Program:

14:00: Åbent hus starter

16:00: Introduktion til Den dansk-franske Skole og Børnehaves pædagogik

16:30: Rundvisning

18:00: Arrangementet slutter

Jeg spiller et spil, der hedder MovieStarPlanet. MovieStarPlanet handler om at blive en filmstjerne. I MovieStarPlanet kan man lave Film. Vis man ikke er VIP (Very Important Person) kan man ikke lave film der er længere end 1 minut. Det koster penge, at blive VIP.

Man kan også lave Artbook. I en artbook kan man skrive, og sætte biledder ind på den. Jeg kan godt lide at designe tøj. Når man designer tøj kan man lave mønstre og klistermærker.

Når man går i chatrum kan man chate med andre. I chatrum kan man blive Venner, Bedste Venner og NK (Net kæreste)

Man kan også spille små MovieStarPlanet spil.

Når man klikker på “shopping” så kan man købe Genstande, Tøj, Baggrunde til film og musik til film.

En ting jeg godt kan lide at gøre, det er at lave looks. Man klæder bare sin moviestar på og laver et look. I MovieStarPlanet kan man vælge hvordan, man vil se ud. Man bestemmer selv, hvad for noget tøj, hvilken en farve hår og hvilken hudfarve man vil have. Jeg har prøvet at lave en profil med brun hudfarve. Her på billedet har jeg hvid hudfarve. På min profil hvor jeg har brun hudfarve, er der ingen der vil være venner med mig, kun andre brune. På min profil med hvid hudfarve er der mange, der gerne vil være mine venner. Jeg er ret populær på min profil med hvid hudfarve, men ikke på den med brun hudfarve.

Det er meget overfladisk. Gad vide, om det er sådan i virkeligheden.

Vi har på Den dansk-franske Skole i løbet af de seneste år arbejdet med en børnegruppe, som på mange punkter ligner det, som lockout-ramte forældre skal håndtere i disse tider – dvs. en gruppe i størrelsen fra 5-10 børn i alderen 4-11.

Vi har erfaret, at man ved hjælp af nogle enkle principper hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. Og når børnegruppen først fungerer, er det noget nær den bedste oplevelse man kan få.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

1) Etablere relationer

Den måske vigtigste forudsætning for, at få en børnegruppe til at fungere er, at man som voksen formår at få skabt en relation til det enkelte barn. Hvad betyder det? Det betyder, at man sammen med barnet etablerer et gensidigt forhold, hvor man har vænnet sig til at at lytte og og forstå hinanden. F.eks. bør det ikke være nødvendigt at sige tingene mere end een gang – er man nødt til det, er der noget, der ikke fungerer. Det kan f.eks. være, at man ikke formår at aflæse børnenes parathed. En enkel teknik til at oparbejde et forhold til det enkelte barn er, at sætte sig i barnets øjenhøjde, etablere øjenkontakt, og derefter kræve øjenkontakt under hele samtalen. Det kan godt tage lidt tid og kræve lidt tålmodighed i begyndelsen, men det er investeringen værd.

2) Aftaler

Et andet vigtigt begreb at introducere i børnegruppen er aftalebegrebet. Det giver børnene mulighed for indbyrdes at afstemme forventninger, foregribe konflikter – og i tilfælde af konflikt giver det den voksne et uundværligt værktøj til at løse konflikten på retfærdig vis.

3) Regler, anerkendende retfærdighed og medejerskab

Mere generelt kan man sige, at det at have formuleret nogle regler for grupppen fjerner meget spænding. Et sådant regelsæt kan med fordel formuleres i fællesskab, f.eks. ved at reglerne vedtages ved afstemning/håndsoprækning. Det giver det enkelte gruppemedlem en medejerskabsføldelse, dels fordi pågældende har mulighed for selv at foreslå regler, på samme vilkår som alle andre, dels fordi man har været med til at vedtage dem. Når man først har etableret reglerne, skal man mene dem alvorligt. Her er det den voksnes rolle at sørge for at retfærdigheden opretholdes – man er som voksen nødt til at anerkende de små detaljer, som kan være vigtige for det enkelte barn, og løse konflikter, således at børnene (også) synes, at det er retfærdigt.

4) Støj og ro

En regel, der er særligt gavnlig for det sociale og faglige miljø er, at der skal være ro i lokalet, i hvert fald indendørs. Børn kan sagtens være rolige – ofte har de det faktisk bedst, når der ikke er for meget støj omkring dem. Arbejdsmiljømæssigt er det jo også klart at foretrække for alle, børn som voksne.

5) Høje forventninger

Det at have høje forventninger er kendt for at være en forudsætning for god undervisning. Mennesker har det med gøre det, man forventer af dem. Så kan man lige så godt forvente noget godt og udviklende. At alle forventingerne ikke nødvendigvis er realistiske er knap så vigtigt – bare man løbende gør det klart for barnet, at man også en gang imellem stiller sådanne “bonusforventninger” op.

6) Gøre tingene færdige

Et meget strukturerende princip for børnenes aktivitet er, at man stiller krav til, at de gør den opgave de havde sat sig for færdig. Det giver nogle lange selvstændige forløb for det enkelte barn – nogle solide succesoplevelser som er så meget desto mere tilfredsstillende.

7) Hjælpe de andre – social kapital

En anden strukturerende mekanisme er, at vænne børnene til at hjælpe hinanden. Dels tager det rent praktisk en del af opmærksomhedstrykket fra den voksne, dels får børnene opbygget relationer indbyrdes, som igen bidrager til, at gruppen er velfungerende.

8) Hold styr på, hvad den enkelte er i gang med

Har man først med en velfungerende gruppe børn at gøre, kan man bruge sin energi på at vejlede det enkelte barn. Her er det vigtigt at holde fingeren på pulsen med, hvad det enkelte barn laver af aktiviter, give feedback på det, og foreslå mulige næste skridt. Her kan man med fordel anvende et projektstyringssystem (f.eks. Trac), men et hæfte eller en mappe kan også gøre det. Er man flere om at varetage gruppen bruges mappen som en slasgs “stafet”. Et praktisk værktøj i denne sammenhæng er, at få børnene til at lave præsentationer. På den måde får børnene selv tydeligt udtrykt, hvad de laver, og kan efterfølgende få feedback fra børn og voksne.

9) Børn har brug for at teste

Vær opmærksom på, at børn ofte har brug for at teste. Det er en helt naturlig og sund opførsel, at afsøge det rum man kan bevæge sig indenfor. Det er her den voksnes ansvar at sørge for at det rum er klart defineret, og klart give udtryk for, når en grænse er overskredet.

10) Gentagelse gør mester

Hjernen bearbejder hver dag enorme mængder information – og smider langt det meste væk. En af de enkle og effektive måder, den adskiller væsentligt fra uvæsentligt er, kun at gemme det der gentager sig. Dukker noget ikke op igen, var det jo nok ikke så vigtigt. Den mekanisme kan man bruge, når man underviser – gentag det vigtige, og det vil blive husket.

Samme teknik gør sig gældende, når man vil opbygge vaner.  Vanen øves – gentages – i 1-3 ugers tid og når først den er tillært, behøver man ikke at spekulere mere over den.

11) Sæt grænser for opgaverne, ikke for tiden

Få hellere børnene til at tage ansvar for at løse en opgave, end for at sidde stille i 3 kvarter. Når de først finder ud af, at det kan betale sig at arbejde hurtigt, vil tempoet ryge i vejret og det hele bliver meget mere spændende. Så kan man løbende begynde at kalibrere opgaverne, så de ca. tager 20-40 minutter.

12) Giv valgmuligheder

Ingen, hverken børn eller voksne , bryder sig om at få fortalt hvad de skal gøre. Giv derfor barnet flere muligheder, f.eks. i valget af opgaver. Undgå til gengæld den helt frie “hvad skal vi lave i dag” – den kan sjældent reelt honoreres.

13) Ret fejl så hurtigt som muligt – giv feedback

Lad ikke børnene affotografere fejl alt for længe. Undgå at afbryde et godt flow, men ret fejlene ved først givne lejlighed.

Det tager lidt tid og det kræver en indsats at få tingene kørt ind og skabt de gode vaner – men lykkes det, vil man opleve, at det er det hele værd.

Læn dig så tilbage og oplev naturen fungere :)