Lilleskole søger engageret og frisindet underviser

Til besættelse af et barselsvikariat og muligvis senere fastansættelse søges fra 1/8 en underviser med mod på at prøve sine grænser af og undervise under usædvanlige vilkår.

Om skolen

Den dansk-franske Skole er en børnehave og skole åbnet (i august 2010), som kendetegnes ved at:

  • anvende en Freinet-pædagogik i et aldersintegreret setup
  • inddrage det omgivende samfund, også fagligt, i form af en aktiv støttegruppe
  • undervise på fransk allerede fra børnehaven

Visionen med skolen er at skabe et fagligt og personligt udviklingsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for og forventes at realisere sit fulde og alsidige potentiale.

Skolen er for skoleåret 2013-2014 åben for 3-10 årige.

Kandidaten

Den dansk-franske Skole søger en lærer der:

  • kan personificere en dygtighedskultur og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
  • kan arbejde selvstændigt og kreativt, en ildsjæl
  • anerkender barnets egen vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive læringen
  • er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik
  • er i stand til at indse og udnytte synergien mellem faglig og social udvikling
  • er fagligt og tværfagligt meget velfunderet, og er i stand til at inddrage støttegruppen i undervisningen

Uddannelse

  • besidder en kandidatgrad og/eller er pædagog/læreruddannet (evt. under uddannelse)
  • kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
  • er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Miljøet

Skolens personale består af to fuldtidsansatte lærere og en skoleleder på deltid. Den tæller 6-10 elever i alderen 3-9 år.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 18. juni 2013

Ansættelse iht. Funktionærloven og aflønning efter individuel aftale.

Skolen ligger på Værnedamsvej 12A, 1.sal , 1619 København V, med gode transport- og udflugtsmuligheder.

For yderligere information se skolens hjemmeside http://www.ecolefrancodanoise.dk.

Ansøgning sendes til ecolefrancodanoise@gmail.com.