Jeg har været i Forum for at se en science messe med hele skolen. Den ting jeg syntes var det sjoveste var superlederen. Det er en lille keramiklegering som er dyppet i flydende nitrogen som så blev sat på en skinne af magneter. Det er ikke noget elektrisk modstand så strømmen bliver ved med at køre rundt i den.
Strømmen genererer et magnet felt som modarbejder de faste magneters felt. På den måde bliver keramikbrikken i samme afstand fra magneterne.
Hej jeg hedder Nesa,
jeg er elev på Den danske-franske skole. Mandag d. 27. april 2015 var jeg og min klasse på besøg i Forum til Sciencemesse. Det var en meget spændende oplevelse og vi lærte en masse nye ting. Jeg oplevede blandt andet at se en blæksprutte blive dissekeret! Det var en smule ulækkert, men også meget lærerigt. Jeg fandt nemlig ud af, at en blæksprutte har tre hjerter og 9 hjerner. Det gøs i mig, men jeg måtte acceptere sandheden. Dog var det ikke kun det jeg havde oplevet! Jeg rørte nemlig en rigtig slange! Det var en kongepython, og jeg fandt også ud af at slanger lugter med tungen. De har nemlig et organ i ganen, som de overfører dufte til en slags indvendig næsebor! Derfor er slangens tunge splittet, så der er en tungespids til hvert næsebor.
Så hvis jeg skulle anbefale et lærerigt sted man kan tage hen med sin klasse ville jeg helt klart anbefale Sciencemessen i Forum.
Mange forældre oplever, at deres børn er meget sultne sidst på dagen, og vi har derfor besluttet at udvide eftermiddagsfrugten kl. 14/14.30 med brød. Derudover bliver der serveret frugt og brød igen kl. 16. Det er børnehaven, der står for bespisningen, men skolebørn er velkomne til at sætte sig og spise med.
I år holder vi åbent hus
Fredag d. 10. april kl. 14-18
Igen i år vil der være
* fægt-selv arrangement – både for børn og voksne
* lækre retter tilberedt af skolens forældre.
Den dansk-franske Skoles indstilling af Anna Harder til Politikens undervisningspris 2015:
Anna har:
– med succes udført aldersintegreret og tværfaglig undervisning
Det er en udfordring at få en aldersintegreret klasse på 20-30 elever fra 5-13 år til at fungere, og det er noget, man i Danmark ikke har så meget erfaring med. Men når man først lykkes er det en fantastisk organisationsform. “Vi oplever, at børn er de bedste rollemodeller børn kan have. De er relevante for hinanden på en anden måde, som voksne ikke kan være det.” fortæller Anna.
Ved løbende at dokumentere hvilke metoder der virker og hvad der ikke virker, evaluere og forny har Anna således været afgørende i at udvikle skolens aldersintegrerede, multikulturelle og participatoriske pædagogiske praksis.
– udvist exceptionnelle evner som klasseleder
Men hvordan får man som lærer en aldersintegreret klasse til at fungere, således at hvert barn udvikler sine talenter til deres fulde potentiale – fra både en faglig og en social vinkel? Spørger man Anna, er nøglen at få skabt en velfungerende kultur – lære børnene at foregribe, undgå og løse konflikter, lære dem at hjælpe hinanden, at lære af hinanden.
På skolen lægges der således meget energi i at køre nye børn ind. Børnene undervises i en række teknikker til at forebygge og håndtere konflikter, til at tilegne / aflægge sig vanemønstre og hjælpe andre med samme. De lærer om vigtigheden af social kapital og om de vindende strategier ift. at etablere relationer, skabe netværk og sætte pris på andres succeser.
Anna lægger særlig vægt på, at der hele tiden tages stilling til det enkelte barn. “Vi møder alle børnene med kærlighed. Når man arbejder aldersintegreret, får man nogle langvarige relationer til børnene. Det føles menneskeligt rigtigt.”
– bidraget til at løfte en vigtig social opgave i et af landets mest belastede kvarterer
“Aldersintegreringen og arbejdet med det individuelle barn giver en utrolig inklusionskraft. Nye børn plejer at finde sig til rette på få timer her – næsten omgående faktisk. Og så har vi valgt at inkludere en del børn med særlige behov, hvis alternativ ville være en specialskole. Her på skolen kan vi med en almindelig personalenormering rumme dem, samtidig med at de naturligt bliver eksponeret for velfungerende rollemodeller.”
– formået at udvikle sine elevers talenter til deres potentiale, både for de svage og for de stærke elever.
“Men i en vis forstand har alle børn jo specielle behov. Vi mener, at det er lige så vigtigt at udvikle et barns styrker, som det er at støtte op om dets svagheder. Vi har nogle kanondygtige børn her. Gruppen af store børn er usædvanligt kompetent ift. at udnytte hinanden læringsmæssigt, og de stormer fremad fagligt. Nøglen er at skabe en dygtighedskultur, hvor det at gøre sit bedste ikke kun er accepteret, det er normen.”
– integreret undervisningen i IT på skolen tværfagligt og på højt niveau
“Programming is the new literacy”, siger amerikanerne (dansk: “Programmering er den nye alfabetisering”). Anna er uddannet dansklærer og cand. pæd. og havde som sådan ingen særlige forudsætninger for IT. Ikke desto mindre har hun lært sig selv at programmere. “Man bliver helt grebet af det!”
Rent pædagogisk giver det nogle hidtil usete tværfaglige muligheder. I indskolingen bruger hun f.eks. Google billedsøgninger til at motivere børnene til at skrive. Når de lærer matematik på Khan Academy, lærer de i lige så høj grad engelsk. Værktøjer som Wikipedia og Internet i sig selv gør det muligt at tilgå en række emner på en mere effektiv og eksplorativ måde end hidtil.
– spillet en afgørende rolle i skolens implementering af skolereformen
»Normalt er jeg her til en 16-17 tiden, og det hænger godt sammen for mig at have en sammenhængende arbejdsdag, hvor jeg har tid til forberedelse og de administrative opgaver,« siger hun og fortsætter: “Selv om jeg havde mindre ansvar og færre opgaver i mine tidligere job, var det mere stressende end her, hvor vi taler om tingene,«
– arbejder systematisk og modelbaseret
Anna ved, hvad hun laver. Hun har været med til at definere og udvikle skolens læreplaner og kan holde sig til en plan, følge op og løbende tilpasse processen. På den måde undgår man i det pædagogiske arbejde ineffektive lappeløsninger – og man kan dokumentere og reproducere fremgangsmåden.
– været mønsterbryder og ildsjæl. En kulturdesigner
Anna startede på Den dansk-franske Skole i august 2013. Skolen modtog dengang ikke statstilskud og kunne kun tilbyde en løn langt under den overenskomstbestemte. For arbejdet lød spændende: at kombinere dansk og fransk pædagogik i et aldersintegreret setup. Tryghed og “Excellence”. Bredde og elite. Den alsidige personlige udvikling med ambition og fagligt fokus. Fri leg og læringsro.
Hun har siden da været afgørende i at definere skolens pædagogiske praksis – en alsidig, innoverende, tidssvarende, dokumenteret form for undervisning, som i særlig grad understøtter folkeskolens formålparagraf om at skabe alsidigt begavede og selvstændige individer.
Det har krævet et helt exceptionelt engagement, et åbent sind og en faglighed uden mage. Anna har ydet en eksemplarisk indsats – derfor indstiller Den dansk-franske Skole hende til prisen som årets lærer.
Kære forældre,
Torsdag den 19. februar afholdt vi fastelavn for skolen og børnehaven i salen. Sandra (mor til Gabriel, Victoria og Raphaël) havde bagt mange flotte og velsmagende kager, og børnene var festligt, opfindsomt, uhyggeligt, smukt og morsomt udklædt. Der var en dejlig stemning i salen. Glade og forventningsfulde børn, smilende, konverserende og opbakkende forældre og, når nu jeg selv skal sige det, flot udklædt og engageret personale. Det var en festlig eftermiddag og dejligt at mærke den varme stemning blandt os alle. Derudover er det skønt, at også de ældste børn er oprigtigt engagerede og møder udklædte op, samt alle I forældre bidrager med servicering og oprydning.
Både i skolen og i børnehaven har vi fået nye børn. I skolen er Nora (7) startet og i børnehaven er Linnea (5) og Kimo (4) startet. I sidste uge havde vi besøg af Gabrielle (13), som gerne ville prøve, hvordan det er at gå i skole her. I løbet af den næste måned vil der komme yderligere fem nye børn i børnehaven, og så er vi ved at være fuldtallige. Vi har plads til 22 børn i børnehaven i alt. På personalesiden har Lydia (pædagog) været vikar i børnehaven. Det samme gør sig gældende for Ragna. Vi søger stadig en fransktalende pædagog til børnehaven og har flere potentielle kandidater i kikkerten.
I vinterferien benyttede vi lejligheden til at rydde ordentligt op. I det såkaldte ”hacker-rum” (computerrummet) ligger der en del tøj, som er blevet glemt gennem tiden. Ved udgangen af denne uge vil dette tøj indgå som lånetøj, hvis ikke det er blevet afhentet.
I samme åndedrag vil vi slå et slag for ordentligt fodtøj – dvs. fodtøj der passer til årstiden. Gummistøvler er uundværlige, og det samme er varme støvler. Alle børn skal ligeledes have et sæt regntøj og en varm trøje til at have under.
Hver morgen er der morgenmad mellem kl. 7-8 som et tilbud til de børn, der kommer tidligt, og den består af frisk brød fra bageren og havregryn med mælk og rosiner. Børnene kan ikke selv tage deres egen morgenmad med, men de kan spise det, vi tilbyder. Til morgenmaden er der vand.
Vi har gennem længere tid på forskellig vis forsøgt at sikre, at frokosten forløber i det samme rolige miljø, som kendetegner huset. Det har været udfordrende på flere fronter, idet alle skal bespises på samme tid, nogle har brug for en del hjælp og så selvfølgelig, fordi børnene er sultne. Et succesfuldt tiltag er faste pladser under spisningen, og det har givet både børn og voksne mere ro. Børnene behøver ikke tage stilling til, hvor de skal sidde og med hvem, og de bliver på den måde mere selvhjulpne. Pladserne er blandede således, at små og store sidder sammen, så de kan hjælpe hinanden. Vi stiller sædvanligvis skåle på hvert bord, så børnene kan forsyne sig selv og hinanden. Vi skifter pladserne ca. en gang om måneden.
Hver mandag bliver ugens menu hængt op på tavlen, så I kan følge med i, hvad vi spiser. Det er vores mål at servere mad, der er 100% økologisk, men det er ind i mellem svært i forhold til kød, da vi har vanskeligt ved at skaffe halalkød, der samtidig er økologisk. Frugt, grøntsager, pålæg, ris, pasta og mælkeprodukter er altid økologisk. Måltiderne er sammensat, så vi sikrer, at børnene ernæres i henhold til madpyramidens fordeling af madtyper. I praksis betyder det også, at børnene kun får dessert, hvis de har spist et ordentligt måltid under hovedretten. Dette kan hos nyankomne forveksles med, at de får en slags belønning for at spise op, men det er ikke tilfældet. Vi anvender som bekendt ikke “gulerødder” i vores pædagogik.
Jessie (mor til Agnes) yder en enorm indsats i forhold til frokosten, og det vil vi gerne takke for. Det er et fantastisk engagement. Tak, Jessie.
Fredag den 10. april vil vi afholde et åbent hus arrangement, og vi får brug for jer forældre til at lave mad og koordinere menuen. Vi forestiller os, at vi, i stil med sidste års arrangement, sørger for, at hver familie bidrager med en ret, som repræsenterer den madkultur, familien kommer fra. Vi skal bruge en forælder, der står for koordinering og print af de forskellige retter. Derudover kunne det være en idé, hvis nogle af jer på åbenthusdagen har lyst til at afholde workshops for børnene. Interesserede i menu og workshops kan melde sig til mig på mail.
På laererjob.dk har vi indrykket en stillingsannonce i håbet om, at vi kan finde en naturvidenskabelig lærer, der kan varetage undervisningen i matematik, biologi og fysik. Hvis denne samtidig kan undervise i fransk, vil jublen ingen ende tage. I vil derfor af og til støde på interesserede kandidater, der er på besøg i huset.
Der er påskeferie fra og med lørdag den 28. marts til og med mandag den 6. april. Både børnehaven og skolen holder lukket mandag den 30. marts, tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april. Vi ses igen tirsdag den 7. april.
Til sidst vil vi minde jer om, at I endelig må komme til os, hvis I har noget på hjerte. Intet for stort, intet for småt – det drejer sig om vores børn og vores fælles hverdag.
Bedste hilsner og på vegne af hele huset
Jeanne og Anna
Nous avons en mai 2014 reçu une bourse parlementaire de la part d’Axelle Lemaire qui avait en 2011 rendu visite à notre école, alors toute petite. Le but de la donation était de “financer l’achat de matériel ludique et pédagogique” et nous avons à L’école franco-danoise décidé de nous en servir pour développer notre enseignement dans les technologies de l’information.
Pourquoi ce focus? Parce que:
* c’est un domaine ludique.
* c’est un domaine prometteur en débouchés.
* la programmation constitue une excellente plateforme d’apprentissage pour les autres matières.
* la programmation s’enseigne bien par projets et est donc bien adaptée à un environnement multiâge comme celui de L’école franco-danoise.
Comme disait Grace Hopper, pionière américaine de l’informatique: “To me programming is more than an important practical art. It is also a gigantic undertaking in the foundations of knowledge.” (“Pour moi, la programmation est plus importante qu’un art pratique. C’est aussi la gigantesque construction des fondements du savoir.”)
Voir par exemple la vidéo de promotion de la “Hour of Code”.
Grâce à la bourse d’Axelle, nous avons pu nous procurer du matériel informatique qui a ensuite servi à enseigner l’informatique sous de nombreuses formes.
Pour les plus jeunes (7-8 ans), nous leur enseignons notamment Scratch et enchaînons ensuite par des cours de programmation fournis par Khan Academy. Ces logiciels sont libres – et donc gratuits – mais un nombre de projets nécessitent un minimum de financement pour pouvoir être implémentés.
Au pays des Lego, il était évident de se servir notamment des outils Wedo et Mindstorms, que nous avons pu nous procurer grâce à la donation.
Dernièrement nous avons établi un “hacker space” où nous démontons des objets et les recombinons. Cela a nécessité un certain nombre d’outils (fers à souder, multimètres, pinces, tournevis etc.)
Cela a notamment donné lieu à de la programmation de micro-controlleur Arduino et Raspberry Pi pour les plus grands. [Update 2015-04-03: bien mieux que les Raspberry Pi, les controlleurs OLinuxIno]
Notre dernière acquisition est une imprimante 3D en kit, que les enfants sont en train d’assembler, assistés par les ingénieurs de notre entreprise voisine (Ange Optimization).
Mais l’informatique, c’est aussi pour les plus petits.
Le jeu de table Robot Turtles (“Robots tortues”) permet de façon ludique d’introduire des notions de base de programmation à partir de 4 ans et se joue très bien en multiâge.
Comme disent les Américains, “Programming is the new literacy” (la programmation est la nouvelle alphabétisation). Il n’y a pas d’âge pour commencer.
Program:
14:00: Åbent hus starter
16:00: Introduktion til Den dansk-franske Skole og Børnehaves pædagogik
16:30: Rundvisning
18:00: Arrangementet slutter
I december ’13 overtog vi vores nuværende lokaler på Tagensvej 188 i Nordvest og med dem fulgte 8 børnehavebørn. Det indebar blandt andet, at vores børnegruppe næsten fordobledes, og det med børn i den lave ende af aldersspektret.
Følgeligt har vi som fokuspunkter haft dels at integrere de nye børn, dels at nå tilbage til den grad af selvstændighed, som gruppen besad inden fusionen.
Vi vil her beskrive en måde at evaluere det sidstnævnte fokuspunkt på – opbygning af gruppens selvstændighed.
En selvstændigt fungerende børnegruppe ville per definition i ekstremen ikke have behov for indblanden/regulering fra en voksen. Børnene ville f.eks. være i stand til selv at
* indgå aftaler inden de gik i gang med en leg eller anden aktivitet
* foregribe og løse konflikter
* finde på og organisere udviklende aktiviteter
* formulere egne behov og kunne bede om hjælp
* opfatte andres behov og hjælpe andre proaktivt
Evalueringsmetoden går ud på at lade gruppen fungere i et fastsat tidsrum, f.eks. en dag, med minimal voksendeltagelse. På den måde forventes det, at svagheder i børnegruppens kultur og selvorganiseringsformåen vil blive eksponeret, eller at man med andre ord vil kunne stille det specifikke spørgsmål
“Hvad skal gruppen kunne, for at løse [indsæt konkret problem/udfordring] en anden gang?”
Graden af voksendeltagelse og regulering afhænger af, hvor selvstændigt børnegruppen forventes at kunne fungere og af de relationer, den/de voksne har til børnene.
Konkret gennemførte vi således d. 5. og d. 7. februar ’14 to evalueringer eller “systemtests”. Systemtestene gik her ud på, at en enkelt voksen, testeren, tog sig af den samlede børnegruppe gennem en hel dag. Det øvrige personale fulgte med på sidelinjen og var klar til at træde til, I fald testeren på et tidspunkt måtte føle, at han/hun ikke kunne håndtere en given situation.
Om børnegruppen
—————
Børnegruppen bestod af 18 børn i alderen 2-10, aldersmæssigt spredt jf. nedenstående histogram:
Den sociale sammensætning af gruppen er præget af, at børnehaven ligger i København NV, dvs. med stor social spredning og 2/3 tosprogede.
Krav til undervisningen
———————–
Pasnings-/undervisningstilbuddet skal under testen stå mål med det, der sædvanligvis praktiseres i skolen/børnehaven. I praksis betyder det, at der organiseres varierede og individuelt målrettede aktiviteter for alle børnene.
For skolebørnene færdighedsmæssige udvikling udmønter dette sig i såkaldte tickets, dvs. øvelser af 20-45 minutters varighed. Disse registreres i skolens elektroniske ticketstyringssystem og danner således basis for en løbende og detaljeret kvantitativ evaluering af undervisningstilbuddet.
Den sociale og personlige udvikling vurderer vi primært kvalitativt i forhold til vores referencemodeller. I den daglige praksis forholder vi os desuden til kvantitative indikatorer for gruppens indre harmoni såsom antallet af konflikter, antallet af tilfælde af gråd, irettesættelser, støjniveau o.l. . En praktisk standard for, hvor interessant børnene opfatter tilbuddet, er den mængde tid, som børnene opholder sig i puderummet. Hvis børnene keder sig, vil de som regel diffundere over i puderummet og lege der. Hvis et barn således bruger en væsentlig del af sin tid i puderummet, opfatter vi det som et signal om, at pågældende muligvis ikke trives.
Forberedelse
————
Mhp. på at forberede dagen formulerede vi en dagsplan. Meningen med planen er, at testeren ikke kommer til at glemme vigtige detaljer: glemmer man f.eks. at sætte vandet over til kogning i tide, kan man let komme til at rykke frokosten med en halv time, hvilket igen betyder at børnene bliver sultne, og dermed pirrelige, hvilket igen danner en unødig grobund for konflikter, osv.
Påklædningen før eftermiddagsturen til legepladsen har tidligere krævet, at flere voksne var involveret, fordi børnene tager overtøjet på i forskellige tempi. I og med at vi på testdagen kun havde een voksen til rådighed, var vi nødt til at tænke i nye baner – og fandt på at de børn, der blev først færdige, kunne hjælpe de langsommere i tøjet.
Frokosten blev mestendels forberedt dagen før, således at der kun skulle skæres grøntsager til forretten og hovedretten kun skulle varmes.
Undtagelsesvis opholdt alle børnene sig i samme lokale – igen mhp. at den voksne skulle kunne holde fingeren på pulsen med alle børnene samtidigt.
Forløb
——
Testdagene forløb planmæssigt. Som forventet var tidsrummet omkring madlavning og servering det mest pressede.
Den nye fremgangsmåde ifm. påklædningen inden turen på legepladsen levede op til forventningerne: de 6-årige, der var blevet bedt om at hjælpe de små i tøjet, tog opgaven alvorligt. Det gav ro, og alle børnene blev færdige omtrent samtidigt.
Der opstod kun een episode, hvor testeren var nødt til at bede om assistance: I børnegruppen fandtes en lille pige på 2½, som kun havde været i børnehaven en lille uge. Hun krævede den ene af dagene, at en af de ikke-deltagende pædagoger trådte til. Det skyldtes primært, at pigen ikke kan dansk og at testeren derfor ikke kunne kommunikere med hende på hendes modersmål.
Den anden af dagene viste børnegruppen sig at være særdeles god til at tage sig af hende. To af de store på resp. 6 og 8 tog sig skiftevis af hende. Hun endte således med at få en stort set grådfri dag og det takket være de relationer, hun fik etableret i børnegruppen – en styrkelse af gruppens sociale kapital.
Skolebørnene nåede deres planlagte øvelser og generelt fandt alle børnene dagene interessante – puderummet anvendtes kun ganske lidt.
Konklusion
———-
Til næste systemtest overvejer vi at overlade madlavningen til en anden deltager i testen, da det ville afstedkomme en decideret afslappet dag. På den anden side får man også, ved at tage udfordringen op, mulighed for at forbedre den rutine.
Systemtesten tjente sit formål: at få dokumenteret gruppens grad af selvstændighed.
Dertil kommer en del andre bidrag:
– vi fik forbedret påklædningsrutinen
– vi fik styrket relationerne i gruppen
– testerne fik styrket deres selvopfattelse af, hvad de kan.
– vi fik muliggjort, at vi kan begynde at arbejde på en systemtest helt uden voksendeltagelse.