Den dansk-franske Skoles Blog

Jeg har ingen venner, når jeg er brun.

Jeg spiller et spil, der hedder MovieStarPlanet.
MovieStarPlanet handler om at blive en filmstjerne.
I MovieStarPlanet kan man lave Film.
Vis man ikke er VIP (Very Important Person) kan man ikke lave film der er længere end 1 minut. Det koster penge, at blive VIP.

Man kan også lave Artbook. I en artbook kan man skrive, og sætte biledder ind på den.
Jeg kan godt lide at designe tøj. Når man designer tøj kan man lave mønstre og klistermærker.

Når man går i chatrum kan man chate med andre. I chatrum kan man blive Venner, Bedste Venner og NK (Net kæreste)

Man kan også spille små MovieStarPlanet spil.

Når man klikker på “shopping” så kan man købe Genstande, Tøj, Baggrunde til film og musik til film.

En ting jeg godt kan lide at gøre, det er at lave looks. Man klæder bare sin moviestar på og laver et look. I MovieStarPlanet kan man vælge hvordan, man vil se ud.
Man bestemmer selv, hvad for noget tøj, hvilken en farve hår og hvilken hudfarve man vil have.
Jeg har prøvet at lave en profil med brun hudfarve. Her på billedet har jeg hvid hudfarve.
På min profil hvor jeg har brun hudfarve, er der ingen der vil være venner med mig, kun andre brune.
På min profil med hvid hudfarve er der mange, der gerne vil være mine venner.
Jeg er ret populær på min profil med hvid hudfarve, men ikke på den med brun hudfarve.

Det er meget overfladisk. Gad vide, om det er sådan i virkeligheden.

Nyttige og velfungerende tips fra dagligdagen i Den dansk-franske Skole

På Den dansk-franske Skole arbejder vi med en børnegruppe, der i øjeblikket tæller børn i alderen 3-10 år. Under lockouten i foråret 2013 lagde vi en række tips ud til forældre, der pludselig stod overfor at skulle tumle børn i netop den aldersgruppe. Meningen med disse tips var at videregive de positive erfaringer, vi har med børnene i det daglige.

Som nyansat lærer på skolen (startede i august 2013) har jeg efter de første tre måneder gjort mig nogle erfaringer omkring den pædagogiske praksis på stedet, og jeg vil i det følgende videregive mine erfaringer i form af en gengivelse af de principper og teknikker, vi arbejder efter her på skolen. Ved hjælp af disse, og ved at være konsekvent omkring dem, har vi erfaret, at man relativt hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. For mig som lærer med ti års undervisiningserfaring fra både folkeskolen og privatskole, har det været en gave og en øjenåbner at se en børnegruppe, der bliver selvkørende og velfungerende på baggrund af disse enkle teknikker.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

Skab et roligt miljø: At færdes i et miljø, hvor der er ro til at tænke og til at mærke sig selv, virker gunstigt på både børn og voksne. Derfor har vi på Den dansk-franske Skole skabt et miljø, hvor alle taler naturligt dæmpet og uden at hæve stemmerne. Hvis den voksne oplever, at det er nødvendigt at irettesætte et barn, er det her vigtigt, at den voksne ligeledes ikke hæver stemmen, men taler roligt og bestemt til børnene. Ved at holde stemmelejet nede bliver børnene mere rolige, og det er nemmere for alle at udtrykke sig både fagligt og socialt. Hæver den voksne stemmen for at overdøve børnene, spiller den voksne på sin vis fallit, og børnene vil typisk reagere ved at gøre det samme, hvorefter alle træder ind i en ond spiral bestående af et eskalerende støjniveau og et ringere arbejdsmiljø.

På Den dansk-franske Skole er fællesskabet et af de bærende elementer for en velfungerende hverdag, og for at fællesskabet skal kunne fungere, er det vigtigt at arbejde aktivt med den regerende støjkultur og udvikle børnene i en retning, hvor de erfarer, at det ikke er nødvendigt at råbe for at blive hørt eller at larme for at blive set. Støj virker stressende og mindsker koncentrationsevnen. I vores samfund har der gennem mange år været en stigende tendens til at acceptere et højt støjniveau – fuldstændig i trit med den fremherskende trang til at blive set og hørt og den evige kamp for at individualisere sig og gøre sig gældende i et samfund, hvor der er rundsave på albuerne og hvor individualismen har gunstige kår.

Tillidsfulde relationer: Kontakten til eleverne er altafgørende for et udviklende og velfungerende arbejdsmiljø, som alle kan føle sig tilpasse i. Hver enkelt elev skal føle sig set og anerkendt for den, han/hun er. Relationsarbejde er en kontinuerlig proces, som aldrig bliver afsluttet, og man skal være indstillet på at arbejdet tager tid. Man skal så at sige lære at elske hvert enkelt barn. Nogle børn er åbne og tillidsfulde fra første færd, mens andre har brug for mere tid til at lære den voksne at kende. Først når en god og stærk relation er opbygget, er det muligt at få optimalt udbytte af både undervisning og samvær. Den gode, stærke relation befordrer, at konflikter hurtigere lader sig løse, og at uoverensstemmelser er nemmere at overkomme for både børn og voksne.

Gør opgaven færdig: Som voksne skal vi støtte børn i at opbygge gode og sunde arbejdsvaner, derfor er det hos os et princip, at man gør det færdigt, man er i gang med. På den måde kan man bedre fastholde barnets interesse for emnet, og barnet erfarer herigennem, at hans/hendes arbejde er betydningsfuldt, og at det bliver respekteret af den voksne. Er man eksempelvis i gang med et forløb om historieskrivning, skal man sørge for, at alle historier bliver skrevet færdige, så der ikke er uafsluttede historier, der ligger og roder i bunden af barnets kasse. Ligeledes regner man en opgave helt færdig, før man holder pause, eller man laver en aftale om, hvor meget der skal arbejdes med, før det er tid til pause.

Tydelige rammer og tydelige voksne: En tydelig voksen giver børn ro og tryghed. Det er derfor vigtigt, at den voksne er tydelig i sin kommunikation og sin person og ikke optræder laissez faire i forhold til fagligt samvær og børnenes indbyrdes relationer. Mange lærere har begået den klassiske fejl at sige den sidste dag inden ferien: ” I dag skal vi hygge – I må selv bestemme, hvad I vil lave”. Virkeligheden er dog ofte en helt anden, for de manglende rammer for arbejdsindholdet er sjældent hyggeligt for eleverne, da de har brug for struktur og en voksen, der giver dem rammer at udfolde sig inden for. Skal man have en hyggelektion eller en hyggestund derhjemme, er det derfor en god ide på forhånd at have gjort sig tanker om rammerne ved evt. at have medbragt spil, edugames på nettet eller have kopieret labyrinter eller andre ting, som man ved eleverne kan lide at lave.

Forventninger: Som mennesker trives vi bedst, hvis der bliver krævet noget af os. Det samme gælder i undervisningen og i samværet med børn i det hele taget. Oplever et barn, at der er en mangel på krav og forventninger fra den voksnes side, kan barnet føle sig mindre værdifuld og som konsekvens heraf ikke selv føle lyst og engagement til at udvikle sig og løse opgaver. Viser den voksne derimod tillid til barnets evner og støtter barnet i at løse en krævende opgave, vil barnet få en succesoplevelse og opleve et fagligt spring i udviklingen. Det kan naturligvis ske, at en stillet opgave er for vanskelig for barnet. I en sådan situation er det vigtigt, at læreren ikke bare pakker opgaven væk med et ”den er for svær”, men i stedet tager sig tid til at differentiere opgaven til et for barnet passende niveau.

At lytte: At være i stand til at lytte og at kunne modtage en besked er essentielt for den gode kommunikation. Mange børn har en vane med at sige ”ja ja”, selvom de ikke har hørt beskeden, og den voksne bliver nødt til at gentage sig selv. Det er både spild af tid og et irritationsmoment. Her er det en god ide at indlede med at sige: ”Hør godt efter, for jeg beder dig om at gentage.” Børnene lytter, og når de efterfølgende selv skal gentage beskeden, rodfæster det sagte sig, netop fordi de selv har prøvet at ytre det.

Formuler spørgsmål fremfor anvisninger og formaninger: I stedet for at være den voksne der uafladeligt kommer med formaninger og anvisninger, er det meget mere gavnligt at henvende sig spørgende til eleverne.

Et eksempel: Vi skal på tur til Københavns Bymuseum. Inden vi går hjemmefra, spørger den voksne: ”Hvordan opfører man sig, når man er på museum? Hvordan færdes man i trafikken? Hvordan taler man inde på museet?” Ved at blive stillet spørgsmål skal eleverne selv reflektere og tage stilling, og de er ofte mere interesserede at høre reglerne fra en skolekammerat end fra læreren.

Ovenstående tips kan måske virke indlysende, mens andre kan virke nyskabende. Uanset hvordan man ser dem, er det tips, der bidrager til at skabe en børnegruppe, der trives og lærer at omgås hinanden med respekt.

Leocad

Leocad est un programme d’ordinateur. On peut construire ce que l’on veut en Lego.

Moi, j’aime beaucoup ce programme.

On peut télécharger ce programme en ligne sur leocad.org ou sur un terminal.

Leocad le programme de Lego est en anglais.

Je ne sais pas si on peut le traduire.

Dans ce programme on peut modéliser des constructions en Lego sur l’ordinateur.

On peut avoir toutes les pièces que que l’on veut.

On peut aussi chercher des pièces.

Quand on a construit un objet sur l’ordinateur on ne peut pas vraiment jouer comme dans la réalité.

Par exemple, on ne peut pas asseoir les personnages comme dans la réalité.

Mais dans l’ordinateur on peut leur bouger les bras de façon latérale aussi.

La conception assistée par ordinateur (CAO) ou computer-aided design (CAD) en anglais, désigne les systèmes informatiques spécialisés conçus dès les années 70 pour remplacer les tables à dessin des bureaux d’études des entreprises industrielles

Avec un programme qui s’appelle blender on peut aussi faire des effets spéciaux.

Turen til den blå planet

Den dansk franske skole har fornyligt besøgt Danmarks nye akvarium “Den blå planet”, som var en utrolig spændende og lærerig udflugt for eleverne. Børnene var fascinerede over de mange forskellige farvestrålende fisk og havdyr, som var fordelt over 53 kæmpemæssige akvarier.

Især det største akvarium, Oceantanken, hvor hammerhajer svømmer side om side med rokker, var imponerende, og eleverne brugte meget tid her på at studere de forskellige havdyr på tæt hold.

Vi gik derefter ind i den såkaldte “Grotte”, hvor man blev omgivet af dyrene, da akvariet både fandtes under ens fødder og over ens hoved.

Den blå planet tilbød også de besøgende at se, hvordan det foregår, når piratfisk bliver fodret. Dette var en lidt skuffende – omendt lærerig – begivenhed, da eleverne lærte, at piratfisk faktisk er sky fisk og slet ikke er så frygtindgydende, som de normalt fremstilles i film og på tv.

Turen endte ved de små åbne bassiner, hvor eleverne fik mulighed for at røre ved nogle af de ufarlige havdyr, såsom søstjerner, krabber, skildpadder m.v. Dette var ikke en mulighed at forspilde, og størstedelen af eleverne endte før eller siden med fingrene nede i bassinet.

Lilleskole søger engageret og frisindet underviser

Til besættelse af et barselsvikariat og muligvis senere fastansættelse søges fra 1/8 en underviser med mod på at prøve sine grænser af og undervise under usædvanlige vilkår.

Om skolen

Den dansk-franske Skole er en børnehave og skole åbnet (i august 2010), som kendetegnes ved at:

anvende en Freinet-pædagogik i et aldersintegreret setup
inddrage det omgivende samfund, også fagligt, i form af en aktiv støttegruppe
undervise på fransk allerede fra børnehaven

Visionen med skolen er at skabe et fagligt og personligt udviklingsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for og forventes at realisere sit fulde og alsidige potentiale.

Skolen er for skoleåret 2013-2014 åben for 3-10 årige.

Kandidaten

Den dansk-franske Skole søger en lærer der:

kan personificere en dygtighedskultur og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
kan arbejde selvstændigt og kreativt, en ildsjæl
anerkender barnets egen vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive læringen
er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik
er i stand til at indse og udnytte synergien mellem faglig og social udvikling
er fagligt og tværfagligt meget velfunderet, og er i stand til at inddrage støttegruppen i undervisningen

Uddannelse

besidder en kandidatgrad og/eller er pædagog/læreruddannet (evt. under uddannelse)
kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Miljøet

Skolens personale består af to fuldtidsansatte lærere og en skoleleder på deltid. Den tæller 6-10 elever i alderen 3-9 år.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 18. juni 2013

Ansættelse iht. Funktionærloven og aflønning efter individuel aftale.

Skolen ligger på Værnedamsvej 12A, 1.sal , 1619 København V, med gode transport- og udflugtsmuligheder.

For yderligere information se skolens hjemmeside http://www.ecolefrancodanoise.dk.

Ansøgning sendes til ecolefrancodanoise@gmail.com.

13 tips til lockout-ramte forældre

Vi har på Den dansk-franske Skole i løbet af de seneste år arbejdet med en børnegruppe, som på mange punkter ligner det, som lockout-ramte forældre skal håndtere i disse tider – dvs. en gruppe i størrelsen fra 5-10 børn i alderen 4-11.

Vi har erfaret, at man ved hjælp af nogle enkle principper hurtigt kan etablere et velfungerende, rummeligt og udviklende miljø. Og når børnegruppen først fungerer, er det noget nær den bedste oplevelse man kan få.

Her følger de vigtigste praktiske principper vi anvender.

1) Etablere relationer

Den måske vigtigste forudsætning for, at få en børnegruppe til at fungere er, at man som voksen formår at få skabt en relation til det enkelte barn. Hvad betyder det? Det betyder, at man sammen med barnet etablerer et gensidigt forhold, hvor man har vænnet sig til at at lytte og og forstå hinanden.
F.eks. bør det ikke være nødvendigt at sige tingene mere end een gang – er man nødt til det, er der noget, der ikke fungerer. Det kan f.eks. være, at man ikke formår at aflæse børnenes parathed.
En enkel teknik til at oparbejde et forhold til det enkelte barn er, at sætte sig i barnets øjenhøjde, etablere øjenkontakt, og derefter kræve øjenkontakt under hele samtalen. Det kan godt tage lidt tid og kræve lidt tålmodighed i begyndelsen, men det er investeringen værd.

2) Aftaler

Et andet vigtigt begreb at introducere i børnegruppen er aftalebegrebet. Det giver børnene mulighed for indbyrdes at afstemme forventninger, foregribe konflikter – og i tilfælde af konflikt giver det den voksne et uundværligt værktøj til at løse konflikten på retfærdig vis.

3) Regler, anerkendende retfærdighed og medejerskab

Mere generelt kan man sige, at det at have formuleret nogle regler for grupppen fjerner meget spænding. Et sådant regelsæt kan med fordel formuleres i fællesskab, f.eks. ved at reglerne vedtages ved afstemning/håndsoprækning. Det giver det enkelte gruppemedlem en medejerskabsføldelse, dels fordi pågældende har mulighed for selv at foreslå regler, på samme vilkår som alle andre, dels fordi man har været med til at vedtage dem.
Når man først har etableret reglerne, skal man mene dem alvorligt. Her er det den voksnes rolle at sørge for at retfærdigheden opretholdes – man er som voksen nødt til at anerkende de små detaljer, som kan være vigtige for det enkelte barn, og løse konflikter, således at børnene (også) synes, at det er retfærdigt.

4) Støj og ro

En regel, der er særligt gavnlig for det sociale og faglige miljø er, at der skal være ro i lokalet, i hvert fald indendørs. Børn kan sagtens være rolige – ofte har de det faktisk bedst, når der ikke er for meget støj omkring dem. Arbejdsmiljømæssigt er det jo også klart at foretrække for alle, børn som voksne.

5) Høje forventninger

Det at have høje forventninger er kendt for at være en forudsætning for god undervisning. Mennesker har det med gøre det, man forventer af dem. Så kan man lige så godt forvente noget godt og udviklende.
At alle forventingerne ikke nødvendigvis er realistiske er knap så vigtigt – bare man løbende gør det klart for barnet, at man også en gang imellem stiller sådanne “bonusforventninger” op.

6) Gøre tingene færdige

Et meget strukturerende princip for børnenes aktivitet er, at man stiller krav til, at de gør den opgave de havde sat sig for færdig. Det giver nogle lange selvstændige forløb for det enkelte barn – nogle solide succesoplevelser som er så meget desto mere tilfredsstillende.

7) Hjælpe de andre – social kapital

En anden strukturerende mekanisme er, at vænne børnene til at hjælpe hinanden. Dels tager det rent praktisk en del af opmærksomhedstrykket fra den voksne, dels får børnene opbygget relationer indbyrdes, som igen bidrager til, at gruppen er velfungerende.

8) Hold styr på, hvad den enkelte er i gang med

Har man først med en velfungerende gruppe børn at gøre, kan man bruge sin energi på at vejlede det enkelte barn. Her er det vigtigt at holde fingeren på pulsen med, hvad det enkelte barn laver af aktiviter, give feedback på det, og foreslå mulige næste skridt. Her kan man med fordel anvende et projektstyringssystem (f.eks. Trac), men et hæfte eller en mappe kan også gøre det. Er man flere om at varetage gruppen bruges mappen som en slasgs “stafet”.
Et praktisk værktøj i denne sammenhæng er, at få børnene til at lave præsentationer. På den måde får børnene selv tydeligt udtrykt, hvad de laver, og kan efterfølgende få feedback fra børn og voksne.

9) Børn har brug for at teste

Vær opmærksom på, at børn ofte har brug for at teste. Det er en helt naturlig og sund opførsel, at afsøge det rum man kan bevæge sig indenfor. Det er her den voksnes ansvar at sørge for at det rum er klart defineret, og klart give udtryk for, når en grænse er overskredet.

10) Gentagelse gør mester

Hjernen bearbejder hver dag enorme mængder information – og smider langt det meste væk. En af de enkle og effektive måder, den adskiller væsentligt fra uvæsentligt er, kun at gemme det der gentager sig. Dukker noget ikke op igen, var det jo nok ikke så vigtigt.
Den mekanisme kan man bruge, når man underviser – gentag det vigtige, og det vil blive husket.

Samme teknik gør sig gældende, når man vil opbygge vaner. Vanen øves – gentages – i 1-3 ugers tid og når først den er tillært, behøver man ikke at spekulere mere over den.

11) Sæt grænser for opgaverne, ikke for tiden

Få hellere børnene til at tage ansvar for at løse en opgave, end for at sidde stille i 3 kvarter. Når de først finder ud af, at det kan betale sig at arbejde hurtigt, vil tempoet ryge i vejret og det hele bliver meget mere spændende. Så kan man løbende begynde at kalibrere opgaverne, så de ca. tager 20-40 minutter.

12) Giv valgmuligheder

Ingen, hverken børn eller voksne , bryder sig om at få fortalt hvad de skal gøre. Giv derfor barnet flere muligheder, f.eks. i valget af opgaver. Undgå til gengæld den helt frie “hvad skal vi lave i dag” – den kan sjældent reelt honoreres.

13) Ret fejl så hurtigt som muligt – giv feedback

Lad ikke børnene affotografere fejl alt for længe. Undgå at afbryde et godt flow, men ret fejlene ved først givne lejlighed.

Det tager lidt tid og det kræver en indsats at få tingene kørt ind og skabt de gode vaner – men lykkes det, vil man opleve, at det er det hele værd.

Læn dig så tilbage og oplev naturen fungere :)

Galacticode

During the last few weeks, we have been improving the color alphabets that started out as a play with beads.

The first version of the alphabet was based on the idea that the most frequent letters should be represented by a single bead, the less frequent one by two beads etc. along the idea of Huffman coding.

Example of text written with the alphabet, revision 1:

As you can see in the example above, there are relatively few white beads, meaning that the alphabet is indeed quite efficient in terms of beads needed per word. On the other hand, quite a number of different colors were needed (18), making the alphabet difficult to use more widely, e.g. with color crayons or Lego.

So we went on to use 2 beads per letter and the children calculated that it would require 7 different colors to cover the whole alphabet, if one wants extra space for special characters and numbers. The resulting rev. 2 of the alphabet is shown below:

And an example of a text using Lego bricks:

But as one of our teachers is color-blind, we were soon confronted with the problem that even 7 colors can be too much.

So, what if we changed the disposition of the beads to a 2-by-2 configuration, giving us 4 beads per letter? That would give us 2x2x2x2=16 possible letters if we had 2 colors – not enough- and 3x3x3x3=81 letters with 3 different colors – enough.

We had by that time named our alphabets “Galacticode” and the first attempt at the 2-by-2 version looked like this:

Rev. 4 and 5 were modifications to rev. 3 in which we tried to facilitate the reading of the text by making each “upper row” particularly distinct, i.e. ensuring that the most frequent letters would have two identical beads in the upper row. With a little training, the eye can easily follow the lines and avoid getting lost. Revs. 3-5 are shown below:

The only rule about the choice of colors is that there should be a light color, a dark color and one in between. Also, it might be a good idea to keep the same color scheme throughout a text.

Close-up of Galacticode rev. 5, in which we have tried to make letters that sound alike look similar (e.g. d and t, p, b, v and w, g and k, n and m, i,y and j):

Galacticode is quite easy to use in different contexts, see a couple of Lego-related examples below:

Lili's galactic bedroom — Lili’s galactic bedroom

It might also be worthwhile introducing a fourth color, i.e. having 2 grey tones between the dark and the light extremities.

But for now there is still space enough left in the Galacticode alphabet, which could be used for special characters, numbers and perhaps other things. One way to arrange for numbers would be to use those of the symbols, that when rotated can give four different symbols.

24-combinations — All the (24) rotation-independent symbols of the alphabet

Four of those would suffice to represent e.g. a hexadecimal basis.

Alternatively we could simply use 2 rows in the alphabet matrix to achieve the same result… Or would a duodecimal or decimal basis suffice?

— there will be matter for discussion for some time in the classroom!

Have you grasped the bottom line?

Sportsaktiviteter i fægteklubben

Vi har påbegyndt et forløb med forskellige sportsaktiviteter en gang om ugen, da vi finder det væsentligt, at eleverne får rørt og bevæget sig i skolen. Hver gang starter vi ud med at varme op vha. forskellige bevægelseslege, hvor børnene får rørt hele kroppen. Herefter laver vi, i forhold til børnenes humør den pågældende dag, diverse sportsaktiviteter såsom fx

– fægtning

– basketball

– indendørs hockey

– konditræning

Børnene har foreløbigt været utrolig begejstrede for forløbet, da det giver dem mulighed for at få afprøvet forskellige aktiviteter/sportsgrene, som kan inspirere dem til en fremtidig fritidsaktivitet og tillige træne deres motorik og balanceevne. Derudover kan det give børnene et bedre sammenhold i skolen på tværs af børnenes forskellige aldre, som også kan være til gavn i den daglige skolegang.

Den seneste tid har vi haft en introduktion til fægtning, som er en ret udbredt sport i Frankrig. Til at begynde med sad børnene i en rundkreds, mens fægtelæreren, Malte, fortalte om historien bag fægtning og forklarede, hvilke slags våben, der anvendes i fægtesporten.

Foto3X

Derefter skulle børnene lære og afprøve de forskellige slags trin, som man laver, når man fægter. Dette blev øvet igennem en leg, således at børnene skulle holde koncentrationen høj. Alle børnene, store som små, syntes det var sjovt at prøve at fægte, og vi regner med at fægtning vil være på programmet over flere omgange.

Sjov med perler

Vi var løbet tør for perler – den slags man bruger til perleplader. Skolen tog derfor under en udflugt forbi Panduro Hobby og købte først 10000, og ved et senere besøg 16000 nye af slagsen.

Perleplader er noget børnene plejer at lægge i ny og næ. De egner sig fint til de aldersklasser vi har på skolen i alderen 4-9. Vi har ikke som sådan haft deciderede læringsmål med aktiviteten – det har mest været leg for legens og kreativitetens skyld,. Vi har dog holdt in mente, at de kvadratiske perlepladers opbygning har en vis lighed med skærmpixels, og at de andre pladers forskellige former (cirkler, sekskanter) giver en vis fortrolighed med geometri.

Som regel laver børnene et par stykker, og så plejer de at blive trætte af det. Men denne gang har det været anderledes. Måske fordi vi pludselig havde så mange perler og dermed måske lagde op til en slags “frit spil”. Måske fordi de store er begyndt naturligt at have længere sammenhængende opmærksomhedsforløb og dermed får udforsket deres aktiviteter mere i dybden og følgeligt får afprøvet flere muligheder.

Undervejs fandt vi en bog med modeller, som børnene først kopierede og efterfølgende modificerede.

Et andet hit var, da børnene fandt ud af, at nogle af perlerne var selvlysende.

De fandt på at lave fodstøtter til figurerne, så de kunne stå i stedet for at ligge og at lave klæde-på dukker – altså perlepladefigurer, man kan klæbe perletøj på.

Denne gang er det således blevet til et længere forløb, der nu kører på sin tredje uge. Så i “frikvarterene” sidder børnene for tiden ofte ovre ved perlebordet.

Det seneste vi er gået i gang med er at skrive beskeder i perlekode. Vi har opfundet et alfabet, hvor A er rød, E er lilla osv. Da der ikke er nok farver til at dække alle bogstaver, består nogle af bogstaverne af 2 eller 3 perler.

Det kan man bruge til at skrive denne type beskeder:

Uden øvelse springer stavefejl ikke just i øjnene…

Et alternativt alfabet kan se således ud:

Det har den fordel, at det kun kræver en 6-7 farver. Alle bogstaver kræver 2 perler.

Det kan også bruges til f.eks. at skrive en Lego-tekst:

Hvor mange farver ville det kræve at dække hele alfabetet, hvis man bruger 3 perler per bogstav? Hvad hvis man kan undvære æ, ø og å, men gerne vil have et mellemrumstegn?

Børnene havde tidligere, efter et besøg på vikingeskibsmuseet opfundet hemmelige skriftsprog, der mindede en del om runer og har sendt hemmelige breve med posten til hinanden. Det initiativ er der efterfølgende med perlekoderne blevet pustet en del liv i, se eksempler nedenfor:

Som didaktisk værktøj har vi her fundet nogle spændende anvendelsesmuligheder for perler og lignende (f.eks. Lego). Værd at bemærke er, at de små også har vist en del interesse under forløbet, og dermed på en sjov og motiverende måde er blevet yderligere eksponeret for det skrevne sprog.

LEGO gladiatorer

Der var engang for lang tid siden i Rom nogle gladiatorer, der kæmpede mod Roms største krokodille. Den var 5 m lang og 2 m høj. Alle gladiatorene ville prøve, for hvis en af dem kunne klare krokodillen, ville han blive Roms mest berømte gladiator. Det var ikke svært at give mad til krokodillen, for hver gang nogen ville slå den ihjel, blev de dræbt og ædt.

Her er scratch-programmet, der styrer krokodillen