “hvad vil en bil der blinker” osv.

Nu er vi så begyndt at lægge vores ruter på et kort og følge med på GPS’en (vi holder pauser og ser, hvor vi er). Det har også givet anledning til at læse vejnavne.

En dag snuppede vi en “fransk” hot dog på Dronning Louises Bro, og rokke-fortand nummer 2 faldt ud – nu helt uden fortænder :)

Café rencontres – Kaffemik

Post it:

Le mardi, 2 novembre 2010 de 15.30-17.00, nous nous retrouvons à l’école franco-danoise pour notre café rencontres mensuel (premier mardi du mois). C’est l’occasion de partager un moment agréable à l’école entre parents d’élèves, parents intéressés, élèves et enfants curieux de notre école, de boire un café / sirop ensemble et de guigner dans les salles de classe.

Nous nous réjouissons de se voir, à demain, Caroline

Besøg på Orlogsmuseet

Besøg på Orlogsmuseet

Det blev en noget stille efterårsferiedag, med 3 børn.

Vi tog som planlagt til Orlogsmuseet, og da de 2 store er ret erfarne i trafikken, fik de lov at cykle selv.

Museet er rigtig godt lavet. Vi endte med at bruge det meste af tiden på 2. sal, i 1:1 modellerne af et torpedobådsstyrhus og det indvendige af en u-båd.

Jeg var imponeret over, at det var muligt for de besøgende rent faktisk at røre ved nogle af 1:1 modellerne. Selvfølgelig er det noget solidt kram (indmaden lader til at være det originale militære grej fra skibene), men det er ikke småting det må skulle holde til når “der kommer en hel børnehave rendende”, som en af kustoderne sagde.

Det må være en fin balancegang for museet, at begrænse tilgangen lige tilpas til, at det også vil være muligt i fremtiden at kunne udforske alt udstyret med fingrene. Jeg håber at det lykkes, for det var virkelig spændende.

Da vi kom hjem spillede vi lidt computerspil (http://echosdecole.pagesperso-orange.fr/) og præsenterede derefter gårsdagens projekter fra værkstedet på Statens Museum for Kunst.

Jeg konstaterede, at de er blevet ganske dygtige til at præsentere, stille spørgsmål, respektere hinandens taletid. Jeg blev sat på plads et par gange – “spørgsmålene kommer først efter præsentationen!”, “det er den, der præsenterer, der bestemmer hvem der kan stille spørgsmålet!”, ups, ok.

Værkstedsbesøg på Statens Museum d.19/10

Kære alle børn og forældre !

Vores dag sammen går til Statens Museum for kunst, hvor vi har mulighed for at lave en masse kreative aktiviteter sammen.

Vi tager afsted fra skolen ca. kl. 09.30 hvor vi vil gå hen til Statens Museum for kunst (derfor husk godt fodtøj) Vi forventer at være fremme ved 10 -10.30 tiden hvor museets værksted åbner. Inden vi går i værkstedet spiser vi lidt frugt og boller. Hvis vejret arter sig, vil vi efter besøget gå en tur i Kongens Have og opleve de smukke omgivelser.  Medbragte madpakker spiser vi på museet – husk drikkedunk med vand til turen.

Det vil blive en fantasifuld dag udfordret af ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler, skrald og pensler og I kan skabe jeres egne værker i samarbejde med kunstnere, der arbejder og underviser i værkstederne.

Før afgang vil vi se på børneudstillingen samt få en hoppetur på den kæmpe luftmadras samt tegne på gulvet og væggen….jo det må man godt :-)

Vi vil blive ledsaget af to fransktalende familiemedlemmer på turen, og forventer at være retur ca 14.30-15.00

Vi ses

Venlig hilsen

Frøjdis

Billederne siger vist alt :-) fra en dejlig og inspirerende dag !

 

 

 

 

 

Kaffemik

Kære alle forældre,

Kaffemik i denne måned bliver tirsdag d. 2. november, hvor Caroline er “værtinde” :-) Tidspunktet er 16-17 hvor kaffe, te, bagværk og gnavegrønt vil være til både børn og voksnes nydelse – alle interesserede er velkommen, og tag gerne hele familien med :-)

 

 

Grandir, c’est grand

Les nôtres sont arrivés à l’école en dernier, il y a un mois. Deux frères nés le même jour, ils sont les plus jeunes du groupe des enfants. Leur complicité de jumeaux les encourage pour franchir le pas dans ce nouveau lieu, au milieu de tous ces grands. Depuis le premier jour, ils sont si fiers d’aller à l’école et de pouvoir enfin faire des choses que les bébés ne peuvent pas encore faire.

Du haut de leurs trois ans, en phase super active de l’acquisition du langage, c’est juste épatant comme ils ont réussi à développer leurs capacités de s’exprimer en français. Pourtant, nos enfants sont exposés simultanément à plusieurs défis du point de vu langage. Nous sommes une famille multiculturelle, la langue maternelle de Karl et de Ruhi est l’allemand (je suis quasi bilingue allemand-français), tandis que la langue paternelle est le turc, qui sert aussi comme langue familiale. Ils viennent de déménager de la Suisse romande, où le français les entourait en crèche et par nos amis.

Quand nous nous sommes posés la question pour savoir quel type de structure éducative nous aimerions pour nos enfants en arrivant à Copenhague, nous nous sommes vite dit que nous ne voulons pas les exposer d’emblée au danois. Tout en souhaitons qu’ils l’apprennent progressivement, il nous semblait important qu’ils puissent déjà mieux consolider les trois langues dans lesquelles ils ont baignés jusqu’à lors.

Quelle aubaine alors d’avoir trouvé l’école franco-danoise. Non seulement que le fait de parler plusieurs langues au sein d’une même famille n’a pas été perçu comme un obstacle pour y être admis, au contraire, cela a tout de suite été accueilli comme une grande source de richesse.

Cela fait maintenant un mois que Karl et Ruhi fréquentent l’école et ils sont tellement épanouis, qu’ils demandent même à y aller le dimanche. Quand je vais les chercher, ils adorent me raconter des anecdotes vécues la journée et surtout bien sûr leurs exploits. Ruhi m’a montré avec tant de fierté qu’il sait maintenant tenir un crayon comme il le faut pour l’écriture et a tout de suite fait une démonstration avec une ligne ondulée : »Maman, Ruhi sait écrire ».

Au départ, les plus grands les cajolent, leur font des bisous et tout d’un coup je vois mes « grands » garçons devenus les petits frères de la classe unique.