Det blev en noget stille efterårsferiedag, med 3 børn.
Vi tog som planlagt til Orlogsmuseet, og da de 2 store er ret erfarne i trafikken, fik de lov at cykle selv.
Museet er rigtig godt lavet. Vi endte med at bruge det meste af tiden på 2. sal, i 1:1 modellerne af et torpedobådsstyrhus og det indvendige af en u-båd.
Jeg var imponeret over, at det var muligt for de besøgende rent faktisk at røre ved nogle af 1:1 modellerne. Selvfølgelig er det noget solidt kram (indmaden lader til at være det originale militære grej fra skibene), men det er ikke småting det må skulle holde til når “der kommer en hel børnehave rendende”, som en af kustoderne sagde.
Det må være en fin balancegang for museet, at begrænse tilgangen lige tilpas til, at det også vil være muligt i fremtiden at kunne udforske alt udstyret med fingrene. Jeg håber at det lykkes, for det var virkelig spændende.
Da vi kom hjem spillede vi lidt computerspil (http://echosdecole.pagesperso-orange.fr/) og præsenterede derefter gårsdagens projekter fra værkstedet på Statens Museum for Kunst.
Jeg konstaterede, at de er blevet ganske dygtige til at præsentere, stille spørgsmål, respektere hinandens taletid. Jeg blev sat på plads et par gange – “spørgsmålene kommer først efter præsentationen!”, “det er den, der præsenterer, der bestemmer hvem der kan stille spørgsmålet!”, ups, ok.
