Hvordan lykkes vi med excellence og elitisme i en dansk, inkluderende kontekst?

I morgen finder den måske hidtil vigtigste hændelse i historien sted: SpaceX sender anden version af megaraketten Starship op og den vil forventeligt nå længere end sidst. Når systemet i den nære fremtid bliver fuldt funktionelt, vil det åbne op for muligheder vi ikke tilnærmelsesvis kan forestille os: at komme på ferie i kredsløb vil koste det samme som en charterrejse, produktion af helt ny teknologi – medicin, 3D-printede legeringer, nanoskopisk elektronik, osv. – vil kunne opstå i vægtløshed uden for jordens atmosfære, datacentre vil kunne køre 100% grønt på superledning og solpaneler og adgangen til solsystemets nær-uendelige ressourcer vil være åben osv. osv.

I sidste uge løb vores danske nationale rumfartskonference af stablen i en regnfuld forstad til Odense. Blandt deltagerne var blandt andre de amerikanske eliteuniversiteter at finde. De bragede igennem med spændende fortællinger om alle de studenterprojekter, de sender i kredsløb, om open source og vidensdeling, om begejstring og motivation og om, hvordan deres rumfartskurser bliver lynovertegnet, bare de nævner ordet “space”. Fra vores egne tekniske og naturvidenskabelige universiteter havde melodien en anden klang – de danske studerende gider ikke de svære, men særligt relevante virkelighesnære fag. De vil igennem studiet så let og komfortabelt som muligt og fra industrien lyder det, at der er stor spredning på resultatet af uddannelserne.

Måske er det bare et vilkår. Vores rekrutteringsgrundlag er ca. 70 gange mindre end amerikanernes. De kan cherry pick’e talent fra en meget større pulje, og det i et samfund, hvor det gør en kæmpe forskel, om man befinder sig i toppen eller bunden – hvor der er et tydeligt, håndgribeligt incitament til at realisere sit potentiale. Det kan vi ikke, så måske har vi bare på forhånd tabt i kapløbet om resourcer, magt, viden, vækst og indflydelse.

Eller også kan vi noget andet. Vi har tradition for at bruge sund fornuft til at tilpasse vores manøvredygtige samfund til nye situationer. Hvad med her at prøve med følgende finurlige tilbagekobling: ønsker man at være et eliteuniversitet, kræves der eliteforskere. De opstår ud af en pulje af motiverede, hårdtarbejdende studerende, som tidligere har været interesserede gymnasieelever og før det nysgerrige skoleelever. Den interesse kunne man som samfund stimulere i langt højere grad, end det gøres i dag: en idé kunne være at få de studerende fra de tekniske og naturvidenskabelige fakulteter til at agere outreach-ambassadører. Konkret kunne man etablere deltids lærerordninger med skoler i form af en systematiseret, lønnet studiejobsordning. En anden mulighed kunne være at udbyde et praksisorienteret ECTS-pointgivende “Teknologisk formidling og ledelses”-kursus, som skulle foregå i felten med børn og unge. Begge ville være en hårdt tiltrængt håndsrækning til folkeskolen ifm. faget teknologiforståelse.

At blive en dygtig ingeniør eller naturvidenskabsmand er langt fra kun et spørgsmål om rå intelligens. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at lære og kunne sproget, at have haft tid til at blive fortrolig med de abstrakte begreber. Hvis vi som samfund kan favne de mange forskellige måder at lære på – hurtige, langsomme, grundige, overfladiske, abstrakte, jordnære, regelfølgende og regelbrydende – dette ved at interagere struktureret på tværs af samfundsgrupper hvad læring angår, giver vi os selv de bedste muligheder for at bidrage positivt til de næste generationer.

Vores unikke børnehave søger pædagog / leder

Vores børnehave har vokseærk og vi søger nu til besættelse af en del- eller heltidsstilling en pædagog, med mulighed for at indgå i en lederfunktion.

Om børnehaven

Børnenes Stemmer er en lille privat børnehave med fokus på trivsel, nærvær, tryghed, leg og tillid.

Vi ligger som en lille oase i byen på Tagensvej med gode udendørsfaciliteter og transportmuligheder.

Vores hyggelige og trygge børnehave er et sted hvor tillid, nærvær og relationer er i højsædet. Vores pædagoger er omsorgsfulde og opmærksomme på børnenes trivsel og velvære, og de er altid til rådighed både når det gælder leg, trøst og læring.

Børnehaven er indrettet med masser af plads til leg og udforskning. Der er en blanding af sjove og lærerige aktiviteter og fri leg, så børnene får mulighed for at udvikle deres fantasi og kreativitet.

Der er altid åben og ærlig kommunikation mellem vores pædagoger og forældrene, så der altid er mulighed for at drøfte eventuelle bekymringer eller spørgsmål.

Børnehaven har et praksissamarbejde med Den dansk-franske Skole, hvilket sikrer en fleksibel og alderssvarende overgang til skole for de ældste børn og bidrager med en international dimension.

Alt i alt er en hyggelig og tryg børnehave, hvor børnene kan vokse og trives i et kærligt, støttende og internationalt miljø.

Kandidaten

Børnenes Stemmer søger en pædagog der:

  • kan arbejde struktureret og evalueringsorienteret og ønsker at indgå i et intenst, krævende og udviklende livslangt læringsforløb
  • anerkender barnets vilje til egenudvikling og formår at udnytte barnets og gruppens egen motivation til at drive udvikling og læring
  • Er uddannet inden for pædagogik
  • er bekendt med og ønsker at praktisere en Freinet-lignende pædagogik, gerne med fokus på natur, teknik, kunst og science (STEAM)
  • kan flydende dansk, helst på modersmålsniveau
  • er interesseret i at lære fransk eller kan det i forvejen, gerne på modersmålsniveau

Praktisk information

Børnehaven ligger på Tagensvej 188, København NV, med gode transport- og udflugtsmuligheder

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og 6 ugers årlig ferie.

For yderligere information se børnehavens hjemmeside http://www.bstemmer.dk.

Ansøgning sendes til contact@bstemmer.dk

Tilsyn 2022-2023

For tredje år i træk har kommunerne godkendt skolens undervisning og i detaljer dokumenteret, at skolens undervisning opfylder det lovpligtige stå mål med-krav.

Det er rigets sandsynligvis grundigste skoletilsyn, som foregår over otte fulde dage, hvor den tilsynsførende interviewer hver elev, lærerne og ledelsen, organiserer test og overværer undervisning og skolens generelle gang. Derefter udarbejdes en fire siders rapport per elev, se eksempel her.

Her følger nogle uddrag:

“Arbejdet med social trivsel bygger på positiv kommunikation og gode rollemodeller både
blandt børn og voksne, og det fremstår eksemplarisk og virker efter hensigten.”

“Fællesskabet er fremtrædende ved frokosten, som hver dag består af et sundt og vel nærende
måltid.”

Elevudsagn:

”Den her skole kan jeg godt lide. Jeg har gode venner og de voksne er søde!”

”Jeg kan godt li’ skolen, og jeg har gode venner. De voksne er meget gode, og uden at skælde ud er de heller ikke bare alt for søde! Det bedste ved skolen er, at børnene er frie og bliver behandlet ordentligt!

Jeg kan godt li’ skolen, og jeg har gode venner! Lærerne er søde, men vi ku’ godt ha’ lidt mere fri! Det bedste er at lave matematik!”

”Jeg er glad for skolen, og jeg kan godt li’ den frihed jeg har, og de voksne er gode til at undervise.”

”Jeg har det godt her, og jeg har mange venner og meget frihed. De voksne er søde, og jeg synes ikke noget skal laves om.”

”Det er godt at gå her, og jeg har gode venner. De voksne er dygtige og venlige. Friheden er det bedste, og det er også godt at spise sammen!”

”Jeg har det fint på skolen, og jeg har mange venner. De voksne er gode, fordi de underviser godt. Dog har vi lidt for lange skoledage, de ku’ godt være lidt kortere!”

”Jeg har gode venner her, og de voksne tager mig alvorligt”

”Det går fint. Jeg har mange venner, og de voksne er gode lærere. Det allerbedste er pauserne, fordi vi kan være sammen med hinanden, allesammen!”

”Jeg er meget glad for selv at kunne vælge, hvad jeg vil lave! Men jeg savner lidt flere på min egen alder eller ældre. De voksne er gode og retfærdige. Det er godt med salen, men frokosten ku’ godt ha’ lidt mere kød! Og det ville være godt med en trampolin udenfor!”

”Det er fint at gå på skolen, jeg har gode venner, og jeg lærer på den gode måde! Jeg kan godt li’ salen, men jeg ku’ godt tænke mig flere rum! De voksne er søde, og de er gode til konfliktløsning.”

”Er glad for skolen, og har gode venner. Men der kan også være konflikter, som de voksne er meget gode til at hjælpe med at løse. Jeg har god motivation på skolen!”

”Jeg har det godt her på skolen. De voksne er gode, også til konfliktløsning. Jeg har gode venner. Det eneste jeg mangler er en grøn græsplæne!”

”Kan godt lide skolen, og jeg har mange venner. Det er hyggeligt her, og salen er rigtig god! Jeg kan godt li’ madkundskab. De voksne er gode til lære! Det er meget godt med børnedemokrati”

”Det er fint nok, men jeg mangler nogle store, selvom jeg har gode venner. De voksne er fine nok, men jeg ku’ godt tænke mig nogle flere!”

”Det er en god skole. Jeg har gode venner, og de voksne er gode og søde. Frokosten er god, og jeg har lært at tale dansk!”

”Det er sjovt at gå på skolen, og jeg har gode venner! De voksne er gode, og det er rart, at vi

selv kan bestemme!”

”Jeg kan godt li’ skolen. Frihederne er godt at ha’, og der er lækker mad! Pigerne har det godt sammen og de voksne er gode!”

”Jeg kan godt li’ skolen, og jeg har gode venner! De voksne er gode og søde. Det bedste er matematik og fransk!”

”Jeg kan godt li’ skolen. Motivationen er i top, for jeg får lov til at lære det, jeg gerne vil. Jeg har gode venner på skolen, og de voksne er gode, også til konfliktløsning. Jeg kan godt li’ salen, og at vi er sammen store og små!”

”Jeg synes det er sjovt at gå i skolen! De voksne er gode og dygtige, men jeg mangler nogle venner! Det bedste er, at man ikke får skæld ud!”

”Jeg kan godt li’ skolen, det er en god skole. Jeg har gode venner, og de voksne er gode, og de hjælper. Jeg synes bedst om stikbold, og jeg kan også godt li’ frokosten!”

”Jeg kan godt li’ at gå i skole, og jeg kan godt li’ de andre børn og alle de voksne. Det bedste er, at jeg har super mange venner!”

Sjov med ChatGPT

Vores elever har tidligere været på besøg hos Poesiens Hus og lavet såkaldte ordbær, dvs. ord de selv finder på og selv giver en mening. Det har givet anledning til nogle sjove koncepter som fx et løbebad – et karbad med fødder, der løber mens man anvender det eller en vinterstjerne – en stjerne, der er lavet af is.

Der diskuteres for tiden i de danske medier, hvorvidt brugen af tekstsynteseværktøjer såsom ChatGPT skal betragtes som snyd, når eleverne anvender det i skolesammenhæng. Det virker som en forholdsvis ukonstruktiv tilgang til teknologien og vi har i stedet valgt at give børnene frie tøjler ift. at lege med AI’en. Det første spørgsmål vi stillede den var

Det er et ret godt svar. Man kan godt forstå, at lærerne rundt omkring i landet kan være nervøse for, at eleverne fremadrettet bare beder ChatGPT om at løse deres skriftlige opgaver. Børnene læste det op på skift, et afsnit per elev, uden som sådan at være særligt imponerede.

Dernæst bad vi systemet om at skrive en historie om et af ordbærene fra værkstedsaktiviteten hos Poesiens Hus:

Også imponerende godt.

Sprogligt er det tæt på fejlfrit, fejlene værende af typen “de var ikke skuffede” burde nok have været “de blev ikke skuffede”. Plotmæssigt er der også fejl – hvordan giver det fx mening at ansætte flere folk, når der kun er een ko at malke? Men de er klart tilgivelige og er ikke værre end i så mange andre eventyr, fx Rødhætte.

Men det var først med næste opgave, at børnene nåede til Wow!-oplevelsen. Nu bad vi om

Her fanger / opfinder den fint allegorien om den mytiske fugl som symbol på frihed og muligheder, anlægger en passende spændingskurve over fortællingen og følger en rød tråd om at anstrengelser og mod er en forudsætning for frigørelse og succes.

Børnene var nu helt på og spurgte bl.a. om, hvordan den fandt på navnene og på historierne.

Det sidste vi bad den om var:

Hvor får den det fra? Man kunne jo spørge ChatGPT – som desværre ikke altid har tid:

Heldigvis har OpenAI også en god introducerende forklaring liggende. Fremgangsmåden kan opsummeres til, at den løser et optimeringsproblem, dvs. et matematisk problem bestående af et (højt) antal variable, der hver bidrager med en vægt til en omkostningsfunktion. Den kunstige intelligens trænes ved, at man prøver sig frem med forskellige vægte for disse variable, og man gemmer (belønner) dem, der giver det bedste resultat, dvs. lavest omkostning.

Har man fx sætningen “Den hurtige bil er rød” liggende i træningssættet, kan man dække ordet “rød” til og få den til at gætte på forskellige ord i stedet. Her vil den så belønne et gæt på “rød” maksimalt, men “blå” kan også fungere (det er en farve). Man kunne også forestille sig at “farlig” ville fungere, fordi sætningen er grammatisk korrekt og at begreberne “hurtig” og “farlig” sandsynligvis allerede vil have en forbindelse (vægtet variabel) liggende et andet sted i variabelrummet. På den måde kan man ud fra et træningssæt (et stort sæt sætninger og tekster, man har samlet sammen og “renset”) få algoritmen til at ekstrapolere og syntetisere nye tekster.

Fremgangsmåden hedder reinforced learning og kan bruges på andre typer af træningssæt, fx billeder, hvor algoritmen gætter på pixelfarver i stedet for ord. OpenAI stiller billedgeneratoren DALL-E til rådighed og Midjourney er også populær. Her følger to eksempler på syntetiserede billeder fra de to generatorer ud fra oplægget, kaldet prompten “Children launching a CubeSat, Banksy style”

DALL-E: Children launching a CubeSat, Banksy Style

respektive “Female engineer surfing on a flying suitcase at high speed, seen from below, steampunk”

Female engineer surfing on a flying suitcase at high speed, seen from below, steampunk

Rent didaktisk egner ChatGPT sig fremragende til en slags omvendt elevstyret læring, det kunne fx være tekstanalyse, hvor eleverne beder robotten om: “Skriv en sang for en modstandbevægelse, hvor beskeden skal være gemt, således at den undertrykkende magt ikke kan gennemskue det”. Derefter afkoder de, om teksten svarer til opgaven. Spoiler alert: det gør den ikke 🤣, her når bot’en klart sin grænse – man skal nok være varsom med at lade den foretage sig noget vigtigt – som fx at styre ens bil. Når det kommer til stykket er den, uanset hvor imponerende den virker, blot en plausibilitetsmaksimerende banalitetsgenerator, med hang til fabulering.

Området er i fuld udvikling og at mestre det vil i stigende grad blive en afgørende færdighed. ChatGPT & Co illustrerer, at STEAM-færdigheder (science technology, engineering, arts, mathematics) er både vedkommende og værdifulde. Koncepter som Markovkæder, optimering, machine learning og programmering er mere relevante end nogensinde. Et godt sted at gå i gang er skolens kodebase, fx Differentialligninger for børn, OpenSCAD 3D-modeller og Arduinoprogrammer.

Herunder: Lysshow implementeret vha. en Markovkæde i Arduino.

Åbent brev til politikerne

Kære politikere,

I 2020 blev vi på Den dansk-franske Skole udsat for et voldsomt retsligt og økonomisk overgreb: STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fratog os vores statstilskud og anvendte efterfølgende friskolelovens hårdeste sanktion ved også at fratage os vores status som friskole. Vi valgte imod alle odds at fortsætte vores virke, rent juridisk under en “hjemmeskoleordning”.

I alle årene før, og alle årene efter, har de certificerede tilsynsførende med tydelighed og ros godkendt vores undervisning.

Vi har nu efter et længere forløb stævnet styrelsen med den påstand, at deres lukning af skolen i 2020 var ulovlig og ugyldig.

Det klare mønster der tegner sig, er, at STUK gang på gang agerer magtfuldkomment og ud fra rent politiske motiver. I 2008 gik det således ud over scientology-skolerne, i 2017-2019 var det de muslimske skolers tur og under den nuværende regerings forsøg på at opretholde folkeskolens skrantende elevtal kan ingen friskole eller skoleinitativ længere vide sig sikre.

Retsforløbet bliver vigtigt for hele Friskoledanmark, dels fordi det er første gang, at nogen bryder STUKs overgrebsmønster og dels fordi det næppe kommer til at ske igen indenfor en overskuelig fremtid. Derudover vil det uundgåeligt blive et centralt spørgsmål, hvad stå mål med-kravet og tilskudsbetingelserne for en friskole reelt indebærer. Dette spørgsmål er af principiel karakter, hvorfor skolen har anmodet om, at sagen behandles ved landsretten.

STUK har i årevis kørt på frihjul og er nu uden for demokratisk kontrol. Med andre ord lider rigets skolesystem under usædvanlig dårlig ledelse og konsekvenserne er alvorlige: eleverne flygter fra folkeskolen og lærerseminarierne kan ikke fylde uddannelserne. Vi taler her om samfundets angiveligt vigtigste funktion – stedet hvor vi som samfund kan opnå størst gevinst ved at give børnene de bedste muligheder i den alder, hvor de er mest modtagelige.

Det er en stående katastrofe.

Vil I støtte os i vores kamp for at løse det?

I skal også være velkomne til at sætte jer ind i det detaljerede forløb, som findes og kan følges på http://blog.ecolefrancodanoise.dk/vi-fortsaetter-selvfolgelig


Med venlig hilsen, på vegne af Den dansk-franske Skole


 Nicolas

— 
Nicolas Guilbert
Leder
Den dansk-franske Skole
Tagensvej 188
2400 København NV
http://www.ecolefrancodanoise.dk

Interdisciplinary science education under the umbrella term S.T.E.A.M.

Learning core sciences from a hands-on approach

S.T.E.A.M-based education encompasses the practice and learning of Science, Technology, Engineering, Art and Mathematics. STEAM is an educational discipline that aims to spark an interest and lifelong love of the arts and sciences in children from an early age.

Science, Technology, Engineering, Arts and Math are similar fields of study in that they all involve creative processes and none uses just one method for inquiry and investigation. Teaching relevant, in-demand skills that will prepare students to become innovators in an ever-evolving world is paramount for the student’s education and to help them establish pathways and careers within fields around S.T.E.AM.

S.T.E.A.M empowers teachers to employ project-based learning that crosses each of the five disciplines and fosters an inclusive learning environment in which all students are able to engage and contribute.

As opposed to traditional models of teaching, educators using the S.T.E.A.M framework bring the disciplines together, leveraging the synergy between the modelling process and math and science content, for example, in order to blur the boundaries between modelling techniques and scientific/mathematical thinking. Through this holistic approach, students are able to exercise both sides of their brains at once.

And so with that Wednesday afternoons now have a little more focus around the S.T.E.A.M acronym. With dedicated time from 1pm until 3pm being set aside for teaching with myself Chan’nel (Nel) with whom some of you are familiar with already. Over the course of the next 48 weeks, the children will grasp hands-on learning practice whilst also learning exciting topics that hopefully engage their minds to think further outside the box. I’ll be updating the school’s blog post with images and work that the children create from these topics.

Learning about fingerprints and evidence collection for Forensic sciece theme.

The following topics are what the children will be learning for those wanting to keep up to date with the learning.

  • June: Forensic science,
  • August: Astronomy,
  • September: Green Chemistry,
  • October: Plant biology,
  • November: Microbiology,
  • December: Environmental science,
  • January: Genetics and Genetic engineering,
  • February: Cooking and food science,
  • March: Aerodynamics and hydrodynamics,
  • April: Biotechnology,
  • May: Material science.

So be sure to follow along and maybe learn a little something too. – Nel

Kommunalt tilsyn 2021

I december afsluttede vores tilsynsførende Knud Nordentoft sit tilsyn med skolens undervisning. Knud har en lang karriere bag sig, bl.a. som skoleleder på en række skoler, pædagogisk chef, lærer og certificeret tilsynsførende.

Det er altid en fornøjelse at have Knud på besøg. Han indgår relationskompetent i interaktionen med børnene, forstår de subtile spil i gruppen og har altid givet skolens personale og ledelse konstruktiv, værdifuld feedback. Han arbejder struktureret og grundigt og vurderer ud fra bl.a. interviews med de enkelte børn og test, hvorvidt undervisningen opfylder friskolelovens stå mål med-krav.

Det er nyt for kommunerne at skulle udføre tilsyn med en skole under friskolelovens §35 om hjemmeundervisning, som kræver, at der føres tilsyn med den undervisning, hvert barn modtager. I praksis bliver det til en meget udførlig rapport per barn – sammenlagt flere hundrede sider, dokumenterende et tilsyn, der har strukket sig over flere uger.

Tilsynets konklusion var, at skolens undervisning blev godkendt for alle børnene.

Det var også tilfældet sidste år og der har været god progression siden forrige tilsyn. Og som Knud siger: “Hvis STUK har set det samme som jeg har, så giver deres beslutning ingen mening.” (STUK valgte i foråret 2020 at “lukke” skolen ved at anvende friskolelovens hårdeste sanktion).

Her følger nogle typiske uddrag af tilsynsrapporterne:

“Endvidere kan tilsynet observere en god og naturlig progression i alle fag siden sidste års tilsyn.”

“Hun siger selv: ”Jeg kan meget godt lide skolen, der er gode omgivelser og struktur!””

“Resultatet er klart over middel.”

“Hun siger selv: ”Jeg trives godt og er meget glad for selv at kunne vælge, hvad jeg vil lave!””

“[…] er i rigtig god faglig trivsel.”

“Hun siger selv: ”Jeg kan godt li’ at gå på den her skole. Jeg er glad for science og dansk og jeg har gode, gode venner!””

“Arbejdet med social trivsel bygger på positiv kommunikation og gode rollemodeller både blandt børn og voksne, og det fremstår eksemplarisk og virker efter hensigten”

“Han siger selv: “Jeg har mange venner og lærer meget””

“Hun har gode og stærke relationer i såvel til små som store børn og til de voksne, både i undervisningstiden, pauserne og selvvalgsmodulerne.”

“Hun siger selv: ”Den her skole er meget bedre end den gamle!””

“Han trives desuden godt i miljøet, herunder når der er leg eller legende aktiviteter. Dette bidrager til at gøre Hans meget læringsparat og motiveret for at lære.”

“Han siger selv: ”Jeg er glad for skolen, og jeg kan godt li’ engelsk og matematik!””

“Endvidere kan tilsynet konstatere en god, stærk og stabil progression i alle fag siden sidste års tilsyn”

“Hun siger selv: “Jeg trives godt på skolen og jeg kan li’ alle. Dansk er mit bedste fag!””

“Han arbejder meget godt, interesseret og grundigt med projekterne, og han lærer rigtig meget.”

“Han siger selv: ”Jeg er meget glad for den her skole. Der er en god differentiering, og der er gode udfordringer!””

“Han løser opgaverne ubesværet og med ganske få fejl.”

“Han siger selv: ”Jeg er glad for skolen, og jeg har mange venner, og der er en god legeplads!””

About those HUM-themes

Why Christmas comes early this year.

Burning Santa Claus in effigy. Dijon, 1951. Photo: Le Parisien.

We introduced “theme weeks” this year, to have some over-arching structure on classes that otherwise can become pretty splintered as the age difference in the group is so big. It’s nice to work on something together.

It quickly transpired that this age group needs much more than five days for a given subject, so the “week” in “theme week” quickly oozes out into a month.

I feel our “Ancient Egypt” theme went pretty well. “Ancient Greece” was arguably less focused because there were so many other things going on. At the end of the “Halloween theme”, when I asked the kids “why do we celebrate Halloween?” they all said “to commemorate our ancestors”. Not a word about candy. This felt like victory, but maybe they were just being nice.

We are starting our Christmas theme insanely early this year, because we seriously need to do some more drama. For one thing, theater is something everybody can contribute in regardless of age, and it is also perfect for practicing languages orally. Theater covers almost all the stuff self-study leaves out in language learning.

But if we’re going to do this well, we need lots of time. Putting up a play has to be guided by teachers, it just doesn’t work as a student-driven project. At least not yet.

Christmas also fits seamlessly in the historical timeline we’ve been working on this year, as the Nativity plays itself out in the Roman Empire. And then there’s the old Norse traditions around winter solstice, too. “Christmas theme” can be a veritable Trojan horse for lots of stuff.

Just so there’ll be no misunderstandings here: There will be some amount of scripture these weeks because the historical aspect of Christmas becomes unintelligible without a degree of background knowledge. What to believe or not to believe is the parents’ business.

Priming your child for a day in kindergarten

Just some ideas for things you might find fun:

  1. The week’s morning song. If possible, get your child acquainted with the song (usually mentioned in the weekly EFD Newsletter). Some of you are clearly doing this already. Many of the kindergarten kids contributed fiercely to “Go Down Moses” last week!
  2. Talk about what day today is. We review the weekday each morning in kindergarten. There’s always an opportunity to talk about what month it is too, or what season.
  3. What words contain this letter? Again, something we talk about every morning. A child picks a letter from a stack of cards, and we try to find words that include the letter. This is a game that can be played almost anywhere, any time. (You don’t need a stack of cards!)
  4. Talk about the menu: We ask every day at the morning meeting if anybody knows what we’re having for lunch. On Mondays it’s hard for Lucia the cook to know, for logistical, vegetable delivery-related reasons. But on Tuesdays there’s always soup and bread, and Lucia sends out the week’s menu as soon as she can afterwards. Knowing something about the day gives a sense of ownership and control. And the rest of the children are impressed by the ones that have appropriate and interesting information.
  5. Retell stories. We’ve read (or rather: Lise has read) and play-acted “The Three Billy Goats Gruff” this week. The kids know it more or less by heart already. (“Les Trois Boucs bourrus” in French. “Bukkene Bruse” in Danish.) It’s a fun story to tell together.
  6. Sing songs: Popular songs in the kindergarten right now are “Un éléphant qui se balançait“, “Hode, skulder, kne og tå” (“Têteépaulesgenoux et pieds“), “Hjulene på bussen” (“Les roues de l’autobus“) and “De skøre knogler”. Please tell us if the children are particularly fond of any songs at home! (In any language.)

Revenge of the EFD robots

We will be represented at the first Maker Fair in Copenhagen this weekend. We will have our own stand, and so will our own Nell, “Little Pink Maker”.

Here’s a sampling of what we have to offer:

“Maker fairs” are gatherings of assorted creators, inventors and tinkerers. There will be quite a lot of interesting stuff to see and do. Check out the whole programme.

Hopefully, we’ll also get this one running by the time the fair opens: