Scratch er et grafisk programmeringssprog, som kan bruges til at lave sprite-baserede spil. Spillets program bygges op vha. af prædefinerede blokke, som samles ved at trække dem over på et tegnebræt vha. musen.

Konceptuelt minder det lidt om Lego, i den forstand at man med forholdsvis få forskellige brikker kan bygge næsten hvad som helst, helt op til ens egen fantasi.

Vi valgte at indroducere det på skolen dels for at give børnene en introduktion til programmering, dels for at skabe en kontekst for spændende og vedrørende matematik-, teknik- og naturvidenskabsundervisning. Grundlæggende drejer programmering sig om modellering, og dermed forståelse af hvordan tingene i verden hænger sammen.

Og det må siges at virke. Dels fastholder det børnenes opmærksomhed længe ad gangen og over flere dage. Dels får de meget hurtigt en fornemmelse for grundlæggende programmeringskoncepter såsom løkker og if-udtryk, og i nogen grad flertrådet programmering. Derudover er der i selve det at skulle tegne/ændre sprites, finde, åbne og lukke filer en del læring også.

Programmeringen lægger op til et væld af tværfaglige læringsmuligheder. Bl.a. kom vi ind på hastigheder og accelerationer, fik lært en masse engelsk, og læst en masse dansk. Scratch kan nemlig programmeres på en række forskellige sprog.

Scratch-community’et er bygget op på en sådan måde, at det lægger op til, at man deler sine værker. Der er derfor rig mulighed for at lade sig inspirere af andre, sågar “remixe” andres programmer – og børnene introduceres således for denne meget nutidige læringsform.

Børnene har indtil videre udviklet to programmer, Elverpigen og Jeu version 1, som begge er work in progress.

Scratch har også en del begrænsninger, hvoraf visse er deciderede fejl og mangler:

Der er bl.a. fejl i udviklingsprogrammet, så det ikke opfører  som on-line vieweren. Hvis man f.eks. trykker både højre-pil og pil-op, opfører programmet sig som om man vedbliver at trykke på højre-pilen.

Derudover kan det være svært at debug’e, fordi værktøjerne er lidt vel simple. Alt i alt gør de det sværere for børnene at arbejde selvstændigt, og der kræves derfor en del kvalificeret voksendeltagelse for at få et forløb til at køre glat.

Mere konceptuelt er det lidt ærgerligt, at man ikke har inkluderet funktionsbegrebet i sproget. Man kan derfor være nødt til at copy+paste en del kode, med risiko for på den måde at introducere børnene for nogle dårlige vaner.

På den anden side har sprogets udviklere skulle træffe et valg, og valget har så været at holde sproget det enklere. Hvis man vil anvende en mere avanceret version, kan man altid prøve Build Your Own Blocks. Det er dog ikke helt så ligetil at installere og har ikke i samme grad et community tilknyttet.

I uge 35 beskæftigede vi os en del med centicubes og talte om, hvad man kan bruge dette redskab til i matematiske sammenhænge, fx til at måle med, veje ting med vha. en vægt osv. Eleverne fik herefter til opgave at bygge en centicube-by, hvor de skulle bygge i henhold til en tegning, hvor antallet af centicubes samt farverne var angivet. På denne måde fik de afprøvet deres kendskab til simple tal, farver samt deres evner til at bygge efter en plan.

Pendant la semaine 35, nous avons utilisé des centicubes comme un outil mathématique avec lequel nous avons mesuré et pesé des choses etc. Ensuite, les enfants ont construit une grande ville en centicubes en suivant un plan/dessin qui indiquait la couleur et le nombre des centicubes à placer sur le dessin. De cette manière, ils ont appris à reconnaître les chiffres simples et les noms des couleurs, et aussi à suivre un plan fixe.

En af eleverne blev inspireret og fik ideen at lave sin egen tegning af en by og herefter bygge efter sin plan. Det endte med at blive et sjovt og udfordrende projekt for både de store og små børn på skolen.

Inspirée par cette idée, l’une des élèves a fait son propre dessin et a ensuite construit sa ville selon son plan. C’était un projet intéressant et instructif pour les grands et petits enfants de l’école.