Agile classroom management during the Corona pandemic

Since the beginning of the crisis we have at the school made use of our usual agile approach to structure the teaching.

The purpose with the initiative has been to

  1. help keeping up a daily rythm
  2. support that the teachers’ and parents’ efforts get structured, using issue tracking
  3. facilitate that that the teachers can follow up, inspire and coordinate with others – teachers, parents and pupils

After almost two weeks of functioning, this is the status:

In the morning each teacher meets with ~5 pupils on-line and follows up on the previous day’s tasks. The follow-up is done according to the three Scrum questions:

  • What did you do yesterday?
  • What will you do today?
  • Do you need any help?

The pupils can even act as Scrum masters!

The Scrum is kept short and concise and other questions are treated afterwards. This somewhat rigid base structure is well suited for on-line meetings.

The tasks are managed using an issue tracker. We use Trac because it can be configured to meet our needs.

The tasks come in two flavors:

  1. drills: core subjects (Danish, math, French, English) are covered using traditional exercise books. The pupils formulate their weekly objectives in terms of number of pages to complete. Correction and feedback is done by the parents.
  2. projects: project issues are formulated according to the FIMME model (Danish for: purpose, content, methods, materials and evaluation) and with a deadline. We encourage that the end product be a short movie, but it can also be a report, drawing, slideshow, a photo…

Examples of movie productions can be seen on the school’s youtube channel and all the pupils are encouraged to publish on the channel. For a start, baking activities have been particularly popular and so have stop motion movies.

The teachers also meet on-line on a daily basis to follow up on the various initiatives.

They have started daily on-line teaching sessions (“capsules”) in groups or one-on-one

And the parents organize on-line playdates.

Inkompetence, kulturkløft eller skjult dagsorden?

Så blev vi færdige med vores partshøringssvar på STUKs forslag til afgørelse af skolens fremtid.

Et-hundrede-fire-og-firs siders grundig, gennemarbejdet jura og fakta mod STUKs 92 siders selvmodsigende, usaglige, ufaglige og udokumenterede forslag, der ligger til grund for styrelsens pågående ulovlige tilbageholdelse af skolens tilskud.

Det fulde svar vil kunne læses her inden for de nærmeste uger.

STUK kritiserer fundamentalt set tre forhold på Skolen:

  1. Skolens faglige dimension står ikke mål med folkeskolen.
  2. Skolen er ikke uafhængig.
  3. Skolen giver ikke den nødvendige SPS-undervisning. 

Ad 1) Den faglige dimension

Det er Skolens klare opfattelse, at Skolen står mål med folkeskolen og endda over mål.

En kort video på seks minutter lavet af børnene med hjælp af nogle forældrene kan ses her. [https://vimeo.com/390302456]

Skolens elever klarer sig bedre end gennemsnittet ved Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Derudover foretager Skolen egne test af eleverne både langt hyppigere og for langt flere elever end folkeskolens nationale test. Skolens egne test giver de samme resultater som de nationale test. 90% af de elever, som Skolen har haft ansvaret for siden indskolingen, klarer sig inden for eller over norm i forhold til folkeskolens elever, heraf 46% over norm.

Skolens undervisningsplaner består af flere elementer og Skolens resultater, lærebogssystemer og STUKs egne Notater vedrørende undervisningen svarer til undervisningsplanerne, der er fastsat på ugebasis i langt de fleste tilfælde.

Skolen gør gældende, at STUK ikke har afholdt test af eleverne, hvilket er i klar strid med lovgivers ønske. Disse – manglende – test tæller med betydelig vægt vedrørende “den faglige dimension”.

STUK har endvidere ikke udstedt et påbud vedrørende STUKs kritikpunkter, hvilket er i strid med lovgrundlaget.

Skolen gør gældende, at når STUK ikke har afholdt test vedrørende den faglige dimension, så skal STUK udstede påbud, før STUK kan fratage og tilbageholde tilskud.

STUKs fremgangsmåde er åbenbart ulovlig.

STUKs vurderinger af Skolens undervisning er usaglig, fordi STUKs kritik ikke er baseret på, om opfyldelse af kritikpunktet vil nå Fælles Mål.

STUKs faglige vurderinger er udokumenterede og selvmodsigende i forhold til STUKs egne notater.

STUK overtræder også officialprincippet ved ikke at have observeret den undervisning, som STUK kritiserer.

STUKs kritik af undervisningen er sammenfattet nedenfor:

STUKs kritikSkolens dokumentation
Lavt timeantalBlot 6% afvigelse
Ej undervisningstvangSTUK har fx observeret, at der deltager 7 i madkundskab, hvor der kun er 5 elever, der er omfattet af undervisningsplanen
Der er ikke skemaerDer er skemaer
Det kan ikke kontrolleres, om eleverne har modtaget undervisning i alle tre faggrupperJo, via projektoversigten
Ingen didaktiske overvejelser vedrørende aldersintegreret undervisningFreinetmetoden
Projektarbejde
Undervisningsplaner viser ikke progressionEleverne har en hurtigere progression end i folkeskolen. Der er ugedatoer i planerne. Der anvendes lærebogssystemer. Undervisningsplaner består af flere delelementer
Ensformig undervisningSTUK har refereret gruppearbejder, tavleundervisning, brainstorms og fremlæggelser. STUK har ikke observeret tilstrækkelig undervisning om eftermiddagen
Elever er inaktiveIkke korrekt og ikke dokumenteret. De ældre elever er dog bedre til at aktivere sig end de yngre, men 46% af de yngste elever klarer sig over norm i forhold til folkeskolen
Begrænset mundtlighedSTUK har noteret mange eksempler på mundtlighed. 71 projekter med mundtlighed. Meget modne indlæringsmetoder
Manglende faglige kompetencerEj dokumenteret. STUKs vurderinger er ikke baseret på Fælles Mål
Dårlig evalueringsmetodeSkolen anvender nationale test. Skolens egen evalueringsmetode omfatter flere elever end de nationale test og afholdes hyppigere
Evalueringer er ikke udfyldt fuldt ud to måneder før skole-hjem-samtalerEvalueringer udfyldes i tidsmæssig nærhed til skole-hjem-samtaler
Konkrete fag har udfordringerSTUK har ikke observeret fagene eller projekter for de pågældende fag

Ad 2) Skolen er uafhængig og ikke styret af andre virksomheder

Skolen er udelukkende styret af sit værdigrundlag, der er baseret på Freinet-metoden. En sådan styring er ikke ulovlig – tværtimod.

STUKs kritikpunkter er for det første forkerte, hvilket Skolen fremlægger dokumentation for.

Derudover har Skolen afviklet et fremlejeforhold, for at undgå den mindste tvivl om uafhængigheden.

Endvidere er en ledelsesændring i 2017 netop udtryk for, at Skolen var styret af sit værdigrundlag.

Ad 3) SPS-undervisning

STUK har ikke fokuseret på SPS-elevernes trivsel og faglige resultater. 

SPS-elevernes trivsel og faglige resultater udgør syretesten for, om Skolens SPS-undervisning fungerer.

Faktum er, at SPS-eleverne trives, hvilket normalt er den største udfordring for SPS-elever. Derudover ligger mange af Skolens SPS-elever fagligt over norm i forhold til folkeskolen. For at illustrere, hvor stor betydning Skolens pædagogiske rammer har haft for SPS-elevernes trivsel, har Skolen skaffet dokumentation for en række SPS-elevers situation, før og efter de begyndte på Skolen. Dokumentationen, der hidrører fra uafhængige kilder, viser, at SPS-eleverne, før de begyndte på Skolen, led under kritisk mistrivsel i deres tidligere institutioner, og at de efter deres optagelse på Skolen kom i trivsel og oplevede mærkbare forbedringer. 

STUKs vurdering af Skolens SPS-undervisning er baseret på et forkert faktum. Vurderingen er ikke repræsentativ, fordi STUK fokuserer på én enkelt kategori 4-elev. Derudover inddrager STUK ulovlige hensyn og usaglige vurderinger.

STUKs mistillidserklæring

Skolen påviser i svaret, at STUK gengiver fakta i direkte modstrid med de skriftlige fakta, som STUK har kendskab til.
STUK anfører fx, at “undervisningen ikke er fagopdelt eller skemalagt”, selvom der foreligger skemaer med fagopdelinger, som også er nævnt i STUKs notater.

STUK opgiver antallet af uddannede lærere til at være langt under halvdelen af det korrekte antal, selvom Skolen 30. oktober 2018 fremsendte disse oplysninger til STUK.

STUKs gengivelse af ordlyden i undervisningsplanerne er i åbenbar modstrid med de undervisningsplaner, som STUK selv har modtaget og meget nøje gennemgået.

STUKs gengivelse af indholdet af undervisningsplanen i idræt er i direkte modstrid med undervisningsplanen, selvom STUK har modtaget og gennemgået denne undervisningsplan.

STUKs gengivelse af omfanget af undervisningsplanen i madkundskab er i direkte modstrid med undervisningsplanen, selvom STUK har modtaget og gennemgået denne undervisningsplan.

STUK gengiver, at undervisningsplanen i musik “ikke relaterer sig til færdigheds- og vidensområderne fra Fælles Mål”, selvom planen nævner flere Fælles Mål.

STUK gengiver, at Skolen kun kan låne Nørrebro Lilleskoles laboratorium 11 gange, mens STUK har modtaget og nøje gennemgået skriftlig dokumentation for, at Skolen kan låne laboratoriet 38 gange.

Alene mængden af ovenstående bevidste usandheder fører til, at det næppe er Skolen, men STUK, der kan udsættes for mistillid.

Dette skal ses i lyset af, de bevidste usandheder benyttes af STUK til at udtale generel kritik af Skolens undervisning for alle fag.

Ydermere lægger STUK faktiske oplysninger til grund i forslaget, som strider mod STUKs egne notater.

Fx at der “udelukkende” undervises på fransk, mens STUKs notater benytter ordet “skiftevis”.

Fx at læreren fører elevens hånd, mens der i STUKs eget notat observeres, at eleven selv fører blyanten.

De oplysninger, som STUK i strid med egne notater lægger til grund i forslaget, er aldrig til Skolens fordel, hvorfor STUKs opdigtede negative fakta viser, at STUK kun har ét formål med forslaget til afgørelse.

Afdækningen af STUKs reelle formål med forslaget bekræfter, at det er STUK, der har et tillidsproblem.

STUKs mistillidserklæring er også af andre grunde meget tvivlsom.
Sandsynligheden taler for, at man åbner en skole, fordi man interesserer sig for børns læring og trivsel og mener, at man her kan gøre en forskel.

Der må således generelt være en formodning for, at en skole har gode intentioner.

Hele ideen med en skole er jo ikke, at børnene ikke skal lære noget, eller at skolen ikke skal opfylde loven.

Når STUK derfor udtrykker mistillid overfor en skole, der formodningsvis ikke har ‘onde’ intentioner, skal STUK løfte en tung bevisbyrde og udvise omtanke.

Det er endvidere meget usædvanligt, at en offentlig myndighed udtaler sig om, hvorvidt de har tillid til en bestyrelse, der består af en lang række individer.

Generelt bør en offentlig myndighed være særdeles varsom med sådanne generelle udtalelser om en hel bestyrelse, og i særdeleshed når STUK ikke før den udtrykte mistillid har talt med Skolens bestyrelse.

—oOo—

Derudover må Skolen bedrøvet konstatere, at også STUKs redegørelser vedrørende mistillid er fuldstændig udokumenteret.

Hvorfor?

Vi kan kun gætte på STUKs reelle intentioner med dens dybt kritisable tilsynsforløb med Den dansk-franske Skole.

STUK har på Den dansk-franske Skole observeret undervisning, der svarer til det, den ordinære tilsynsførende har observeret. Denne skriver fx:

Eleverne er generelt meget motiverede og der er er en rolig og behagelig arbejdsatmosfære.

eller

Eleverne jeg møder er livsglade og læringsparate, lærerne er engagerede og lederen er visionær.

Skolens mange test bekræfter, at undervisningen står over mål med folkeskolens og skolens fokus på elevernes medbestemmelse opfylder uden sidestykke folkeskolelovens formålsparagraf:

“§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”

Hvad angår teknologiforståelse, et emne som samfundet generelt prioriterer højt, tilbyder skolen et enestående og prisvindende undervisningskoncept.

Hvad angår forvaltning og ledelse, anvender skolen en kombination af moderne lean principper og en velfungerende motivationsorienteret pædagogik. Dette er i en skolekontekst banebrydende og burde bruges som eksempel til at reducere skoletræthed og øge inklusion i resten af skolesystemet.

Skolens inklusionsevne er uovertruffen.

Er det plausibelt, at STUKs tilsynsførende ikke har formået at se det? Det er selvfølgelig en mulighed, da kun få af dem har pædagogisk baggrund.

Eller måske kommer de bare fra en helt anden kultur? På et af tilsynsbesøgende forklarede skolen, at det forventes af eleverne, at de opponerer, hvis de bliver bedt om at gøre noget, der ikke giver mening. Dertil svarede en tilsynsførende:

“Så skal de i hvert fald ikke blive embedsmænd!”

Eller også er det noget helt andet: Måske er det gået op for STUK, at det i retsstaten Danmark næppe er lovligt at gå målrettet efter fx at lukke muslimske friskoler, hvilket nu efterfølgende forsøges “løst” ved at gå målrettet efter nogle andre.

Det bemærkes afslutningsvis, at en samlet forældregruppe bakker op om skolen, som dermed ikke står på svage økonomiske fødder og på ingen måde er lukningstruet.

Arduino Day 2020

This year we will be participating in the Arduino Day on April 25th!

[Update 2020-03-12: The event is postponed to June 13th]

We are starting at 10:00 and expect to finish at 15:00. Location: The Franco-Danish School, Tagensvej 188.

Entry fee: Gratis!

The event is open to everyone, but please send a mail to arduinoday@ecolefrancodanoise.dk if you intend to participate.

The event is mainly targeted at children, but is also relevant for educators, parents and anyone with an interest in technology.

All the teaching material is freely available, meaning that it can be used after the workshop to get a deeper understanding. Or before of course.

Based on our experience with our Flying Hacker Lab in Italy, we will be arranging a number of workshops at the school, expectedly:

Dark Side Challenge: remotely program a rover to topple towers. Learning objectives: Understand how a computer program can affect the real world. Age: 4+

Hackaton: hack a ton of stuff, literally. Learning objectives: Understand that things work for a reason and get acquainted with taking things apart. Age: 6+

Functions and Arduino: learn to reason with inputs and outputs, sensors and actuators. Learning objective: Get acquainted with the concept of a function, the Swiss army knife of abstract thinking. Age: 7+

Input/output

Programming and differential equations: play with gravity. Learning objective: Get acquainted with computational thinking, i.e. addressing a problem from one end and solving it piece by piece. Age: 6+

We will also introduce our new hacker shop at the event.

The workshops will be managed by teachers, pupils and parents from the school.

Succesfuld nyskabende skoleform får tilbageholdt statstilskud

Torsdag d. 30. januar 2020 har flere medier bragt en historie om, at Den dansk-franske Skole har været under skærpet tilsyn siden juni 2019, og at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et forslag til afgørelse af 13.januar 2020 indstiller til, at Den dansk-franske Skole får frataget sit statstilskud pga brud på friskoleloven. Indstillingen er et forslag til afgørelse, dvs. ikke endelig afgørelse, og Den dansk-franske Skole har frist frem til d. 10.februar til at aflevere sit svar på de punkter, som styrelsen kritiserer. Sagen er derfor ikke afgjort endnu.

[Opdatering 23/02: skolen afleverer sit svar senest d. 26/02]

Styrelsens forslag er juridisk åbenbart ulovlig og faktuel forkert.

Den dansk-franske Skoles bestyrelse, ledelse, lærere og forældre er alle dybt uenige i kritikken fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og der vil fra skolens side blive indleveret et meget detaljeret og omfattende svar til styrelsen mandag d.10.februar.

Den dansk-franske Skole kan påvise, at tilbageholdelsen af tilskuddet er ulovlig i henhold til forarbejderne for paragraf 21 stk.2. Derudover kan Den dansk-franske Skole påvise en lang række faktuelle fejl ved tilsynets konklusioner, og mener, at ministeriet i strid med reglerne udelukkende har søgt efter negative aspekter ved skolen. Det bør også nævnes, at skolen naturligvis jævnligt har haft tilsynsbesøg (rapporterne findes på skolens hjemmeside), og at disse aldrig tidligere har udmøntet sig i negativ kritik.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i forslaget til afgørelse ikke lagt vægt på, at Den dansk-franske Skole har dokumenteret, at eleverne er fagligt dygtige, at skolen inkluderer børn fra alle sociale baggrunde og med succes løfter en stor opgave for børn med særlige behov. Styrelsen mener, at deltagelse i undervisningen ikke tæller, hvis eleven har medbestemmelse, et væsentligt aspekt af skolens pædagogik, der bygger på den franske reformpædagog Freinets tanker.

Den dansk-franske Skoles leder Nicolas Guilbert siger: ”Jeg er meget uenig i punkterne, skolen bliver kritiseret for. Jeg tænker, at de er ved at skyde et meget vigtigt friskoleprojekt ned, der viser, hvordan børn kan blive dygtige og være inkluderende, og hvordan man kan samle børn fra alle samfundslag. Jeg tror, at samfundet har brug for en skole som vores, og jeg vil gøre meget for, at projektet ikke dør. Vi kæmper til sidste blodsdråbe, og jeg tror, at vi kommer til at lykkes.”

Den dansk-franske Skoles ledelse og bestyrelse ser frem til at indlevere sit svar til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet d. 10. februar og vil herefter afvente styrelsens endelige afgørelse.

Bestyrelsesformand Eduardo Vistisen kan træffes på 4226 4284.

Nyhedsbrev, december 2019

Det har været endnu et begivenhedsrigt kvartal!

Turen til Italien var fantastisk. Vi var 21 deltagere, de fleste af os sammen i en uge, fra Torino til Rom via Vinci. Vi sluttede af med et brag af en oplevelse på kæmpemessen Maker Faire Rome med sine 130k besøgende og over 600 interesserede børn og unge i vores Flyvende Hackerværksted.

Hackerværkstedet er nu et etableret koncept – i skolens ånd et genbrugbart produkt – som vi håber, der findes et marked for, således at andre også kan få glæde af den banebrydende tilgang, skolen har til at skabe interesse og engagement omkring teknologi og naturvidenskab.

I oktober holdt vi også fernisering, hvor de besøgende kunne se børnenes kreationer fra billedkunst.

Vi holdt også forældremøde om temaet “Er skoletræthed et vilkår?”. Det blev til en spændende paneldebat, som blandt andet ledte til skabelsen af Børnenes Befrielsesfront – et handlingsorienteret initiativ, der har til formål at gøre de fremtidige generationers skolegang spændende og udviklende.

Niels har som nyansat overlevet den første stejle indlæringskurve (pyha!) og lærer for tiden børnene at spille på violin, cello og bratsch.

“Eleverne skaber musik med udgangspunkt i instrumenter […]” (Fælles Mål 2018)

Vi har også indkøbt eget klatreudstyr, så vi nu kan have op til fire børn i træerne ad gangen og har fundet nogle eminente klatretræer ovre på den anden side af cykelstien. Så mangler vi bare at få færdiguddannet nogle instruktører, så vi også kan få klatret, når Adam ikke er der!

Som afslutning på et to måneders fagligt forløb drog de større børn på Statens Museum for Kunst med det formål at komme helt tæt på nogle af de originale værker fra Guldalderen og Det Moderne Gennembrud. Børnene blev undervist af en kunststuderende tilknyttet museet, og afslutningsvis skulle de to grupper fremlægge analyser af et par udvalgte værker.

Det ekstraordinære tilsyn er blevet yderligere forlænget ind i 2020. Det har været i gang siden oktober 2018, skulle have været afsluttet i september 2019, blev forlænget til december og nu forventeligt til sidst i januar. Det er en ret ressourcekrævende proces for skolen, der desværre er nødvendig, da det i praksis ikke lader sig gøre at drive friskole uden statstilskud. Yderligere detaljer her.

På børnehavesiden havde vi tilsynsbesøg i december og rapporten kan findes på skolens hjemmeside, vanen tro opløftende positivt.

Børnehaven har også haft besøg af Genklange ifm. en temauge om klassisk musik og været inde at se Min Mormors Gebis på Det Lille Teater.

Kvartalet bød også på en række hyggelige arrangementer (og et uhyggeligt et), navnligt Halloween, Luciaoptog og juleafslutning.

Første kvartal 2020 kommer til at byde på temauger om Internet og IT og Uge Sex samt skole-hjem samtaler i marts.

Som noget nyt i år deltager skolen også i marts med en stand på Danmarks Læringsfestival og Big Bang konferencen.

Kort om tilsynet

Skolen har siden oktober 2018 været under ekstraordinært tilsyn. Tilsynet skulle have været afsluttet i september 2019, blev forlænget til december og nu forventeligt til sidst i januar 2020 – en ressourcekrævende proces for skolen.

Tilsynet består af to dele:

1) Det pædagogiske tilsyn: Styrelsen er særligt skeptisk overfor idéen om, at børn kan forvalte selvbestemmelse. Det clasher lidt med skolens pædagogik, som tager udgangspunkt i, at selvbestemmelse fremmer motivation, som igen fremmer læring. Derudover er de meget obs på, at der ikke må tales fransk udenfor fransktimerne (engelsk er til gengæld ok). Endelig er de i tvivl om, hvorvidt vores indsats overfor børnene med særlige behov er fyldestgørende og har foreløbigt sløjfet det såkaldte SPS-tilskud, dette på trods af, at vi med succes inkluderer børn, som selv ikke specialskoler har kunne rumme.

2) Det økonomisk-administrative: Vi er indtil videre blevet påbudt at skifte revisor baseret på fire kritikpunkter, som vi mener, er klart forkerte samt udtryk for manglende viden om revisors opgaver. Vi har derfor klaget over styrelsens påbud til Folketingets Ombudsmand og et af punkterne er allerede frafaldet.

Og hvorfor gør vi så ikke bare som alle andre, der har overlevet et skærpet tilsyn: siger javel, lægger os ned og håber, det bare går over? Vi står trods alt overfor en organisation, der er finansieret af nær-uendelige offentlige midler og som med et pennestrøg kan få slettet skolens økonomiske eksistensgrundlag, i hvert fald for en periode.

Fordi det ville være uretfærdigt. Vi har kæmpet i ti år for, at børnene i samfundet skal få de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling, for relevant og motiverende undervisning, kæmpet for at komme den allestedsnærværende skoletræthed til livs – den vigtigste sag, vi kan forestille os. Vi viser hver dag, hvordan autentiske relationer, selvbestemmelse samt mageløs faglighed og alsidighed i personalestaben løfter børnene langt over norm, lav som høj, uagtet om de har særlige behov, særlige evner, bare er helt normale eller en blanding af det hele.

Dette er solidt understøttet af fakta i form af testresultater – folkeskolens afgangsprøve, nationale tests samt egne testprocesser, er dokumenteret i form af omfattende videomateriale og kan derudover bevidnes af dusinvis af forældre og andre eksperter, der sammenlagt set har observeret skolen indefra i årevis.

Alt dette taget i betragtning, kan vi ikke have siddende på os, at der skulle kunne være bare den mindste snert af tvivl om, at vores undervisning til fulde står mål med det, der sædvanligvis kræves af folkeskolen. Skolen udlever i det daglige de danske demokratiske værdier og vi er så heldige at leve i en retstat baseret på frihed og folkestyre, hvor selv statslige instanser i sidste ende er nødt til at holde sig inden for gældende lovgivning, også selvom de ikke er vant til at få modspil.

Julerobotteri

Hermed yderligere instruktioner til at bygge robotten beskrevet i http://blog.ecolefrancodanoise.dk/model-moms:

Når man har bygget Merkur chassis’et, har man brug for (fra venstre mod højre i nedenstående billede):

Komponenter til type 1 rover

  • motor controller
  • fire metaltråde à ca. 3 cm
  • to han-han ledninger
  • to batterier af typen 18650
  • tre hulplader (til type 1. Type 2 kræver kun een plade.)
  • ledning til strømforsyningen
  • microcontroller med wifi
  • ledninger til at lave en “blæksprutte”
  • 3D-printede konnektorer til at samle pladerne
  • æske med kamera og otte han-hun ledninger
  • 3D-printet batteriholder
  • 4 cm ledning til batteriholderen (afisoleres ca. 1 cm i hver ende)

Microcontrollerens wifi-system skal opdateres. Det er ret let, når man ved hvordan, man skal nemlig bare køre opdateringsscriptet. Hvis man ikke har prøvet den slags før, må man lige tage fat i nogen, der har.

Man skal også programmere microcontrolleren til at fungere som en Dark Side Rover-robot, herunder angive navn og kode til det wifi access point, som robotten skal bruge, samt angive dens kaldenavn. Har man ikke prøvet det før heller, er det en god idé at få lidt hjælp.

Derefter kan man styre sin robot fra nettet ved at taste kommandoer ind i kommandointerfacet. Man kan også følge med i de andre robotters gøren og laden, hvis man kender deres navn. OBS: det er god tone ikke at styre andres robotter, medmindre man har fået lov.

De 3D-printede konnektorer, der holder pladerne sammen, er lidt svære at tvinge igennem pladernes huller. Man kan her bruge en fladtang til at give dem et lille(!) klem. Hvis nogen kan finde på et genialt koncept, der egner sig bedre til børnefingre (eller robotfingre), ville det være et kærkomment bidrag.

Man kan lave sine egne 3D-designs vha. OpenSCAD, og skolens nuværende designs kan downloades på gitlab og få dem printet på skolen.

Launching the Flying Hacker Lab

MFR19 Pavillon5 Kids Fab Lab 3

In conjunction with us winning the Ultimate Arduino Challenge \o/ and thus a study trip to Italy, we participated in Maker Faire Rome 2019. The event is reportedly Europe’s largest innovation event and counts more than 130k visitors over three days.

The audience is primarily Italian-speaking, but the exhibitors come from all over the world, from the large multinational players in the market to associations of various kinds and universities to amateur inventors and family projects.

The big players – the sponsors – fill out most the picture with well-polished demonstrations and products, but the most interesting experiences tended to be “out in the corners”.

Flying Hacker Lab MFR19
Modeling planetary orbits.

Our contribution – “The Flying Hacker Lab” was at the relatively unpolished end of the scale. The lab is a mobile maker space designed to teach teachers to teach STEM.

All code involved is available under a free license on Gitlab.

At the Maker Faire, the lab consisted of five workshops on our 50m² stand:

1) Build a tower and topple it by sending a program to a Dark Side Rover. Very popular – the moment just before the tower falls is highly intense!

Dark Side Challenge Towers

2) Understand sensors and actuators, inputs, outputs and the concept of functions using some small simple arduino setups. Sensors included ultrasound, accelerometer, light, temperature, pushbutton.

Inputs, outputs and functions.

3) Model a planetary orbit using differential equations in p5 by copying a 20-line script into Khan Academy’s visual p5 interpreter. It is interesting to note that the vast majority of children (from about 6+) have the patience to spell their way through the script and truly get a beginning understanding of the concept by playing with the variables.

Jewelry Soldering
Luminous jewelry


4) Build luminous jewelry using copper wire, LED and solder. A fun way to introduce the participants to soldering, although soldering the SMD LED directly on the copper wire motor skill-wise proved to be difficult for beginners.

5) Hack a logo (themes: #HackTheSystem and #MadeOnEarthByHumans): workshop on storytelling and branding. Notions that tend to be underestimated in maker cultures, but important if you want to scale a concept.

Vinder design for #MadeOnEarthByHumans logo konkurrencen
Winner of the #MadeOnEarthByHumans logo competition

Our hacker lab ran from approx. pm. 9-19 during three days with a staff of 4 persons on average. During that time we had over 600 children through the course. Quite intense!

The Tuesday before, we had visited Arduino’s design center and one of their factories in Turin. Not unexpectedly, we got the impression of a very interesting company: their commitment to free and open designs puts a constant innovation pressure on them. Nevertheless, the director Fabio Violante appeared relaxed, listening and insightful.

It was also completely accepted and normal that we take pictures of everything we saw. As we saw at the factory, Arduino’s strategy only works thanks to a high degree of automation of production as well as thorough testing and quality assurance of the units.

Arduino’s boards are perhaps the world’s most copied, which they have a somewhat ambivalent relationship with: on the one hand, they acknowledge that openness in their designs has been the key to their success, but on the other hand, they are also confined to a relatively small market share.

On the way out Fabio gave us out a handful of their new Uno Wifi Rev. 2 boards to replace the Chinese $4 clone sitting on our Dark Side Rover. It took a few hours of effort to make it play, namely because they removed the SPI bus on pins 11-13, which we use for the rover’s camera.

Besøg på Arduino fabrik Strambino
At the factory in Strambino

That happened to be be incredibly lucky: It turned out to be a known problem that the Wi-Fi band at these fairs gets overloaded, which the Chinese boards could not handle at all. The ublox NINA W-13 wifi modules of the Arduino, on the other hand, ran steadily, so that our primary activity – to remotely program the rover to topple towers – actually worked!

Destroyer of Towers
The thrill of a falling tower!

Nyhedsbrev, september 2019

Kære alle

Så blev året skudt godt i gang.

Skolen vokser støt og planmæssigt med sine ca. 10% om året. Som organisation er skolen mere moden end nogensinde, med en efterhånden meget stabil og velkoordineret personalegruppe, en bestyrelse af professionnel kaliber, spædt men accelererende renommé både nationalt og internationalt og en engageret forældregruppe.

Vi har således budt en række nye børn velkommen. Velkommen til: Kalle, Nanna, Hazim, Hannah, Hanaa, Nestor, Maxime, Simon og Martha.

Vi har også måtte sige farvel til nogle børn, der enten er flyttet eller af logistikmæssige årsager har valgt en skole tættere på hjemmet. Det hænger til dels sammen med det at være en skole med international appel, men det føles som et tab hver gang; vi lægger som personale meget energi i de relationer vi opbygger med børnene – meget autentisk, men også så meget desto mere smertefuldt, når man skal sige farvel.

Forældregruppen (Niels og Hana) havde for andet år i træk arrangeret en vildmarkscampingtur til Sverige. Igen i år var det en fantastisk oplevelse, hvor vi ovenikøbet var så heldige at have perfekt vejr. Sverigesturen begynder allerede at føles som en tradition – og alletiders lejlighed til at gense familier, der tidligere har gået på skolen.

I løbet af sommeren blev vi kåret som vindere af The Ultimate Arduino Challenge – en verdensomspændende elektronikkonkurrence for professionnelle ingeniører. Det var lidt uhørt, at en skole skulle vinde den, men vores Dark Side Challenge koncept løb altså med førsteprisen. Konceptet går ud på at undervise i at kombinere maskinel intelligens med menneskelige beslutningspunkter, en færdighed der ofte anses for at være den mest eftertragtede i (morgen)dagens samfund.

I den sammenhæng vandt vi en tur til Italien, hvor vi i efterårsferien skal besøge Arduinos udviklings- og produktionsfaciliteter i Torino og har fået en 50m² demonstrationsstand på Europas største innovationsevent – Maker Faire Rome. Det bliver også ilddåben for vores nye “Flying Hacker Lab”, et pop-up værksted til at undervise i STEM på en sjov og vedkommende måde.

Hacker lab’et finansieres til dels af midler, vi har fået fra Ellehammerfonden (kr. 13000,-) og fra Villumfonden (kr. 115000,-). Fondsmidlerne bruger vi desuden til at sponsorere, at hvert barn på skolen kan få sin egen selvbyggede robot. Dette er i forlængelse af vores modelmorsprojekt, som er en del af Teknologipagten.

Modelmødre på Hawila

Det foregår ved, at børnene skriver sig på en liste ved siden af 3D-printeren. Derefter får de udleveret et chassis, som de bygger, 3D-printer de resterende dele, tilføjer elektronikken og endelig programmerer den til at kunne fjernstyres. Vi kan røbe, at det har givet begrebet printerkø en helt ny betydning!

Der har været lidt naturlig udskiftning i bestyrelsen og Eduardo blev valgt som ny formand. Eduardo er højesteretsadvokat og det er ganske praktisk, da skolen som bekendt for tiden er under skærpet tilsyn. Seneste udmelding fra tilsynsstyrelsen var, at tilsynet forventes afsluttet i december. Om ikke andet må man rose det danske embedsværk for dets ihærdighed og dets vedholdenhed.

På personalesiden sker der også en del. Nathalie tager lige om straks på barsel og hendes timer vil mestendels blive dækket af Anne Sophie. Vi har fået en ny musiklærer, Niels Dalum. Niels er professionnel bratschspiller, har undervisningserfaring og interesserer sig for at skabe elektronisk musik.

Bruno er stoppet som idrætslærer, da han har fået barn og er travlt optaget på Prins Henriks Skole. Stefan er trådt til i stedet. Husk at idræt starter 8:20 om onsdagen for de små.

Til Naturens Dag (organiseret af Line), mødte vi knudeteoretikeren Adam Eppendahl, som lærte børnene at klatre i træer med reb – en aktivitet vi kommer til at dyrke en del fremover i de træer, der ligger i nærheden af skolen.

I børnehaven lærer børnene for tiden tegnsprog. Vi lærer simple begreber ift. hverdagssituationer og synger sange med tegn. På den måde bliver børnene mere opmærksomme på den, der har ordet. Børnene kan f.eks. nu hurtigt og effektivt informere om, at de går på toilettet, mens den ansvarlige voksne er optaget af noget andet. Frugttiden bliver også sjovere og mere afslappende.

I oktober vil der være tema om klassisk musik.

Sidste års 9. klasses elev Sacha afholder et dronekursus, som kommer til at ligge fast om tirsdagen kl. 15:45. Han er som så ofte før prøveklud for nye tiltag – denne gang at vi prøver at bevare relationen til tidligere elever ved at tilbyde dem et studiejob på skolen.

Han har også været i gang med en større istandsættelse af brugte laptops, som han har installeret GNU/Linux på til brug på skolen. I fald nogle af forældrene er interesserede, sælger skolen nu sådanne laptops (Lenovo T440) til kr. 2000,-.

Til de nye forældre minder vi om, at børnehaven og skolen har en noget uortodoks tilgang til støj i den forstand, at vi praktiserer kunsten at lytte, hvilket forudsætter ro. Det betyder konkret, at man lige skal orientere sig i det sociale rum man træder ind i og tilpasse sit stemmeleje derefter, børn som voksne. Husk, at det er skolens regler, der gælder, når man er på skolen.

Skoledagen starter som bekendt klokken 9.00 med morgenmøde i børnehaven. Vi vil opfordre til, at alle børn er på skolen til tiden, da vi meget gerne vil undgå unødige forstyrrelser under mødet. Skal børnene have mulighed for at vinke farvel, sætter vi derfor stor pris på at dette gøres inden klokken 9.00.

Husk også, at udendørs sko ikke er tilladt indendørs ud over i garderoberne. Det bliver særligt vigtigt her til efteråret/vinter.

Aktivitetskalender

10/10 15:00 : Fernisering af billedkunstudstilling

14-21/10: Tur til Italien

23/10 16:30 : Forældremøde

25/10 : Overnatning på skolen (Cadisha og Line)

4-15/11 : Skole-hjem samtaler

13/12 : Santa Luciaoptog

20/12 : Juleafslutning

Forberedelse Orientering DR P1 2019-07-03

Fra venstre mod højre: Ole Henrik Hansen, Susanne Hornbek Pedersen, Pernille Juhl, Nicolas Guilbert, Mathias Bay Lynggaard

Hermed de noter jeg havde gjort mig op til aftenens debat (link her, 1 time inde i udsendelsen) samt nogle eftertanker. Følte jeg omtrent kom i mål med de fleste af pointerne.

Hvad er det gode børneliv?

Det er jo et meget åbent spørgsmål. Jeg tror det bedste man kan gøre er at sørge for, at der er nogle ingredienser til stede, og så må børnene selv bestemme, hvordan de vil sammensætte dem. Der er noget med tryghed, tillid og selvværd. Evnen til at kunne begejstres. En følelse af meningsfuldhed. At man er god til at indgå i relationer med andre. Man skal kunne give og modtage. At man kan glæde sig over sine venners succes’er. Jeg tror, det er vigtigt, at man dygtiggør sig til noget. De fleste mennesker vil gerne være til nytte, gøre en forskel. Det kan man bedst, hvis man kan noget særligt.

Vi skal værne om børnenes begejstring og motivation – det er en slags indre kompas, som vil være dem til gavn resten af livet. Problemet er, at det ikke sker i dag og sådan har det være i årevis. Som noget nyt har forældrene til institutionsbørnene reageret og det er positivt, men problemet er meget større. Hele skolesystemet er jo omtrent lige så hårdt ramt. Skoletræthed er normen.

Lytte til børnene. Det er lidt en kunst.

Hvad med miminumsnormeringer?

Såvidt jeg kan vurdere, er minimumsnormeringer en kanondårlig idé:

  • for det første fjerner al denne snak om minimumsnormeringer fokus fra det egentlige problem. Og hvis vi ikke fokuserer på det egentlige problem, får vi ikke løst det. Og så sidder vi her igen om 10 år og undrer os over hvorfor børnene mistrives i vores institutioner. Med lovgivne minimumsnormeringer får vi cementeret den forkerte løsning.
  • systemet er allerede velfinanseret: som københavnsk vuggestue får man i runde tal kr. 15000 (11000 i kommunalt tilskud og 4000 fra forældrene) per vuggestuebarn om måneden. Vi giver vores pædagoger lærerløn, ca. 10% over pædagogløn, dvs. i runde tal 35000 kr. om måneden, så det er 2.3 børn per pædagog. Der er noget husleje at betale, noget administration og madordning, men den store post er lønninger – ca 2/3 af de samlede omkostninger. For børnehavebørn får vi 8000 per barn, det giver 4.5 børn per voksen. Dertil kommer, at børnene i gennemsnit bruger færre timer i institutionen end de voksne, hos os er det 33 timer om ugen. Såvidt jeg kan se på vores tal, ligger vi sådan set allerede indenfor minimumsnormeringerne (resp. 3 vuggestuebørn eller 6 bh-børn per voksne).
  • det fundamentale problem er, at de unge mennesker vælger pædagogstudiet fra. Og når man ikke kan fylde pladserne op på studiet, har man heller ikke mulighed for at selektere. Så får man folk ud på den anden side, som aldrig burde være blevet pædagoger. Man har også meget svært ved at tiltrække top-studenterne. Og dem har vi også brug for – dem, der kan lægge planer, strukturere processer, evaluere, designe en kultur. Men den type personer er en alvorlig mangelvare i pædagogmiljøet.
  • diskursen om minimumsnormeringer er også, at vi bare skal bruge flere hænder. Men det er at tale faget ned. Det vigtige er ikke “hvor mange”, men “hvem”. Jeg har set dygtige pædagoger have fuldstændig check på en gruppe med 20 børn. Og så er der dem, der ikke kan klare 2.

Hvad kan vi gøre?

Vi skal have tiltrukket de unge, inklusive nogle af de bogligt dygtige. Og potentialet er der: De unge vil gerne have et meningsfuldt arbejde (det er vi lykkedes ret godt med som samfund) og der er næppe noget mere meningsfuldt end at præge de små mennesker på det tidspunkt i deres liv, hvor man kan gøre den allerstørste forskel.

Når man udfører det her arbejde godt, er det reelt små mirakler man oplever i dagligdagen. Det er nærmest til at få tårer i øjnene af.

Det er helt utroligt, så mange positive fortællinger der er i faget. Jeg tror vi skal hen i en ny ligevægt i samfundet, hvor der er kæmpe søgetryk på de didaktiske uddannelser. I Finland er det 1 ud af 10, der bliver optaget på læreruddannelsen. Og det burde jo være normen herhjemme også. Det er den slags historier, der skal udbasuneres.

Fra politisk side kan man også gøre noget. F.eks. lave pædagog- og læreruddannelserne 5-årige. Man skal så bare lige huske, at det er fag, der kræver en enorm mængde praktisk erfaring.

Folkeskolens formålsparagraf

(Vi kom ikke omkring grundskolen. Den har en fremragende formålsparagraf, som jeg ikke mener det nuværende system lever op til.)

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Eftertanker

Mathias spurgte under debatten, hvorfor det var, at kun få pædagoger klarer prøveperioden. Det kandidaterne oftest fejler på, inklusive uddannede pædagoger, er:

  • manglende “antenneværk”: de hører ikke de tidlige krisesignaler og ender i brandslukningsmode. Vi har tit fra forældre hørt, at de har en fornemmelse af, at personalet (det faste) har en slags 6. sans.
  • manglende anerkendelse af børnenes behov for millimeterretfærdighed: små ting kan have stor betydning for de små mennesker. Det er man nødt til at anerkende, ellers går det ud over relationen/tilliden.
  • manglende fokus på opgaven: man kan måske synes, at det kan være kedeligt at være alene ude på legepladsen kun omgivet af børn. Men det er alletiders lejlighed til at opbygge relationer med dem, spørge ind til, hvordan det går osv. Det er ikke tidspunktet til lige at insta’e eller snap chatte.
  • manglende sans for organisation: vi har meget vi skal nå, og det kræver at vi organiserer os effektivt. Det skal f.eks. ikke tage en halv time at skære frugt til 20 børn. Og hvis det gør, så sørger man for at organisere sig således, at f.eks. nogle af børnene bliver involveret.