Superlederen

 

Jeg har været i Forum for at se en science messe med hele skolen. Den ting jeg syntes var det sjoveste var superlederen. Det er en lille keramiklegering som er dyppet i flydende nitrogen som så blev sat på en skinne af magneter. Det er ikke noget elektrisk modstand så strømmen bliver ved med at køre rundt i den.

Strømmen genererer et magnet felt som modarbejder de faste magneters felt. På den måde bliver keramikbrikken i samme afstand fra magneterne.

En lærerig tur.

Hej jeg hedder Nesa,
jeg er elev på Den danske-franske skole. Mandag d. 27. april 2015 var jeg og min klasse på besøg i Forum til Sciencemesse. Det var en meget spændende oplevelse og vi lærte en masse nye ting. Jeg oplevede blandt andet at se en blæksprutte blive dissekeret! Det var en smule ulækkert, men også meget lærerigt. Jeg fandt nemlig ud af, at en blæksprutte har tre hjerter og 9 hjerner. Det gøs i mig, men jeg måtte acceptere sandheden. Dog var det ikke kun det jeg havde oplevet! Jeg rørte nemlig en rigtig slange! Det var en kongepython, og jeg fandt også ud af at slanger lugter med tungen. De har nemlig et organ i ganen, som de overfører dufte til en slags indvendig næsebor! Derfor er slangens tunge splittet, så der er en tungespids til hvert næsebor.

Så hvis jeg skulle anbefale et lærerigt sted man kan tage hen med sin klasse ville jeg helt klart anbefale Sciencemessen i Forum.

Anna indstillet til Politikens undervisningspris 2015

Den dansk-franske Skoles indstilling af Anna Harder til Politikens undervisningspris 2015:

Foto: Rikke Milling
Foto: Rikke Milling

Anna har:

– med succes udført aldersintegreret og tværfaglig undervisning

Det er en udfordring at få en aldersintegreret klasse på 20-30 elever fra 5-13 år til at fungere, og det er noget, man i Danmark ikke har så meget erfaring med. Men når man først lykkes er det en fantastisk organisationsform. “Vi oplever, at børn er de bedste rollemodeller børn kan have. De er relevante for hinanden på en anden måde, som voksne ikke kan være det.” fortæller Anna.

Ved løbende at dokumentere hvilke metoder der virker og hvad der ikke virker, evaluere og forny har Anna således været afgørende i at udvikle skolens aldersintegrerede, multikulturelle og participatoriske pædagogiske praksis.

– udvist exceptionnelle evner som klasseleder

Men hvordan får man som lærer en aldersintegreret klasse til at fungere, således at hvert barn udvikler sine talenter til deres fulde potentiale – fra både en faglig og en social vinkel? Spørger man Anna, er nøglen at få skabt en velfungerende kultur – lære børnene at foregribe, undgå og løse konflikter, lære dem at hjælpe hinanden, at lære af hinanden.

På skolen lægges der således meget energi i at køre nye børn ind. Børnene undervises i en række teknikker til at forebygge og håndtere konflikter, til at tilegne / aflægge sig vanemønstre og hjælpe andre med samme. De lærer om vigtigheden af social kapital og om de vindende strategier ift. at etablere relationer, skabe netværk og sætte pris på andres succeser.

Anna lægger særlig vægt på, at der hele tiden tages stilling til det enkelte barn. “Vi møder alle børnene med kærlighed. Når man arbejder aldersintegreret, får man nogle langvarige relationer til børnene. Det føles menneskeligt rigtigt.”

– bidraget til at løfte en vigtig social opgave i et af landets mest belastede kvarterer

“Aldersintegreringen og arbejdet med det individuelle barn giver en utrolig inklusionskraft. Nye børn plejer at finde sig til rette på få timer her – næsten omgående faktisk. Og så har vi valgt at inkludere en del børn med særlige behov, hvis alternativ ville være en specialskole. Her på skolen kan vi med en almindelig personalenormering rumme dem, samtidig med at de naturligt bliver eksponeret for velfungerende rollemodeller.”

– formået at udvikle sine elevers talenter til deres potentiale, både for de svage og for de stærke elever.

“Men i en vis forstand har alle børn jo specielle behov. Vi mener, at det er lige så vigtigt at udvikle et barns styrker, som det er at støtte op om dets svagheder. Vi har nogle kanondygtige børn her. Gruppen af store børn er usædvanligt kompetent ift. at udnytte hinanden læringsmæssigt, og de stormer fremad fagligt. Nøglen er at skabe en dygtighedskultur, hvor det at gøre sit bedste ikke kun er accepteret, det er normen.”

– integreret undervisningen i IT på skolen tværfagligt og på højt niveau

“Programming is the new literacy”, siger amerikanerne (dansk: “Programmering er den nye alfabetisering”). Anna er uddannet dansklærer og cand. pæd. og havde som sådan ingen særlige forudsætninger for IT. Ikke desto mindre har hun lært sig selv at programmere. “Man bliver helt grebet af det!”

Rent pædagogisk giver det nogle hidtil usete tværfaglige muligheder. I indskolingen bruger hun f.eks. Google billedsøgninger til at motivere børnene til at skrive. Når de lærer matematik på Khan Academy, lærer de i lige så høj grad engelsk. Værktøjer som Wikipedia og Internet i sig selv gør det muligt at tilgå en række emner på en mere effektiv og eksplorativ måde end hidtil.

– spillet en afgørende rolle i skolens implementering af skolereformen

»Normalt er jeg her til en 16-17 tiden, og det hænger godt sammen for mig at have en sammenhængende arbejdsdag, hvor jeg har tid til forberedelse og de administrative opgaver,« siger hun og fortsætter: “Selv om jeg havde mindre ansvar og færre opgaver i mine tidligere job, var det mere stressende end her, hvor vi taler om tingene,«

– arbejder systematisk og modelbaseret

Anna ved, hvad hun laver. Hun har været med til at definere og udvikle skolens læreplaner og kan holde sig til en plan, følge op og løbende tilpasse processen. På den måde undgår man i det pædagogiske arbejde ineffektive lappeløsninger – og man kan dokumentere og reproducere fremgangsmåden.

– været mønsterbryder og ildsjæl. En kulturdesigner

Anna startede på Den dansk-franske Skole i august 2013. Skolen modtog dengang ikke statstilskud og kunne kun tilbyde en løn langt under den overenskomstbestemte. For arbejdet lød spændende: at kombinere dansk og fransk pædagogik i et aldersintegreret setup. Tryghed og “Excellence”. Bredde og elite. Den alsidige personlige udvikling med ambition og fagligt fokus. Fri leg og læringsro.

Hun har siden da været afgørende i at definere skolens pædagogiske praksis – en alsidig, innoverende, tidssvarende, dokumenteret form for undervisning, som i særlig grad understøtter folkeskolens formålparagraf om at skabe alsidigt begavede og selvstændige individer.

Det har krævet et helt exceptionelt engagement, et åbent sind og en faglighed uden mage. Anna har ydet en eksemplarisk indsats – derfor indstiller Den dansk-franske Skole hende til prisen som årets lærer.

Støt gerne op om Annas indstilling.

Une donation bien utile

Nous avons en mai 2014 reçu une bourse parlementaire de la part d’Axelle Lemaire qui  avait en 2011 rendu visite à notre école, alors toute petite. Le but de la donation était de “financer l’achat de matériel ludique et pédagogique” et nous avons à L’école franco-danoise décidé de nous en servir pour développer notre enseignement dans les technologies de l’information.

Pourquoi ce focus? Parce que:

* c’est un domaine ludique.

* c’est un domaine prometteur en débouchés.

* la programmation constitue une excellente plateforme d’apprentissage pour les autres matières.

* la programmation s’enseigne bien par projets et est donc bien adaptée à un environnement multiâge comme celui de L’école franco-danoise.

Comme disait Grace Hopper, pionière américaine de l’informatique: “To me programming is more than an important practical art. It is also a gigantic undertaking in the foundations of knowledge.” (“Pour moi, la programmation est plus importante qu’un art pratique. C’est aussi la gigantesque construction des fondements du savoir.”)

Voir par exemple la vidéo de promotion de la “Hour of Code”.

Grâce à la bourse d’Axelle, nous avons pu nous procurer du matériel informatique qui a ensuite servi à enseigner l’informatique sous de nombreuses formes.
3garcons

Pour les plus jeunes (7-8 ans), nous leur enseignons notamment Scratch et enchaînons ensuite par des cours de programmation fournis par Khan Academy. Ces logiciels sont libres – et donc gratuits – mais un nombre de projets nécessitent un minimum de financement pour pouvoir être implémentés.

Au pays des Lego, il était évident de se servir notamment des outils Wedo et Mindstorms, que nous avons pu nous procurer grâce à la donation.

wedo

Dernièrement nous avons établi un “hacker space” où nous démontons des objets et les recombinons. Cela a nécessité un certain nombre d’outils (fers à souder, multimètres, pinces, tournevis etc.)

hackerspaceCela a notamment donné lieu à de la programmation de micro-controlleur Arduino et Raspberry Pi pour les plus grands. [Update 2015-04-03: bien mieux que les Raspberry Pi, les controlleurs OLinuxIno]

programmation

Notre dernière acquisition est une imprimante 3D en kit, que les enfants sont en train d’assembler, assistés par les ingénieurs de notre entreprise voisine (Ange Optimization).

IMG_2395+EV

Mais l’informatique, c’est aussi pour les plus petits.

hackergirls

meme-les-petits4

IMG_2237

Le jeu de table Robot Turtles (“Robots tortues”) permet de façon ludique d’introduire des notions de base de programmation à partir de 4 ans et se joue très bien en multiâge.

IMG_2526

Comme disent les Américains, “Programming is the new literacy” (la programmation est la nouvelle alphabétisation). Il n’y a pas d’âge pour commencer.

Systemtest

morgentegning

I december ’13 overtog vi vores nuværende lokaler på Tagensvej 188 i Nordvest og med dem fulgte 8 børnehavebørn. Det indebar blandt andet, at vores børnegruppe næsten fordobledes, og det med børn i den lave ende af aldersspektret.

Følgeligt har vi som fokuspunkter haft dels at integrere de nye børn, dels at nå tilbage til den grad af selvstændighed, som gruppen besad inden fusionen.

Vi vil her beskrive en måde at evaluere det sidstnævnte fokuspunkt på – opbygning af gruppens selvstændighed.

En selvstændigt fungerende børnegruppe ville per definition i ekstremen ikke have behov for indblanden/regulering fra en voksen. Børnene ville f.eks. være i stand til selv at

* indgå aftaler inden de gik i gang med en leg eller anden aktivitet

* foregribe og løse konflikter

* finde på og organisere udviklende aktiviteter

* formulere egne behov og kunne bede om hjælp

* opfatte andres behov og hjælpe andre proaktivt

Evalueringsmetoden går ud på at lade gruppen fungere i et fastsat tidsrum, f.eks. en dag, med minimal voksendeltagelse. På den måde forventes det, at svagheder i børnegruppens kultur og selvorganiseringsformåen vil blive eksponeret, eller at man med andre ord vil kunne stille det specifikke spørgsmål

“Hvad skal gruppen kunne, for at løse [indsæt konkret problem/udfordring] en anden gang?”

Graden af voksendeltagelse og regulering afhænger af, hvor selvstændigt børnegruppen forventes at kunne fungere og af de relationer, den/de voksne har til børnene.

Konkret gennemførte vi således d. 5. og d. 7. februar ’14 to evalueringer eller “systemtests”. Systemtestene gik her ud på, at en enkelt voksen, testeren, tog sig af den samlede børnegruppe gennem en hel dag. Det øvrige personale fulgte med på sidelinjen og var klar til at træde til, I fald testeren på et tidspunkt måtte føle, at han/hun ikke kunne håndtere en given situation.

Om børnegruppen
—————
Børnegruppen bestod af 18 børn i alderen 2-10, aldersmæssigt spredt jf. nedenstående histogram:

histogram-aldersfordeling-systemtest-2014-Q1

Den sociale sammensætning af gruppen er præget af, at børnehaven ligger i København NV, dvs. med stor social spredning og 2/3 tosprogede.

Krav til undervisningen
———————–

Pasnings-/undervisningstilbuddet skal under testen stå mål med det, der sædvanligvis praktiseres i skolen/børnehaven. I praksis betyder det, at der organiseres varierede og individuelt målrettede aktiviteter for alle børnene.

For skolebørnene færdighedsmæssige udvikling udmønter dette sig i såkaldte tickets, dvs. øvelser af 20-45 minutters varighed. Disse registreres i skolens elektroniske ticketstyringssystem og danner således basis for en løbende og detaljeret kvantitativ evaluering af undervisningstilbuddet.

Den sociale og personlige udvikling vurderer vi primært kvalitativt i forhold til vores referencemodeller. I den daglige praksis forholder vi os desuden til kvantitative indikatorer for gruppens indre harmoni såsom antallet af konflikter, antallet af tilfælde af gråd, irettesættelser, støjniveau o.l.  . En praktisk standard for, hvor interessant børnene opfatter tilbuddet, er den mængde tid, som børnene opholder sig i puderummet. Hvis børnene keder sig, vil de som regel diffundere over i puderummet og lege der. Hvis et barn således bruger en væsentlig del af sin tid i puderummet, opfatter vi det som et signal om, at pågældende muligvis ikke trives.

 

Forberedelse
————
Mhp. på at forberede dagen formulerede vi en dagsplan. Meningen med planen er, at testeren ikke kommer til at glemme vigtige detaljer: glemmer man f.eks. at sætte vandet over til kogning i tide, kan man let komme til at rykke frokosten med en halv time, hvilket igen betyder at børnene bliver sultne, og dermed pirrelige, hvilket igen danner en unødig grobund for konflikter, osv.

Påklædningen før eftermiddagsturen til legepladsen har tidligere krævet, at flere voksne var involveret, fordi børnene tager overtøjet på i forskellige tempi. I og med at vi på testdagen kun havde een voksen til rådighed, var vi nødt til at tænke i nye baner – og fandt på at de børn, der blev først færdige, kunne hjælpe de langsommere i tøjet.

Frokosten blev mestendels forberedt dagen før, således at der kun skulle skæres grøntsager til forretten og hovedretten kun skulle varmes.

Undtagelsesvis opholdt alle børnene sig i samme lokale – igen mhp. at den voksne skulle kunne holde fingeren på pulsen med alle børnene samtidigt.

Forløb
——

Testdagene forløb planmæssigt. Som forventet var tidsrummet omkring madlavning og servering det mest pressede.

Den nye fremgangsmåde ifm. påklædningen inden turen på legepladsen levede op til forventningerne: de 6-årige, der var blevet bedt om at hjælpe de små i tøjet, tog opgaven alvorligt. Det gav ro, og alle børnene blev færdige omtrent samtidigt.

Der opstod kun een episode, hvor testeren var nødt til at bede om assistance: I børnegruppen fandtes en lille pige på 2½, som kun havde været i børnehaven en lille uge. Hun krævede den ene af dagene, at en af de ikke-deltagende pædagoger trådte til. Det skyldtes primært, at pigen ikke kan dansk og at testeren derfor ikke kunne kommunikere med hende på hendes modersmål.

Den anden af dagene viste børnegruppen sig at være særdeles god til at tage sig af hende. To af de store på resp. 6 og 8 tog sig skiftevis af hende. Hun endte således med at få en stort set grådfri dag og det takket være de relationer, hun fik etableret i børnegruppen – en styrkelse af gruppens sociale kapital.

Skolebørnene nåede deres planlagte øvelser og generelt fandt alle børnene dagene interessante – puderummet anvendtes kun ganske lidt.

jedi-ride

Konklusion
———-
Til næste systemtest overvejer vi at overlade madlavningen til en anden deltager i testen, da det ville afstedkomme en decideret afslappet dag. På den anden side får man også, ved at tage udfordringen op, mulighed for at forbedre den rutine.

Systemtesten tjente sit formål: at få dokumenteret gruppens grad af selvstændighed.

Dertil kommer en del andre bidrag:

– vi fik forbedret påklædningsrutinen

– vi fik styrket relationerne i gruppen

– testerne fik styrket deres selvopfattelse af, hvad de kan.

– vi fik muliggjort, at vi kan begynde at arbejde på en systemtest helt uden voksendeltagelse.

 

Nyttige og velfungerende tips fra dagligdagen i Den dansk-franske Skole

20131030_095609

På Den dansk-franske Skole arbejder vi med en børnegruppe, der i øjeblikket tæller børn i alderen  3-10 år. Under lockouten i foråret 2013 lagde vi en række tips ud til forældre, der pludselig stod overfor at skulle tumle børn i netop den aldersgruppe. Meningen med disse tips var at videregive de positive erfaringer, vi har med børnene i det daglige.

Som nyansat lærer på skolen (startede i august 2013) har jeg efter de første tre måneder gjort mig nogle erfaringer omkring den pædagogiske praksis på stedet, og jeg vil i det følgende videregive mine erfaringer i form af en gengivelse af de principper og teknikker, vi arbejder efter her på skolen. Ved hjælp af disse, og ved at være konsekvent omkring dem, har vi erfaret, at man relativt hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. For mig som lærer med ti års undervisiningserfaring fra både folkeskolen og privatskole, har det været en gave og en øjenåbner at se en børnegruppe, der bliver selvkørende og velfungerende på baggrund af disse enkle teknikker.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

Skab et roligt miljø: At færdes i et miljø, hvor der er ro til at tænke og til at mærke sig selv, virker gunstigt på både børn og voksne. Derfor har vi på Den dansk-franske Skole skabt et miljø, hvor alle taler naturligt dæmpet og uden at hæve stemmerne. Hvis den voksne oplever, at det er nødvendigt at irettesætte et barn, er det her vigtigt, at den voksne ligeledes ikke hæver stemmen, men taler roligt og bestemt til børnene. Ved at holde stemmelejet nede bliver børnene mere rolige, og det er nemmere for alle at udtrykke sig både fagligt og socialt. Hæver den voksne stemmen for at overdøve børnene, spiller den voksne på sin vis fallit, og børnene vil typisk reagere ved at gøre det samme, hvorefter alle træder ind i en ond spiral bestående af et eskalerende støjniveau og et ringere arbejdsmiljø.

På Den dansk-franske Skole er fællesskabet et af de bærende elementer for en velfungerende hverdag, og for at fællesskabet skal kunne fungere, er det vigtigt at arbejde aktivt med den regerende støjkultur og udvikle børnene i en retning, hvor de erfarer, at det ikke er nødvendigt at råbe for at blive hørt eller at larme for at blive set. Støj virker stressende og mindsker koncentrationsevnen.  I vores samfund har der gennem mange år været en stigende tendens til at acceptere et højt støjniveau – fuldstændig i trit med den fremherskende trang til at blive set og hørt og den evige kamp for at individualisere sig og gøre sig gældende i et samfund, hvor der er rundsave på albuerne og hvor individualismen har gunstige kår.

Tillidsfulde relationer: Kontakten til eleverne er altafgørende for et udviklende og velfungerende arbejdsmiljø, som alle kan føle sig tilpasse i. Hver enkelt elev skal føle sig set og anerkendt for den, han/hun er. Relationsarbejde er en kontinuerlig proces, som aldrig bliver afsluttet, og man skal være indstillet på at arbejdet tager tid. Man skal så at sige lære at elske hvert enkelt barn. Nogle børn er åbne og tillidsfulde fra første færd, mens andre har brug for mere tid til at lære den voksne at kende. Først når en god og stærk relation er opbygget, er det muligt at få optimalt udbytte af både undervisning og samvær. Den gode, stærke relation befordrer, at konflikter hurtigere lader sig løse, og at uoverensstemmelser er nemmere at overkomme for både børn og voksne.

Gør opgaven færdig: Som voksne skal vi støtte børn i at opbygge gode og sunde arbejdsvaner, derfor er det hos os et princip, at man gør det færdigt, man er i gang med. På den måde kan man bedre fastholde barnets interesse for emnet, og barnet erfarer herigennem, at hans/hendes arbejde er betydningsfuldt, og at det bliver respekteret af den voksne. Er man eksempelvis i gang med et forløb om historieskrivning, skal man sørge for, at alle historier bliver skrevet færdige, så der ikke er uafsluttede historier, der ligger og roder i bunden af barnets kasse.  Ligeledes regner man en opgave helt færdig, før man holder pause, eller man laver en aftale om, hvor meget der skal arbejdes med, før det er tid til pause.

Tydelige rammer og tydelige voksne: En tydelig voksen giver børn ro og tryghed. Det er derfor vigtigt, at den voksne er tydelig i sin kommunikation og sin person og ikke optræder laissez faire i forhold til fagligt samvær og børnenes indbyrdes relationer. Mange lærere har begået den klassiske fejl at sige den sidste dag inden ferien: ” I dag skal vi hygge – I må selv bestemme, hvad I vil lave”. Virkeligheden er dog ofte en helt anden, for de manglende rammer for arbejdsindholdet er sjældent hyggeligt for eleverne, da de har brug for struktur og en voksen, der giver dem rammer at udfolde sig inden for. Skal man have en hyggelektion eller en hyggestund derhjemme, er det derfor en god ide på forhånd at have gjort sig tanker om rammerne ved evt. at have medbragt spil, edugames på nettet eller have kopieret labyrinter eller andre ting, som man ved eleverne kan lide at lave.

Forventninger: Som mennesker trives vi bedst, hvis der bliver krævet noget af os. Det samme gælder i undervisningen og i samværet med børn i det hele taget. Oplever et barn, at der er en mangel på krav og forventninger fra den voksnes side, kan barnet føle sig mindre værdifuld og som konsekvens heraf ikke selv føle lyst og engagement til at udvikle sig og løse opgaver. Viser den voksne derimod tillid til barnets evner og støtter barnet i at løse en krævende opgave, vil barnet få en succesoplevelse og opleve et fagligt spring i udviklingen. Det kan naturligvis ske, at en stillet opgave er for vanskelig for barnet. I en sådan situation er det vigtigt, at læreren ikke bare pakker opgaven væk med et ”den er for svær”, men i stedet tager sig tid til at differentiere opgaven til et for barnet passende niveau.

At lytte: At være i stand til at lytte og at kunne modtage en besked er essentielt for den gode kommunikation. Mange børn har en vane med at sige ”ja ja”, selvom de ikke har hørt beskeden, og den voksne bliver nødt til at gentage sig selv. Det er både spild af tid og et irritationsmoment. Her er det en god ide at indlede med at sige: ”Hør godt efter, for jeg beder dig om at gentage.” Børnene lytter, og når de efterfølgende selv skal gentage beskeden, rodfæster det sagte sig, netop fordi de selv har prøvet at ytre det.

Formuler spørgsmål fremfor anvisninger og formaninger: I stedet for at være den voksne der uafladeligt kommer med formaninger og anvisninger, er det meget mere gavnligt at henvende sig spørgende til eleverne.

Et eksempel: Vi skal på tur til Københavns Bymuseum. Inden vi går hjemmefra, spørger den voksne: ”Hvordan opfører man sig, når man er på museum? Hvordan færdes man i trafikken? Hvordan taler man inde på museet?” Ved at blive stillet spørgsmål skal eleverne selv reflektere og tage stilling, og de er ofte mere interesserede at høre reglerne fra en skolekammerat end fra læreren.

Ovenstående tips kan måske virke indlysende, mens andre kan virke nyskabende. Uanset hvordan man ser dem, er det tips, der bidrager til at skabe en børnegruppe, der trives og lærer at omgås hinanden med respekt.

Månemanden

Leocad

pirate-table

Leocad est un programme d’ordinateur. On peut construire ce que l’on veut en Lego.

Moi, j’aime beaucoup ce programme.

On peut télécharger ce programme en ligne sur leocad.org ou sur un terminal.

Leocad le programme de Lego est en anglais.

Je ne sais pas si on peut le traduire.

Dans ce programme on peut modéliser des constructions en Lego sur l’ordinateur.

On peut avoir toutes les pièces que que l’on veut.

On peut aussi chercher des pièces.

Quand on a construit un objet sur l’ordinateur on ne peut pas vraiment jouer comme dans la réalité.

Par exemple, on ne peut pas asseoir les personnages comme dans la réalité.

Mais dans l’ordinateur on peut leur bouger les bras de façon latérale aussi.

La conception assistée par ordinateur (CAO) ou computer-aided design (CAD) en anglais, désigne les systèmes informatiques spécialisés conçus dès les années 70 pour remplacer les tables à dessin des bureaux d’études des entreprises industrielles

Avec un programme qui s’appelle blender on peut aussi faire des effets spéciaux.

pharaohs

Turen til den blå planet

Den blå planet

Den dansk franske skole har fornyligt besøgt Danmarks nye akvarium “Den blå planet”, som var en utrolig spændende og lærerig udflugt for eleverne. Børnene var fascinerede over de mange forskellige farvestrålende fisk og havdyr, som var fordelt over 53 kæmpemæssige akvarier.

Især det største akvarium, Oceantanken, hvor hammerhajer svømmer side om side med rokker, var imponerende, og eleverne brugte meget tid her på at studere de forskellige havdyr på tæt hold.

Vi gik derefter ind i den såkaldte “Grotte”, hvor man blev omgivet af dyrene, da akvariet både fandtes under ens fødder og over ens hoved.

borniakvarium2

 

 

 

 

 

Den blå planet tilbød også de besøgende at se, hvordan det foregår, når piratfisk bliver fodret. Dette var en lidt skuffende – omendt lærerig – begivenhed, da eleverne lærte, at piratfisk faktisk er sky fisk og slet ikke er så frygtindgydende, som de normalt fremstilles i film og på tv.

Turen endte ved de små åbne bassiner, hvor eleverne fik mulighed for at røre ved nogle af de ufarlige havdyr, såsom søstjerner, krabber, skildpadder m.v. Dette var ikke en mulighed at forspilde, og størstedelen af eleverne endte før eller siden med fingrene nede i bassinet. 

borniakvarium

Lilleskole søger engageret og frisindet underviser

Til besættelse af et barselsvikariat og muligvis senere fastansættelse søges fra 1/8 en underviser med mod på at prøve sine grænser af og undervise under usædvanlige vilkår.

Om skolen

Den dansk-franske Skole er en børnehave og skole åbnet (i august 2010), som kendetegnes ved at:

  • anvende en Freinet-pædagogik i et aldersintegreret setup
  • inddrage det omgivende samfund, også fagligt, i form af en aktiv støttegruppe
  • undervise på fransk allerede fra børnehaven

Visionen med skolen er at skabe et fagligt og personligt udviklingsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for og forventes at realisere sit fulde og alsidige potentiale.

Skolen er for skoleåret 2013-2014 åben for 3-10 årige.

Kandidaten

Den dansk-franske Skole søger en lærer der:

  • kan personificere en dygtighedskultur og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
  • kan arbejde selvstændigt og kreativt, en ildsjæl
  • anerkender barnets egen vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive læringen
  • er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik
  • er i stand til at indse og udnytte synergien mellem faglig og social udvikling
  • er fagligt og tværfagligt meget velfunderet, og er i stand til at inddrage støttegruppen i undervisningen

Uddannelse

  • besidder en kandidatgrad og/eller er pædagog/læreruddannet (evt. under uddannelse)
  • kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
  • er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Miljøet

Skolens personale består af to fuldtidsansatte lærere og en skoleleder på deltid. Den tæller 6-10 elever i alderen 3-9 år.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 18. juni 2013

Ansættelse iht. Funktionærloven og aflønning efter individuel aftale.

Skolen ligger på Værnedamsvej 12A, 1.sal , 1619 København V, med gode transport- og udflugtsmuligheder.

For yderligere information se skolens hjemmeside http://www.ecolefrancodanoise.dk.

Ansøgning sendes til ecolefrancodanoise@gmail.com.