Den dansk-franske Skoles Blog

Systemtest

I december ’13 overtog vi vores nuværende lokaler på Tagensvej 188 i Nordvest og med dem fulgte 8 børnehavebørn. Det indebar blandt andet, at vores børnegruppe næsten fordobledes, og det med børn i den lave ende af aldersspektret.

Følgeligt har vi som fokuspunkter haft dels at integrere de nye børn, dels at nå tilbage til den grad af selvstændighed, som gruppen besad inden fusionen.

Vi vil her beskrive en måde at evaluere det sidstnævnte fokuspunkt på – opbygning af gruppens selvstændighed.

En selvstændigt fungerende børnegruppe ville per definition i ekstremen ikke have behov for indblanden/regulering fra en voksen. Børnene ville f.eks. være i stand til selv at

* indgå aftaler inden de gik i gang med en leg eller anden aktivitet

* foregribe og løse konflikter

* finde på og organisere udviklende aktiviteter

* formulere egne behov og kunne bede om hjælp

* opfatte andres behov og hjælpe andre proaktivt

Evalueringsmetoden går ud på at lade gruppen fungere i et fastsat tidsrum, f.eks. en dag, med minimal voksendeltagelse. På den måde forventes det, at svagheder i børnegruppens kultur og selvorganiseringsformåen vil blive eksponeret, eller at man med andre ord vil kunne stille det specifikke spørgsmål

“Hvad skal gruppen kunne, for at løse [indsæt konkret problem/udfordring] en anden gang?”

Graden af voksendeltagelse og regulering afhænger af, hvor selvstændigt børnegruppen forventes at kunne fungere og af de relationer, den/de voksne har til børnene.

Konkret gennemførte vi således d. 5. og d. 7. februar ’14 to evalueringer eller “systemtests”. Systemtestene gik her ud på, at en enkelt voksen, testeren, tog sig af den samlede børnegruppe gennem en hel dag. Det øvrige personale fulgte med på sidelinjen og var klar til at træde til, I fald testeren på et tidspunkt måtte føle, at han/hun ikke kunne håndtere en given situation.

Om børnegruppen
—————
Børnegruppen bestod af 18 børn i alderen 2-10, aldersmæssigt spredt jf. nedenstående histogram:

Den sociale sammensætning af gruppen er præget af, at børnehaven ligger i København NV, dvs. med stor social spredning og 2/3 tosprogede.

Krav til undervisningen
———————–

Pasnings-/undervisningstilbuddet skal under testen stå mål med det, der sædvanligvis praktiseres i skolen/børnehaven. I praksis betyder det, at der organiseres varierede og individuelt målrettede aktiviteter for alle børnene.

For skolebørnene færdighedsmæssige udvikling udmønter dette sig i såkaldte tickets, dvs. øvelser af 20-45 minutters varighed. Disse registreres i skolens elektroniske ticketstyringssystem og danner således basis for en løbende og detaljeret kvantitativ evaluering af undervisningstilbuddet.

Den sociale og personlige udvikling vurderer vi primært kvalitativt i forhold til vores referencemodeller. I den daglige praksis forholder vi os desuden til kvantitative indikatorer for gruppens indre harmoni såsom antallet af konflikter, antallet af tilfælde af gråd, irettesættelser, støjniveau o.l. . En praktisk standard for, hvor interessant børnene opfatter tilbuddet, er den mængde tid, som børnene opholder sig i puderummet. Hvis børnene keder sig, vil de som regel diffundere over i puderummet og lege der. Hvis et barn således bruger en væsentlig del af sin tid i puderummet, opfatter vi det som et signal om, at pågældende muligvis ikke trives.

Forberedelse
————
Mhp. på at forberede dagen formulerede vi en dagsplan. Meningen med planen er, at testeren ikke kommer til at glemme vigtige detaljer: glemmer man f.eks. at sætte vandet over til kogning i tide, kan man let komme til at rykke frokosten med en halv time, hvilket igen betyder at børnene bliver sultne, og dermed pirrelige, hvilket igen danner en unødig grobund for konflikter, osv.

Påklædningen før eftermiddagsturen til legepladsen har tidligere krævet, at flere voksne var involveret, fordi børnene tager overtøjet på i forskellige tempi. I og med at vi på testdagen kun havde een voksen til rådighed, var vi nødt til at tænke i nye baner – og fandt på at de børn, der blev først færdige, kunne hjælpe de langsommere i tøjet.

Frokosten blev mestendels forberedt dagen før, således at der kun skulle skæres grøntsager til forretten og hovedretten kun skulle varmes.

Undtagelsesvis opholdt alle børnene sig i samme lokale – igen mhp. at den voksne skulle kunne holde fingeren på pulsen med alle børnene samtidigt.

Forløb
——

Testdagene forløb planmæssigt. Som forventet var tidsrummet omkring madlavning og servering det mest pressede.

Den nye fremgangsmåde ifm. påklædningen inden turen på legepladsen levede op til forventningerne: de 6-årige, der var blevet bedt om at hjælpe de små i tøjet, tog opgaven alvorligt. Det gav ro, og alle børnene blev færdige omtrent samtidigt.

Der opstod kun een episode, hvor testeren var nødt til at bede om assistance: I børnegruppen fandtes en lille pige på 2½, som kun havde været i børnehaven en lille uge. Hun krævede den ene af dagene, at en af de ikke-deltagende pædagoger trådte til. Det skyldtes primært, at pigen ikke kan dansk og at testeren derfor ikke kunne kommunikere med hende på hendes modersmål.

Den anden af dagene viste børnegruppen sig at være særdeles god til at tage sig af hende. To af de store på resp. 6 og 8 tog sig skiftevis af hende. Hun endte således med at få en stort set grådfri dag og det takket være de relationer, hun fik etableret i børnegruppen – en styrkelse af gruppens sociale kapital.

Skolebørnene nåede deres planlagte øvelser og generelt fandt alle børnene dagene interessante – puderummet anvendtes kun ganske lidt.

Konklusion
———-
Til næste systemtest overvejer vi at overlade madlavningen til en anden deltager i testen, da det ville afstedkomme en decideret afslappet dag. På den anden side får man også, ved at tage udfordringen op, mulighed for at forbedre den rutine.

Systemtesten tjente sit formål: at få dokumenteret gruppens grad af selvstændighed.

Dertil kommer en del andre bidrag:

– vi fik forbedret påklædningsrutinen

– vi fik styrket relationerne i gruppen

– testerne fik styrket deres selvopfattelse af, hvad de kan.

– vi fik muliggjort, at vi kan begynde at arbejde på en systemtest helt uden voksendeltagelse.

Nyttige og velfungerende tips fra dagligdagen i Den dansk-franske Skole

På Den dansk-franske Skole arbejder vi med en børnegruppe, der i øjeblikket tæller børn i alderen 3-10 år. Under lockouten i foråret 2013 lagde vi en række tips ud til forældre, der pludselig stod overfor at skulle tumle børn i netop den aldersgruppe. Meningen med disse tips var at videregive de positive erfaringer, vi har med børnene i det daglige.

Som nyansat lærer på skolen (startede i august 2013) har jeg efter de første tre måneder gjort mig nogle erfaringer omkring den pædagogiske praksis på stedet, og jeg vil i det følgende videregive mine erfaringer i form af en gengivelse af de principper og teknikker, vi arbejder efter her på skolen. Ved hjælp af disse, og ved at være konsekvent omkring dem, har vi erfaret, at man relativt hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. For mig som lærer med ti års undervisiningserfaring fra både folkeskolen og privatskole, har det været en gave og en øjenåbner at se en børnegruppe, der bliver selvkørende og velfungerende på baggrund af disse enkle teknikker.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

Skab et roligt miljø: At færdes i et miljø, hvor der er ro til at tænke og til at mærke sig selv, virker gunstigt på både børn og voksne. Derfor har vi på Den dansk-franske Skole skabt et miljø, hvor alle taler naturligt dæmpet og uden at hæve stemmerne. Hvis den voksne oplever, at det er nødvendigt at irettesætte et barn, er det her vigtigt, at den voksne ligeledes ikke hæver stemmen, men taler roligt og bestemt til børnene. Ved at holde stemmelejet nede bliver børnene mere rolige, og det er nemmere for alle at udtrykke sig både fagligt og socialt. Hæver den voksne stemmen for at overdøve børnene, spiller den voksne på sin vis fallit, og børnene vil typisk reagere ved at gøre det samme, hvorefter alle træder ind i en ond spiral bestående af et eskalerende støjniveau og et ringere arbejdsmiljø.

På Den dansk-franske Skole er fællesskabet et af de bærende elementer for en velfungerende hverdag, og for at fællesskabet skal kunne fungere, er det vigtigt at arbejde aktivt med den regerende støjkultur og udvikle børnene i en retning, hvor de erfarer, at det ikke er nødvendigt at råbe for at blive hørt eller at larme for at blive set. Støj virker stressende og mindsker koncentrationsevnen. I vores samfund har der gennem mange år været en stigende tendens til at acceptere et højt støjniveau – fuldstændig i trit med den fremherskende trang til at blive set og hørt og den evige kamp for at individualisere sig og gøre sig gældende i et samfund, hvor der er rundsave på albuerne og hvor individualismen har gunstige kår.

Tillidsfulde relationer: Kontakten til eleverne er altafgørende for et udviklende og velfungerende arbejdsmiljø, som alle kan føle sig tilpasse i. Hver enkelt elev skal føle sig set og anerkendt for den, han/hun er. Relationsarbejde er en kontinuerlig proces, som aldrig bliver afsluttet, og man skal være indstillet på at arbejdet tager tid. Man skal så at sige lære at elske hvert enkelt barn. Nogle børn er åbne og tillidsfulde fra første færd, mens andre har brug for mere tid til at lære den voksne at kende. Først når en god og stærk relation er opbygget, er det muligt at få optimalt udbytte af både undervisning og samvær. Den gode, stærke relation befordrer, at konflikter hurtigere lader sig løse, og at uoverensstemmelser er nemmere at overkomme for både børn og voksne.

Gør opgaven færdig: Som voksne skal vi støtte børn i at opbygge gode og sunde arbejdsvaner, derfor er det hos os et princip, at man gør det færdigt, man er i gang med. På den måde kan man bedre fastholde barnets interesse for emnet, og barnet erfarer herigennem, at hans/hendes arbejde er betydningsfuldt, og at det bliver respekteret af den voksne. Er man eksempelvis i gang med et forløb om historieskrivning, skal man sørge for, at alle historier bliver skrevet færdige, så der ikke er uafsluttede historier, der ligger og roder i bunden af barnets kasse. Ligeledes regner man en opgave helt færdig, før man holder pause, eller man laver en aftale om, hvor meget der skal arbejdes med, før det er tid til pause.

Tydelige rammer og tydelige voksne: En tydelig voksen giver børn ro og tryghed. Det er derfor vigtigt, at den voksne er tydelig i sin kommunikation og sin person og ikke optræder laissez faire i forhold til fagligt samvær og børnenes indbyrdes relationer. Mange lærere har begået den klassiske fejl at sige den sidste dag inden ferien: ” I dag skal vi hygge – I må selv bestemme, hvad I vil lave”. Virkeligheden er dog ofte en helt anden, for de manglende rammer for arbejdsindholdet er sjældent hyggeligt for eleverne, da de har brug for struktur og en voksen, der giver dem rammer at udfolde sig inden for. Skal man have en hyggelektion eller en hyggestund derhjemme, er det derfor en god ide på forhånd at have gjort sig tanker om rammerne ved evt. at have medbragt spil, edugames på nettet eller have kopieret labyrinter eller andre ting, som man ved eleverne kan lide at lave.

Forventninger: Som mennesker trives vi bedst, hvis der bliver krævet noget af os. Det samme gælder i undervisningen og i samværet med børn i det hele taget. Oplever et barn, at der er en mangel på krav og forventninger fra den voksnes side, kan barnet føle sig mindre værdifuld og som konsekvens heraf ikke selv føle lyst og engagement til at udvikle sig og løse opgaver. Viser den voksne derimod tillid til barnets evner og støtter barnet i at løse en krævende opgave, vil barnet få en succesoplevelse og opleve et fagligt spring i udviklingen. Det kan naturligvis ske, at en stillet opgave er for vanskelig for barnet. I en sådan situation er det vigtigt, at læreren ikke bare pakker opgaven væk med et ”den er for svær”, men i stedet tager sig tid til at differentiere opgaven til et for barnet passende niveau.

At lytte: At være i stand til at lytte og at kunne modtage en besked er essentielt for den gode kommunikation. Mange børn har en vane med at sige ”ja ja”, selvom de ikke har hørt beskeden, og den voksne bliver nødt til at gentage sig selv. Det er både spild af tid og et irritationsmoment. Her er det en god ide at indlede med at sige: ”Hør godt efter, for jeg beder dig om at gentage.” Børnene lytter, og når de efterfølgende selv skal gentage beskeden, rodfæster det sagte sig, netop fordi de selv har prøvet at ytre det.

Formuler spørgsmål fremfor anvisninger og formaninger: I stedet for at være den voksne der uafladeligt kommer med formaninger og anvisninger, er det meget mere gavnligt at henvende sig spørgende til eleverne.

Et eksempel: Vi skal på tur til Københavns Bymuseum. Inden vi går hjemmefra, spørger den voksne: ”Hvordan opfører man sig, når man er på museum? Hvordan færdes man i trafikken? Hvordan taler man inde på museet?” Ved at blive stillet spørgsmål skal eleverne selv reflektere og tage stilling, og de er ofte mere interesserede at høre reglerne fra en skolekammerat end fra læreren.

Ovenstående tips kan måske virke indlysende, mens andre kan virke nyskabende. Uanset hvordan man ser dem, er det tips, der bidrager til at skabe en børnegruppe, der trives og lærer at omgås hinanden med respekt.

Leocad

Leocad est un programme d’ordinateur. On peut construire ce que l’on veut en Lego.

Moi, j’aime beaucoup ce programme.

On peut télécharger ce programme en ligne sur leocad.org ou sur un terminal.

Leocad le programme de Lego est en anglais.

Je ne sais pas si on peut le traduire.

Dans ce programme on peut modéliser des constructions en Lego sur l’ordinateur.

On peut avoir toutes les pièces que que l’on veut.

On peut aussi chercher des pièces.

Quand on a construit un objet sur l’ordinateur on ne peut pas vraiment jouer comme dans la réalité.

Par exemple, on ne peut pas asseoir les personnages comme dans la réalité.

Mais dans l’ordinateur on peut leur bouger les bras de façon latérale aussi.

La conception assistée par ordinateur (CAO) ou computer-aided design (CAD) en anglais, désigne les systèmes informatiques spécialisés conçus dès les années 70 pour remplacer les tables à dessin des bureaux d’études des entreprises industrielles

Avec un programme qui s’appelle blender on peut aussi faire des effets spéciaux.

Turen til den blå planet

Den dansk franske skole har fornyligt besøgt Danmarks nye akvarium “Den blå planet”, som var en utrolig spændende og lærerig udflugt for eleverne. Børnene var fascinerede over de mange forskellige farvestrålende fisk og havdyr, som var fordelt over 53 kæmpemæssige akvarier.

Især det største akvarium, Oceantanken, hvor hammerhajer svømmer side om side med rokker, var imponerende, og eleverne brugte meget tid her på at studere de forskellige havdyr på tæt hold.

Vi gik derefter ind i den såkaldte “Grotte”, hvor man blev omgivet af dyrene, da akvariet både fandtes under ens fødder og over ens hoved.

Den blå planet tilbød også de besøgende at se, hvordan det foregår, når piratfisk bliver fodret. Dette var en lidt skuffende – omendt lærerig – begivenhed, da eleverne lærte, at piratfisk faktisk er sky fisk og slet ikke er så frygtindgydende, som de normalt fremstilles i film og på tv.

Turen endte ved de små åbne bassiner, hvor eleverne fik mulighed for at røre ved nogle af de ufarlige havdyr, såsom søstjerner, krabber, skildpadder m.v. Dette var ikke en mulighed at forspilde, og størstedelen af eleverne endte før eller siden med fingrene nede i bassinet.

Lilleskole søger engageret og frisindet underviser

Til besættelse af et barselsvikariat og muligvis senere fastansættelse søges fra 1/8 en underviser med mod på at prøve sine grænser af og undervise under usædvanlige vilkår.

Om skolen

Den dansk-franske Skole er en børnehave og skole åbnet (i august 2010), som kendetegnes ved at:

anvende en Freinet-pædagogik i et aldersintegreret setup
inddrage det omgivende samfund, også fagligt, i form af en aktiv støttegruppe
undervise på fransk allerede fra børnehaven

Visionen med skolen er at skabe et fagligt og personligt udviklingsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for og forventes at realisere sit fulde og alsidige potentiale.

Skolen er for skoleåret 2013-2014 åben for 3-10 årige.

Kandidaten

Den dansk-franske Skole søger en lærer der:

kan personificere en dygtighedskultur og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
kan arbejde selvstændigt og kreativt, en ildsjæl
anerkender barnets egen vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive læringen
er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik
er i stand til at indse og udnytte synergien mellem faglig og social udvikling
er fagligt og tværfagligt meget velfunderet, og er i stand til at inddrage støttegruppen i undervisningen

Uddannelse

besidder en kandidatgrad og/eller er pædagog/læreruddannet (evt. under uddannelse)
kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Miljøet

Skolens personale består af to fuldtidsansatte lærere og en skoleleder på deltid. Den tæller 6-10 elever i alderen 3-9 år.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 18. juni 2013

Ansættelse iht. Funktionærloven og aflønning efter individuel aftale.

Skolen ligger på Værnedamsvej 12A, 1.sal , 1619 København V, med gode transport- og udflugtsmuligheder.

For yderligere information se skolens hjemmeside http://www.ecolefrancodanoise.dk.

Ansøgning sendes til ecolefrancodanoise@gmail.com.

Galacticode

During the last few weeks, we have been improving the color alphabets that started out as a play with beads.

The first version of the alphabet was based on the idea that the most frequent letters should be represented by a single bead, the less frequent one by two beads etc. along the idea of Huffman coding.

Example of text written with the alphabet, revision 1:

As you can see in the example above, there are relatively few white beads, meaning that the alphabet is indeed quite efficient in terms of beads needed per word. On the other hand, quite a number of different colors were needed (18), making the alphabet difficult to use more widely, e.g. with color crayons or Lego.

So we went on to use 2 beads per letter and the children calculated that it would require 7 different colors to cover the whole alphabet, if one wants extra space for special characters and numbers. The resulting rev. 2 of the alphabet is shown below:

And an example of a text using Lego bricks:

But as one of our teachers is color-blind, we were soon confronted with the problem that even 7 colors can be too much.

So, what if we changed the disposition of the beads to a 2-by-2 configuration, giving us 4 beads per letter? That would give us 2x2x2x2=16 possible letters if we had 2 colors – not enough- and 3x3x3x3=81 letters with 3 different colors – enough.

We had by that time named our alphabets “Galacticode” and the first attempt at the 2-by-2 version looked like this:

Rev. 4 and 5 were modifications to rev. 3 in which we tried to facilitate the reading of the text by making each “upper row” particularly distinct, i.e. ensuring that the most frequent letters would have two identical beads in the upper row. With a little training, the eye can easily follow the lines and avoid getting lost. Revs. 3-5 are shown below:

The only rule about the choice of colors is that there should be a light color, a dark color and one in between. Also, it might be a good idea to keep the same color scheme throughout a text.

Close-up of Galacticode rev. 5, in which we have tried to make letters that sound alike look similar (e.g. d and t, p, b, v and w, g and k, n and m, i,y and j):

Galacticode is quite easy to use in different contexts, see a couple of Lego-related examples below:

Lili's galactic bedroom — Lili’s galactic bedroom

It might also be worthwhile introducing a fourth color, i.e. having 2 grey tones between the dark and the light extremities.

But for now there is still space enough left in the Galacticode alphabet, which could be used for special characters, numbers and perhaps other things. One way to arrange for numbers would be to use those of the symbols, that when rotated can give four different symbols.

24-combinations — All the (24) rotation-independent symbols of the alphabet

Four of those would suffice to represent e.g. a hexadecimal basis.

Alternatively we could simply use 2 rows in the alphabet matrix to achieve the same result… Or would a duodecimal or decimal basis suffice?

— there will be matter for discussion for some time in the classroom!

Have you grasped the bottom line?

Sjov med perler

Vi var løbet tør for perler – den slags man bruger til perleplader. Skolen tog derfor under en udflugt forbi Panduro Hobby og købte først 10000, og ved et senere besøg 16000 nye af slagsen.

Perleplader er noget børnene plejer at lægge i ny og næ. De egner sig fint til de aldersklasser vi har på skolen i alderen 4-9. Vi har ikke som sådan haft deciderede læringsmål med aktiviteten – det har mest været leg for legens og kreativitetens skyld,. Vi har dog holdt in mente, at de kvadratiske perlepladers opbygning har en vis lighed med skærmpixels, og at de andre pladers forskellige former (cirkler, sekskanter) giver en vis fortrolighed med geometri.

Som regel laver børnene et par stykker, og så plejer de at blive trætte af det. Men denne gang har det været anderledes. Måske fordi vi pludselig havde så mange perler og dermed måske lagde op til en slags “frit spil”. Måske fordi de store er begyndt naturligt at have længere sammenhængende opmærksomhedsforløb og dermed får udforsket deres aktiviteter mere i dybden og følgeligt får afprøvet flere muligheder.

Undervejs fandt vi en bog med modeller, som børnene først kopierede og efterfølgende modificerede.

Et andet hit var, da børnene fandt ud af, at nogle af perlerne var selvlysende.

De fandt på at lave fodstøtter til figurerne, så de kunne stå i stedet for at ligge og at lave klæde-på dukker – altså perlepladefigurer, man kan klæbe perletøj på.

Denne gang er det således blevet til et længere forløb, der nu kører på sin tredje uge. Så i “frikvarterene” sidder børnene for tiden ofte ovre ved perlebordet.

Det seneste vi er gået i gang med er at skrive beskeder i perlekode. Vi har opfundet et alfabet, hvor A er rød, E er lilla osv. Da der ikke er nok farver til at dække alle bogstaver, består nogle af bogstaverne af 2 eller 3 perler.

Det kan man bruge til at skrive denne type beskeder:

Uden øvelse springer stavefejl ikke just i øjnene…

Et alternativt alfabet kan se således ud:

Det har den fordel, at det kun kræver en 6-7 farver. Alle bogstaver kræver 2 perler.

Det kan også bruges til f.eks. at skrive en Lego-tekst:

Hvor mange farver ville det kræve at dække hele alfabetet, hvis man bruger 3 perler per bogstav? Hvad hvis man kan undvære æ, ø og å, men gerne vil have et mellemrumstegn?

Børnene havde tidligere, efter et besøg på vikingeskibsmuseet opfundet hemmelige skriftsprog, der mindede en del om runer og har sendt hemmelige breve med posten til hinanden. Det initiativ er der efterfølgende med perlekoderne blevet pustet en del liv i, se eksempler nedenfor:

Som didaktisk værktøj har vi her fundet nogle spændende anvendelsesmuligheder for perler og lignende (f.eks. Lego). Værd at bemærke er, at de små også har vist en del interesse under forløbet, og dermed på en sjov og motiverende måde er blevet yderligere eksponeret for det skrevne sprog.

LEGO gladiatorer

Der var engang for lang tid siden i Rom nogle gladiatorer, der kæmpede mod Roms største krokodille. Den var 5 m lang og 2 m høj. Alle gladiatorene ville prøve, for hvis en af dem kunne klare krokodillen, ville han blive Roms mest berømte gladiator. Det var ikke svært at give mad til krokodillen, for hver gang nogen ville slå den ihjel, blev de dræbt og ædt.

Her er scratch-programmet, der styrer krokodillen

It takes a village

“It’s so cozy!”

“Sometimes too noisy”

“Simply life-affirming”

An odd couple

Having a kindergarten and school placed next to a company’s offices is a rare combination. But for the Danish-French School that is how it happened to be, mainly out of coincidence. In 2010, the initial plan of placing the school in one of the developing neighborhoods of Copenhagen turned out to be financially infeasible. We needed to improvise, and ended up borrowing some free office space from the mathematical optimization company Ange Optimization. Ange is specialized in developing math-based decision support software to the industry.

The striped area indicates the school's premisses — The striped area indicates the school’s premisses

The village

Pure coincidence? No. One of the 3 founding principles of the school is to be participatory, i.e. to encourage the participation of people external to the school. The rationale behind that principle is that the school should be naturally connected to the rest of society in order to ensure that what is taught is relevant and of the highest possible quality.

Ange Optimization had for years had a dedicated playing room for the employees’ children, so for the company, housing the school was mainly an extension of the existing concept.

For the school, the proximity to the company has turned out to be priceless. By having direct access to a team of engineers we have been able to get qualified answers to questions such as “why do airplanes fly?”, got help to build all kinds of things, for instance a ball track and music instruments, got guidance when it came to didactically interesting software tools and more…

Prior to taking master's degree in engineering and a Ph.D in applied mathematics, Marc used to build instruments — Prior to taking Master’s degree in engineering followed by a Ph.D in applied mathematics, this engineer from Ange Optimization used to build instruments. Here building a flute from a plastic tube.

Generally speaking, the school is exposed to a plethora of real-world inspired issues. In this way, the teaching, i.e. the “how do we handle these issues?” becomes motivated, and in consequence very motivating.

Visiting Eleonora Maersk — The 2nd graders at the heart of the world’s largest container vessel – many questions and inquiries arose.

The proximity of adults also has a more general socializing effect. For instance, the mere proximity of the two groups imposes a certain noise discipline. The adults have to be able to concentrate. But in reality, so do the children. Children want to learn, to improve, to develop. A part of that, an important part, is to be able to concentrate, immerse one self – and that requires calm.

And so it comes all by itself – there is peace and quite at the school. Almost. Most children around here are raised in the somewhat opposite noise culture, and so newcomers often need a few days to adjust to the serenity. Interestingly enough, we have noted that this often is the case for adults as well, as if the general accepted perception of kindergarten/school has become that of a noisy place.

Of course children are children, and we don’t expect them to be calm all the time. That is why we have a separate room where they can simply close the door and be noisy. Also, the afternoon excursion often goes to a large playground, where there are no such restrictions.

The Rules

A fundamental mechanism for structuring the culture of the school is to have clearly formulated rules. The rules delimit what is acceptable and what is not, and are the same for all, children and adults. Ownership of the rules is ensured by each rule being accepted through a plenary vote. Changes to the rules are decided by simple majority, generally around the lunch table. This means that anyone, whether you are 3 or 65, has potential influence – and in consequence feels ownership.

Through this simple model the pupils also get prepared to take responsibility and act in a democratic society, one of the main objectives of the Danish school system.

One important prerequisite for the rules to work is that the adults, who eventually are responsible for the group, constantly ensure that the rules be followed. Children tend to have a very strong sense of justice – it is the adults’ responsibility that it doesn’t get betrayed.

The rules we currently stick to can be found here.

Inclusion

The village has turned out to be very inclusive. Once a week an autistic child participates in the school’s activities. He doesn’t fit in a standard school, but here he is sincerely appreciated by the others in spite of him being different and yes, challenging.

We have tried to include parents in the activities. For ad-hoc interventions, it has been quite successful, but our experience is that a teacher needs to be present to frame the group. We have experimented with having work stations available for parents, who want to spend a day close to the school. The concept did get some initial interest, but has not caught on after that. The parents have until now simply seemed to be too busy, but we still believe that the concept might catch on over time.

We have included trainees in the group, either unemployed persons needing to make an internship as a part of the city’s unemployment program, teacher students and engineering students.

One of the trainees turned out to be a gift. His objective was to boost the programming activities at the school. He didn’t have any particular prerequisites, neither pedagogical nor within programming. What he had was a genuine interest in the childrens’ development and a willingness to leave his comfort zone.

He learned to program Scratch by following some tutorials on the net and subsequently just went in an boosted the Scratch activities at the school. He now benevolently spends a day a week continuing his activities.

What we also learned from that experiment is that having a dedicated person to drive this type of activity appears to be a prerequisite for it to work. It takes quite some effort before the children are autonomous, and during that period the process needs to be fueled.

Scratch Programming — A job-seeking trainee who stayed with us for 2 months. He now benevolently spends his Wednesdays doing programming with the children

Involving the engineering students is still very new. The idea is that they get pertinent training by being exposed to real-world engineering issues at Ange, and subsequently acquire understanding by solving them and explaining them for the younger pupils.

A Sound of Nature

Perhaps surprisingly, the collaboration has turned out to be of mutual benefit for the school and the company. When you think of it, a company’s culture is in fact a relatively “narrow” thing. It is very focused on the company’s direction, at solving the tasks at hand. That in itself is fine, it has to be that way for the company to survive in the long run. But hearing the children’s laughter next door naturally gives you the feeling, makes you realize, that you are part of a greater whole. And that is also priceless.

Towards an “Aha! Pedagogy”

Every day, Aha! moments occur in our “village” – the feeling of overcoming something difficult, which then appears as easy – more often than not with the help of others.

In the future we will try to investigate and formalize what it takes to get there. Tentative axes of the investigation will be:

is a multi-aged environment a prerequisite?
does the teaching need to be cross-curricular?
to which extent can we apply Learning by teaching?
what is the interplay between training, copying and inventing?
to which extent are long, continuous activity sessions a prerequisite for acquiring complex knowledge and building ownership for the learning?
why and how do you establish a rule of law? what are the difficulties?
how can you in a flexible yet systematic way manage and quality ensure the proximal learning zone of each individual?
can we come up with a framework and/or narratives describing how to systematically involve external resources? what are the benefits of ad-hoc vs. long-term interventions?
what does it take to recruit, train and retain the appropriate staff?
to which extent does the concept depend on scale?
is the collaboration between a school and a company something that could be reproduced?perhaps just in part?

Eksperimenterende undervisningsform: En elev overtager undervisningen

I sidste uge eksperimenterede eleverne med undervisningsformen, idet en elev på eget initiativ overtog lærerrollen for en tid og styrede klasseundervisningen. Dette var til stor begejstring for de øvrige elever, som lyttede intensivt til den pågældende elev og herefter udførte de stillede opgaver. Eleven forklarede svære ord og tal og tog sig endda tid til at hjælpe den enkelte elev til problemløsning.

En sådan elevstyret undervisningsform er kendt under begrebet “Lerning by teaching” og blev skabt af franskmanden Jean Pol-Martin. Metoden består i, at en elev forbereder og udfører undervisning for andre som et led i undervisningen. Undervisningsformen blev første gang introduceret i Frankrig i 1815 grundet et stigende antal elever og et mangel af lærere. Metoden er en effektiv måde at lære noget nyt på, da eleverne tilegner sig stoffet på en kvalitativ anden måde, når de er tvunget til at udvælge det relevante stof, at forberede sig på spørgsmål og gøre sig målet klart. I modsætning til elevpræsentationer skal den pågældede elev ikke alene videregive en viden, men også anvende undervisningsmaterialet i henhold til dennes egen pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisningen.

Tidligere erfaringer har bl.a. vist følgende fordele ved en sådan undervisningsform:

Eleverne arbejder mere motiveret og intensivt med stoffet
Et øget fællesskab skabes, når barrieren mellem læreren og eleverne fjernes
Evnen til at samarbejde forbedres
Elverne lærer at tilrettelægge undervisning
Eleverne lærer at præsentere et stof og tilpasse det undervisnngsssituationen
Det giver eleverne mere selvtillid

Desuden påpeger Undervisningsministeriet, at denne metode rummer gode muligheder for at øge elevernes kritiske stillingtagen, deres engagement og deres indsigt i det pågældende område.

Derfor er dette en undervisningsform, som skolen med fordel kan forsætte med at praktisere og videreudvikle i fremtiden, såfremt eleverne stadig finder det interessant.

Læs mere om undervisningsmetoden “Learning by teaching” ved at klikke på følgende link: http://en.wikipedia.org/wiki/Learning_by_teaching (engelsk)http://fr.wikipedia.org/wiki/Lernen_durch_Lehren (fransk)