Se far, uden tænder!

Junior på 6 har lige lært at cykle på 2 hjul. Vi havde prøvet at overbevise ham om at slippe støttehjulene i efterhånden flere år, uden at det rigtigt havde fænget. Til den årlige gårdfest cyklede de store piger på 9 rundt og Junior blev straks overbevist. Da aftenen var gået, var han en del hudafskrabninger og kundskaben at cykle på 2 hjul rigere.

Siden da er det gået stærkt. Dagen efter gårdfesten fik Junior af pigerne at vide, at han ikke kunne komme med på cykeltur, før han havde lært at begå sig i trafikken. Morgenen derpå cyklede vi til skole, Junior på sin egen lille cross-cykel.

De første par ture var en anelse nervepirrende for den medfølgende forælder. En 6-årigs opmærksomhed er noget begrænset i tid og rum. Det kan være svært at koncentrere sig længere end et kvarters tid ad gangen, og trafikken er en kompleks størrelse at forholde sig. Der er farlige biler og cykler, uopmærksomme fodgængere, forræderiske fortovskanter, og derudover alt muligt spændende at bruge sin opmærksomhed på.

Men vi tog det i små bidder, tog altid samme rute i starten, holdt ofte pauser og tog os tid til grundige forklaringer.

Vi lavede en del øvelser: “hold hovedet højt og se langt frem”, “hold samme fart og undgå overraskelser”, “altid se sig for, selv”, “hvor kommer bilerne fra?”, “hvornår er næste vejkryds?”, “hvad vil en bil der blinker” osv.

Nu er vi så begyndt at lægge vores ruter på et kort og følge med på GPS’en (vi holder pauser og ser, hvor vi er). Det har også givet anledning til at læse vejnavne.

En dag snuppede vi en “fransk” hot dog på Dronning Louises Bro, og rokke-fortand nummer 2 faldt ud – nu helt uden fortænder :)

Café rencontres – Kaffemik

Post it:

Le mardi, 2 novembre 2010 de 15.30-17.00, nous nous retrouvons à l’école franco-danoise pour notre café rencontres mensuel (premier mardi du mois). C’est l’occasion de partager un moment agréable à l’école entre parents d’élèves, parents intéressés, élèves et enfants curieux de notre école, de boire un café / sirop ensemble et de guigner dans les salles de classe.

Nous nous réjouissons de se voir, à demain, Caroline

Besøg på Orlogsmuseet

Det blev en noget stille efterårsferiedag, med 3 børn.

Vi tog som planlagt til Orlogsmuseet, og da de 2 store er ret erfarne i trafikken, fik de lov at cykle selv.

Museet er rigtig godt lavet. Vi endte med at bruge det meste af tiden på 2. sal, i 1:1 modellerne af et torpedobådsstyrhus og det indvendige af en u-båd.

Jeg var imponeret over, at det var muligt for de besøgende rent faktisk at røre ved nogle af 1:1 modellerne. Selvfølgelig er det noget solidt kram (indmaden lader til at være det originale militære grej fra skibene), men det er ikke småting det må skulle holde til når “der kommer en hel børnehave rendende”, som en af kustoderne sagde.

Det må være en fin balancegang for museet, at begrænse tilgangen lige tilpas til, at det også vil være muligt i fremtiden at kunne udforske alt udstyret med fingrene. Jeg håber at det lykkes, for det var virkelig spændende.

Da vi kom hjem spillede vi lidt computerspil (http://echosdecole.pagesperso-orange.fr/) og præsenterede derefter gårsdagens projekter fra værkstedet på Statens Museum for Kunst.

Jeg konstaterede, at de er blevet ganske dygtige til at præsentere, stille spørgsmål, respektere hinandens taletid. Jeg blev sat på plads et par gange – “spørgsmålene kommer først efter præsentationen!”, “det er den, der præsenterer, der bestemmer hvem der kan stille spørgsmålet!”, ups, ok.